ommadawn.dk - John Christopher

Hvem undertrykker undertrykkerne?

Wed, 13 May 2009 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Bog, B�rn og unge, John Christopher, Science fiction

Anmeldelse af Undertrykkerne, af John Christopher.

Skitse: Rob lever i Sam-byen London, der er pr�get af forfald og voldsom sport - evt. efterfulgt af almindelig vold. Der er adgang til holovision (HV) og andre moderne ting. Men Rob foretr�kker at l�ne b�ger p� biblioteket, og t�nker over tingene - bl.a. det Gr�nne B�lte om byen. Tilv�relsen er okay. Men s� d�r hans far.

Er det science fiction? Skillelinjen mellem arbejderne i Sam-byen, og kapitalisterne/adelen p� Landet er trukket skarpere op, end vi kender til det fra den virkelige verden, derfor: ja.

Temaer: Som n�vnt er der en skillelinje mellem Sam-by og Land -- faktisk en rigtig konkret mur -- eller i hvert fald et stakit. P� begge sider af stakittet ser man ned p� dem p� den anden side, og siger h�jt, at man lever i den bedst mulige af alle verdener. Hvilket st�r skarpt i kontrast til de h�slige og uforst�elige ting, Rob oplever. Illusionen er, at tilstanden med by og land er opst�et naturligt - men hvem er det, der har bygget stakittet? Og hvorfor er der ikke frihed til at skifte side?
Overs�ttelsen: jeg var ikke helt tilfreds med ordene "sidste minut" -- jeg mist�nker, at det oprindeligt hed "last minute" p� engelsk, og dermed "sidste �jeblik" p� dansk. Jeg snublede ogs� over sproget andre steder.
Citater:
[...] han havde aldrig forst�et Sam-byboernes overv�ldende behov for at v�re et accepteret medlem af gruppen. (s. 41)
Og de havde �bnet hans hjerneskal og klippet livsstrengen over p� samme m�de, som han selv nu kneb grokraften ud af sine tr�er. (s. 196)
Men hvis man �n gang har gennemskuet tingene, er der intet valg. (s. 199)
Som s�dvanligt: 14-�rige Rob har virkelig ordet i sin magt.

Er det godt? Mit minde om den her bog var muren. Der alts� viste sig at v�re et stakit. Og som slet ikke havde den fremtr�dende plads, jeg kunne huske. Men pyt nu med det. Hvad v�rre er, jeg kedede mig ved at l�se bogen.

Note: dermed er jeg f�rdig med min lille John Christopher-kavalkade. Nogle af b�gerne holdt til en genl�sning, nogle gjorde ikke. Og jeg forts�tter snart med andre b�ger, jeg husker fra min barndom/ungdom.

Efter tripoden kommer prepoden

Wed, 13 May 2009 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Bog, John Christopher, Science fiction

Anmeldelse af Da tripoderne kom af John Christopher.

Det er muligt min barndoms dal var gr�n. Men bjergene var hvide, byerne var af guld, og havet var af ild. Og s�dan var det bare. Men fornylig har jeg l�st endnu et bind i denne historie, for f�rste gang.

Skitse: Drengene Laurie og Andy v�gner ved st�j og flammer, bump i det fjerne, og en mystisk kapsel med 3 ben, der fanger mennesker, og smadrer huse og tankvogne. H�ren f�r dog overtaget til sidst.

Er det science fiction? Der bliver benyttet teknologi vi ikke har, og denne teknologi bliver n�je beskrevet, ogs� n�sten indefra. S�, ja.

