« V som win Vind af metal »

Niels Klim-pris 2011, nomineret

Tags: Niels Klim-prisen NK 2011 Novelle Science fiction

Et af de vigtige punkter for Niels Klim, 2011, oprinder: hvilke tekster er så blevet nomineret?

Jeg har måttet vende og dreje tingene lidt, og er endt med at sige, at det er vigtigere at have en god stemmeseddel, end at overholde reglerne strengt (specielt eftersom Niels Klim-prisen er ung, og kan trænge til lidt ekstra hjælp her i starten). Således er den tidligere udmeldte regel, at en tekst skal have mere end én nominering for at komme i betragtning, blevet ophævet i denne omgang.

Afstemningen begynder 1. marts, men titlerne offentliggøres allerede nu, bl.a. for at der skal være tid til at trække titler tilbage, hvis nogen ønsker dette. Således har jeg valgt at trække min egen novelle tilbage, fordi jeg ser en interesse-konflikt mellem at administrere prisen så tæt netop nu, og så selv blive nomineret.

Og så er det vist på tide at præsentere dem, der er kommet gennem det første nåleøje. Det er en ære for en tekst/forfatter, at være kommet så langt!

Opdatering, 23/2: "Det danske tillæg" ligger nu online.

Opdatering, 26/2: "Homo arachnida" ligger nu online.

Opdatering, 2/3: "Glemmer du så husker jeg alt" og "Det lille billede" er blevet trukket fra afstemningen.

Opdatering, 3/3: "En helt almindelig død" ligger nu online.

Opdatering, 20/3: "Faderens sønner" ligger nu online.

Novelle
"Det danske tillæg" Manfred Christiansen Science fiction nr. 18
"En helt almindelig død" Lars Ahn Pedersen Den nye koloni
"Homo arachnida" Michael Kamp Den nye koloni
"Himmelflugt" Camilla Wandahl Den nye koloni
"Den sidste markør" Gudrun østergaard Den nye koloni
"Grimpeur" Glen Stihmøe Den nye koloni
"Ingen vej tilbage" Niels E. Nielsen Klode til salg
"Mordet på Mads" Flemming Rasch Det sker igen
"Sprækker" Gudrun østergaard Det sker igen
"Snuppet i tolden" Lise Andreasen Det sker igen
"Delte Kroppe" Kristian Peter Sjøgren Ti Noveller Fra Fantasiens Univers
Langnovelle
"Glemmer du så husker jeg alt" A. Silvestri Den nye koloni
"Det lille billede" A. Silvestri Faderens sønner
"Faderens sønner" A. Silvestri Faderens sønner
"Merlins kanon" Alastair Reynolds Vejen mellem stjernerne
Kortroman
Mutagen Jonas Wilmann Forlaget Valeta
Breve fra en udenjordisk skoledreng Ros Asquith Flachs
"Skjul" Alastair Reynolds Vejen mellem stjernerne
"Minlas blomster" Alastair Reynolds Vejen mellem stjernerne

Niels Klim-prisen har både "suggested reading" (en komplet liste), nomineringer (15.november - 15. februar) og afstemning (1.marts - 30.marts).

Hvis du gerne vil foreslå tekster, der er interessante i forhold til denne pris, så send mig en email.

Hvis du gerne vil være med til at nominere og/eller stemme, så meld dig ind i Niels Klim-systemet (bemærk at denne er en ændring ift den tidligere udmeldte google-gruppe). Så vil du få nærmere besked når tiden kommer.

Vi følger Nebula-reglerne (kommenteret og delvis tilrettet).

Skabt: 20. februar, 2012 - Sidst ændret: 20. marts, 2012 - Kommentarer (2)