« Mio! Ikke ret lyst »

Gårsdagens søn

Tags: A.C. Crispin Anmeldelse Bog Science fiction Star Trek Tidsrejser

Anmeldelse af Yesterday's Son, af Ann C. Crispin.

Skitse: McCoy og Spock spiller skak. Teresa McNair stiller et spørgsmål, Spock affejer. Ikke desto mindre havde Spock noget med Zarabeth (All Our Yesterdays), og Zarabeth havde tilsyneladende noget med en spidsøret fyr, der ikke var Spock.

Er det science fiction? Rejser i tid spiller en væsentlig faktor, så, jo, ja.

Temaer: Spock er blevet far, og nu skal sønnen hentes, ligesom! Undervejs oplever vi følsomme Spock, strenge Spock, og Spock der ikke helt ved hvad han skal stille op. Der er nok ikke tvivl om, at det er svært at være Spocks søn.

Er det godt? På den ene side bliver jeg opslugt af sønnens skæbne, og sidder og hepper på, at han ikke skal træffe de forkerte valg. Og der er nogle gange sprogligt overskud: "It seemed likely that if somehow the climate missed killing you, the wildlife would cheerfully oblige." På den anden side bliver det nogle gange for tykt med alle de referencer til andre afsnit, som når McCoy spørger, om Kirk nu også tør bruge tri-ox. (Fordi det gik galt i Amok Time.) Og jeg savner, at nogle af de sene afsløringer blev hintet tidligt. Så, alt i alt, en middelgod roman.

Skabt: 14. november, 2011 - Sidst ændret: 14. november, 2011 - Kommentarer (0)