Mike Oldfield - Science fiction - Libellus - Lise Andreasen - Etc.
Star Trek - Outer Limits - Taken - Fiction - Anne McCaffrey
Eurocon - 1966-70 - -75 - -80 - Konklusion
Restoree - Dragonflight - The ship who sang - Decision at Doona
 
     

The ship who sang

Det eneste der rigtig fungerer for Helva er hendes hjerne. Så på et meget tidligt tidspunkt begynder hendes forberedelser til et helt specielt liv. Da hun er intelligent, og god til at tilpasse sig, kan hun se frem til at blive hjernen i et rumskib, og dermed få et rigt og langt liv, styrke og praktisk talt usårlighed. Og ved et tilfælde finder hun ud af, at hun også kan synge. Helva føler sig heldig.

Rumskibet XH-834 (H som Helva) får også en almindelig menneske-makker, til døden dem skiller. Det er Helva, der vælger. Der er en flok smukke og intelligente muligheder, men Helva bliver lidt forelsket i Jennan - og skibet skifter navn til JH-834.

I sin karriere oplever Helva bl.a. (selv, eller via sin makker) barnløshed, moderskab, psykisk sårbarhed, enkestand, og at være en gammel sjæl i en ung krop. I nogle situationer er det en fordel for hende, at folk ikke gætter, at hun er inde i skibet - hun kan spille død, bare ved at være stille. På den anden side er hun afhængig af, at hendes skibs-"sanser" virker. Hun er stædig og udadvendt, og har brug for at have en fast partner. Hun er så god til musik, at den kan give hende magt. Hun sover aldrig. Helva nyder sit arbejde - selvom hun ved at hun i høj grad er indoktrineret til netop den følelse, og i praksis nærmest er en slave. Undervejs når hun dog til et sted, hvor hun selv kan vælge, om hun vil have sin frihed.

Helva er ikke lige heldig med alle sine makkere. Hvor kvinderne mest er sådan lidt ligegyldige i det lange løb, er mændene enten superdejlige eller totalt ulidelige.

Samfundet bag Helva er bl.a. et, hvor liv er umådeligt vigtigt - selv Helva, der fødes med meget få muligheder, skal have chancen for et lykkeligt liv. Og både hun og hendes makker er indoktrineret imod selvmord.

Skabt: 30. juli, 2007 - Sidst ændret: 18. august, 2007 - Kommentarer (0)