« Mit job Malerier til salg »

Anne McCaffrey

Tags: Anne McCaffrey Bog Science fiction

Først kendte og elskede jeg Dragonflight. Så var jeg så heldig, at jeg kunne købe en stor bunke SF-bøger billigt - deriblandt mange Anne McCaffrey bøger. Og så gik hun hen og blev en af mine yndlingsforfattere. I juli 1997 skrev jeg et email om dette til Anne M. - og fik et svar! I skrivende stund (juli 2007) ser jeg frem til Eurocon 2007, hvor hun vil være en af gæsterne.

Opdatering: rapport fra Eurocon.

Nærmest hele mit liv har en anden stor hobby været sang og musik. Som barn læste jeg også alle de hestebøger, jeg kunne finde. Og da jeg ikke kunne finde flere, havnede jeg ovre på science fiction hylden i stedet. Og opdagede langt senere, at indenfor SF er telepati en af mine yndlings-emner.

Derfor har det også været skønt at opdage en SF-forfatter, der hyppigt bruger musik, heste og telepati i sine bøger. Foruden at det jo altid er interessant at læse en kvindelig forfatter, dels fordi der ikke er så mange andre kvinder indenfor feltet, dels fordi jeg selv er kvinde.

Jeg har fået lyst til at læse hendes bøger igen. Jeg har ca. 50, så det kan jo godt tage et par dage... Samtidig har jeg lyst til at være lidt mere analytisk den her gang. Hvad er det egentlig hun siger om musik? Og hvordan er kvinderne i hendes bøger? Og efterhånden som jeg får læst bøgerne, dukker der små beskrivelser op på den her side:

1967 Restoree
1968 Dragonflight
1969 The ship who sang, Decision at Doona
1971 Dragonquest
1973 To ride Pegasus
1976 Dragonsong
1977 Get off the unicorn, Dragonsong
1978 Dinosaur planet, The white dragon

Opdatering: efter at have læst 11 bøger, kom jeg til en slags konklusion.

Anne McCaffrey på Wikipedia.

(Og for dig der læser den her side i print: alle de ovennævnte små analyser kan du finde fra http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=495 )

Powered by WebRing.

Skabt: 30. juli, 2007 - Sidst ændret: 3. oktober, 2008 - Kommentarer (0)