Grillaften Klima-helte

Hjerteslag

Tags: Fan fiction Kærlighed Mine tekster Science fiction Star Trek

Guderne formede det klingonske hjerte med ild og stål. Det slog så voldsomt. Det lød så højt, at guderne råbte: "På denne dag har vi frembragt det stærkeste hjerte i alle himlene. Ingen kan beskue det uden at skælve ved dets styrke." Men så svækkedes det klingonske hjerte, dets faste rytme svigtede og guderne sagde: "Hvorfor er du så svækket? Vi har gjort dig til det stærkeste skabt nogensinde." Og hjertet sagde: "Jeg er alene." Og guderne vidste, at de havde fejlet, så de vendte tilbage til essen og frembragte endnu et hjerte.

Nana kunne ikke koncentrere sig om ritualet. Jo, det glædede hende, at Joseph og Allison blev gift i dag. Jo, det havde været skønt at være i Las Vegas i 14 dage, og det var vidunderligt at deltage i denne højtidelige ceremoni, dagen før hun skulle hjem til Danmark igen. Og mest af alt varmede det, at kende nogen der tog skridtet fuldt ud, og ikke bare var trekkies for sjov, men troede fuldt og fast på værdien af at følge de ritualer og de retningslinjer, der styrede så meget af deres liv. Uanset hvad vennerne ville sige, når hun kom hjem, så var hun bare endnu mere glad for at være en trekkie i dag.

Men hun kunne mærke Marks øjne i nakken. Og hun turde endnu ikke vende sig om for at se, om hun kun bildte sig det ind, eller om han faktisk så på hende.

Og da de to hjerter begyndte at slå sammen, fyldte de himlene med en frygtelig lyd. For første gang kendte guderne til frygt.

14 dage i Las Vegas havde overraskende også været 14 dage sammen med Mark. De havde besøgt casinoerne sammen, klappet af tryllekunstnerne sammen, og var kørt ud til Grand Canyon sammen. Og for 2 dage siden var hun vågnet og havde opdaget, at han pludselig var meget mere end "Josephs irriterende bror, der tror han kan dansk". Bevidst havde hun holdt sig væk fra ham. Selvom de begge kendte den klingonske rutine, følte hun sig latterlig ved at følge den. Hvordan ville han reagere, hvis hun snusede til hans håndled? Ville det hele så være ødelagt?

Så hun havde ikke mod til at stå så tæt på ham, og åbent og ærligt indrømme sin interesse. Det blev til en lille note i stedet: "Hvis du føler som jeg, så giv mig et tegn." Og så et lille hjerte nede i hjørnet.

Og nu skulle hun bare tage sig sammen til at se ham i øjnene. Se, om han gav et tegn.

De klingonske hjerter ødelagde de guder, der havde skabt dem, og forvandlede himlene til aske. Og den dag i dag kan ingen modstå to klingonske hjerters slag.

Joseph og Allison smilede så bredt, at deres hoveder nok snart ville flække i to. Og pludselig så hun Mark stå omme på den anden side af dem. Hun spejdede efter et tegn. Var det virkelig et smil?


Oprindelig en kommenteret besvarelse til saxo.coms forfatterskole-opgave Research og skriv en fiktionstekst.

Skabt: 18. december, 2009 - Sidst ndret: 18. december, 2009 - Kommentarer (2)