Tillægsord:

"Et grønt stykke papir." "Et blåt omslag." Typisk (!) tilføjes der t til tillægsord, når de står foran navneord i ental, intetkøn.

Biord:

"En ødsel forfatter." / "Forfatteren handler ødselt." Her er biordet dannet af et tillægsord, og ender derfor (typisk!) på t / ender (typisk!) på det samme som hvis tillægsordet blev bøjet i ental, intetkøn.

"Det er en pænt stor have." Samme regel. Denne kan dog være drilagtig, fordi biordet, dannet af et tillægsord, står foran et andet tillægsord. Bemærk at det også er lovligt at sige "en pæn, stor have", men så betyder "pæn" noget andet.

"Hendes skrivestil var farlig." / "Hun skrev på en farlig måde." / "Hun skrev farligt." Biordet var først et tillægsord, der endte på ig, lig eller vis, og bliver nu brugt til at beskrive måden noget er på.

Der findes også biord, der ikke stammer fra tillægsord (typisk ikke noget t), og biord dannet af et tillægsord, der endte på ig, lig eller vis, men beskriver noget andet end måden (valgfrit, om der skal sættes t eller ej).

Mere: http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/adverbielt-t/adverbie...