Bindestreg/tankestreg

Primary tabs

"Dette her er en meget lang sæt-
ning
, hvor et langt ord bliver delt."
Der er kun plads til første halvdel
af ordet på første linje.

Han skriver skøn- og faglitteratur." Den ene halvdel gentager delvis noget fra den anden halvdel.

"Hun skriver science-horror, mandag-onsdag." Den ene halvdel har samme status, er samme slags, som den anden. (Hvilken genre der er tale om, ved jeg til gengæld ikke.)

"Han læser science fiction-bøger." Den ene halvdel af ordet hænger sammen via mellemrum.

"De tager på sf-kongres." Den ene halvdel er en forkortelse, eller et enkelt bogstav.

"Det var sådan en 2001-agtig film, så de fik $-tegn i øjnene." Den ene halvdel er et tal eller et symbol.

"Hun er arkivar-vikar." De to ord er svære at tyde, hvis man ikke sætter bindestregen; denne er dog frivillig.

Mere: http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/bindestreger

Alle eksemplerne ovenfor bruger bindestreg – tankestreg bruges nemlig på en anden måde, hvor de to "halvdele" er sætningsdele. Hvis der er mellemrum på begge sider af stregen, skal den være en tankestreg.

Mere: http://sproget.dk/raad-og-regler/retskrivningsregler/retskrivningsregler...