Temaer:
Bogen skal jo f�re frem til det vi kender fra De hvide bjerge, s� ikke overraskende vender de trebenede tingester tilbage. Det egentlige angreb kommer i form af TV-programmer, der hypnotiserer seerne, senere suppleret med hjelme. S� da tripoderne kommer igen, er det betydeligt lettere for dem at opn� sejren. Og p� forbl�ffende kort tid g�r samfundet i opl�sning.
Hele det her med hypnotisering og hjelmene har overtoner af religion.
Vi f�lger Laurie og hans familie. Laurie er tilsyneladende det f�rste (overlevende) tripode-vidne. Hans yngre halvs�ster bliver grebet af TV-programmet, men bliver heldigvis afhypnotiseret i tide. Og familien bliver kimen til den modstandsbev�gelse, vi jo ogs� vidste m�tte dukke op. Familien reagerer l�bende p� begivenhederne, mens de udfolder sig. Eneste hage ved det her er, at Laurie dermed f�r to historiske positioner (f�rste vidne, og f�rste modstandsbev�gelse). Men den slags har jeg vist f�r brokket mig over ifm. den her serie.
Vi h�rer nogle tanker om, hvorfor samfundet bliver som det er 100 �r senere. At landsbyer fx er en god del & hersk strategi.
Og til sidst et par citater. Er det Laurie eller forfatteren der taler her?
Det gik pludselig op for mig, hvor vigtigt det var at de blev ved at v�re som de var - selvsikre og nedladende eller bekymrede og tvivlr�dige - s� l�nge det var noget de selv havde udviklet; vigtigheden af at v�re menneske, kort og godt. Den fred og harmoni onkel Ian og de andre p�stod at dele ud, var i virkeligheden det samme som d�den, for mistede man sit eget jeg, var man ikke et rigtigt levende v�sen. (s. 62)
... menneskene under de tage havde mistet det, der gjorde dem til rigtige mennesker. Deres individualitet, kraften til at handle som frie m�nd og kvinder. Men for deres vedkommende var den blevet revet bort med magt. Jeg var godt i gang med at lade min egen handlekraft bukke under af ren og sk�r angst. (s. 113)
Naturvidenskab gav anledning til selvst�ndig t�nkning, og den slags var forbi for den menneskelige race. (s. 115)
Turisme h�rte fortiden til, ligesom demokrati og TV-underholdning, universiteter og kirker og menneskelig uorden og frihed. (s. 125)

Er det godt? Fort�llingen fangede mig �rligt talt. Men der er det der med en ung mand, der har nogle meget voksne tanker om individualitet, frihed osv. Men alt i alt er jeg glad for, jeg fik den l�st ogs�.

Ildpytten

Wed, 13 May 2009 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Bog, B�rn og unge, John Christopher, Science fiction

Anmeldelse af Ildhavet af John Christopher. Jeg har tidligere anmeldt bind 1 og 2 i samme serie, De hvide bjerge, og D�dens by.

Skitse: Will er efter udf�rt mission tilbage mellem venner, og kan levere information om Byen. P� basis af den nye viden l�gger R�det en plan, og R�det indkalder til en konference, hvor Julius kan pr�sentere planen. Der er dog protester, prim�rt fra Pierre, fordi R�det ikke er demokratisk valgt. Planen er bl.a. at danne en masse nye modstandsgrupper, og alle skal afsted hvor for sig, for at starte den proces. I mellemtiden f�r vi at vide, at Will er dum: "Det bringer mig frem til den tredje grund til, at jeg gerne ville have I skulle h�re Wills historie. Det er nemlig i det store og hele historien om en fiasko." (s. 16-17) S� Will skammer sig, og er aldrig tilfreds med sin egen indsats.

Er det science fiction? Den her historie kunne lige s� godt have udspillet sig i et land, hvor magten er koncentreret p� f� personer, der dumt nok opholder sig meget t�t p� hinanden, og hvor revolutionens succes afh�nger af at nakke dem alle sammen p� �n gang. S�: ikke s� meget. Men selvf�lgelig er der aliens, fremmed teknologi osv.

