« Hjem, strÃ¥l os hjem Lokale kunder »

Hvem undertrykker undertrykkerne?

Tags: Anmeldelse Bog Børn og unge John Christopher Science fiction

Anmeldelse af Undertrykkerne, af John Christopher.

Skitse: Rob lever i Sam-byen London, der er præget af forfald og voldsom sport - evt. efterfulgt af almindelig vold. Der er adgang til holovision (HV) og andre moderne ting. Men Rob foretrækker at låne bøger på biblioteket, og tænker over tingene - bl.a. det Grønne Bælte om byen. Tilværelsen er okay. Men så dør hans far.

Er det science fiction? Skillelinjen mellem arbejderne i Sam-byen, og kapitalisterne/adelen på Landet er trukket skarpere op, end vi kender til det fra den virkelige verden, derfor: ja.

Temaer: Som nævnt er der en skillelinje mellem Sam-by og Land -- faktisk en rigtig konkret mur -- eller i hvert fald et stakit. På begge sider af stakittet ser man ned på dem på den anden side, og siger højt, at man lever i den bedst mulige af alle verdener. Hvilket står skarpt i kontrast til de hæslige og uforståelige ting, Rob oplever. Illusionen er, at tilstanden med by og land er opstået naturligt - men hvem er det, der har bygget stakittet? Og hvorfor er der ikke frihed til at skifte side?
Oversættelsen: jeg var ikke helt tilfreds med ordene "sidste minut" -- jeg mistænker, at det oprindeligt hed "last minute" på engelsk, og dermed "sidste øjeblik" på dansk. Jeg snublede også over sproget andre steder.
Citater:
[...] han havde aldrig forstået Sam-byboernes overvældende behov for at være et accepteret medlem af gruppen. (s. 41)
Og de havde åbnet hans hjerneskal og klippet livsstrengen over på samme måde, som han selv nu kneb grokraften ud af sine træer. (s. 196)
Men hvis man én gang har gennemskuet tingene, er der intet valg. (s. 199)
Som sædvanligt: 14-årige Rob har virkelig ordet i sin magt.

Er det godt? Mit minde om den her bog var muren. Der altså viste sig at være et stakit. Og som slet ikke havde den fremtrædende plads, jeg kunne huske. Men pyt nu med det. Hvad værre er, jeg kedede mig ved at læse bogen.

Note: dermed er jeg færdig med min lille John Christopher-kavalkade. Nogle af bøgerne holdt til en genlæsning, nogle gjorde ikke. Og jeg fortsætter snart med andre bøger, jeg husker fra min barndom/ungdom.

Skabt: 15. december, 2008 - Sidst ændret: 13. maj, 2009 - Kommentarer (0)