Temaer:
Will deltager ogs� i den nye mission, men har lidt tvivl hist og her. Er det okay at hverve drenge til modstandsbev�gelsen - eller "stj�le" dem, som han kalder det? Er det okay at fange en Herre, for at foretage studier, inkl. forgiftning? Senere har Will ogs� sine egne tanker om den fantastiske h�jteknologiske verden, menneskeheden nu kan genopbygge: havde det v�ret bedre at holde fast i en mere primitiv verden? Er det godt, at bes�ttelsen har p�tvunget verden fred?
Selvom Will stadig k�mper med sin stolthed og ut�lmodighed, er det ikke s� afg�rende denne gang: han har ikke det prim�re ansvar.
Bogen d�kker f�rst hvervningen, og siden selve missionen mod Byerne. Et vigtigt element i missionen er, at Herrerne ikke kan forestille sig, at menneskene kan g�re modstand. Egentlig er det ikke meningen Will skal v�re med hele vejen igennem, men sk�bnen griber ind.
Bogen slutter med at sl� et slag for demokrati, fred og samarbejde. Og her skal du kippe med dit lille flag.

Er det godt? Jeg synes planen om at omstyrte Byerne er realistisk - og der skal noget til, eftersom Herrerne har holdt Jorden i et jerngreb i 100 �r. S� den del fungerer fint. Jeg synes til geng�ld ikke det er trov�rdigt, at Will skal v�re med i centrum hver gang. Og jeg finder Wills overvejelser alt for klaphammer-agtige stadigv�k. Demokrati! Er der nogen, der har misforst�et det? S� selv om jeg er p� bogens side, synes jeg ikke den er s� elegant.

Paradis i Alperne

Wed, 13 May 2009 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Bog, B�rn og unge, Filosofi, John Christopher, Science fiction

Anmeldelse af De hvide bjerge af John Christopher fra 1967, p� dansk 1975.

Nogle gange kan det v�re sk�gt at g� tilbage til en bog, man har l�st mange �r tidligere, og se om indtrykket bliver det samme igen. Den her bog l�ste jeg mere end en gang da jeg var i m�lgruppen (b�rn/unge), og hovedtr�kkene kunne jeg stadig huske, inden jeg genl�ste den fornylig. S� det sp�ndende var jo, om jeg ville kunne lide den den her gang ogs�.

Skitse: hovedpersonen Will beskriver venskabet med den et �r �ldre Jack. Jack er snart voksen, og skal i den anledning indvies. Vi h�rer om, at det er tabu at tale om indvielse. At indvielsen er en helligdag. At man f�r en hjelm p� ved indvielsen. At indvielsen kan g� galt (s� bliver man en omstrejfer). Og at Jack er forandret efter indvielsen. Vi h�rer ogs� om de tripeder, der vandrer rundt i landskabet, og foretager selve indvielsen. Og f�r en fornemmelse af, at fortiden var meget v�rre end nutiden.

Er det science fiction? Bestemt. Tripederne hersker over menneskene, og selvom vi ikke f�r en god forklaring p� hvordan det kan lade sig g�re, er der en st�rk fornemmelse af, at deres herred�mme er baseret p� teknik, og at hvis man leder l�nge nok kan man finde en videnskabelig forklaring. Herred�mmet er ogs� s� absolut, at der ikke findes noget tilsvarende i virkeligheden. Der er noget, de kan med de hjelme der - styre folk, aflytte folk, et eller andet. P� den anden side h�rer vi dog ogs�, at tripederne ikke er alm�gtige.

Er det godt? Jeg blev lidt overrasket over, at jeg blev grebet af historien igen. Langt de fleste af detaljerne kunne jeg jo ikke huske, s� jeg var da sp�ndt p� hvordan det ville g�. Hvad er det der foreg�r? Hvad er det med hjelme og tripeder? Og hvorfor bor folk i landsbyer, og hvorfor bliver fortiden regnet for ond?

Jeg finder det interessant, at der er noget med b�rn/voksne her (indvielsen finder sted n�r man bliver voksen, og �ndrer en s� meget, at Will regner alle voksne for fjender). Noget af Wills rejse er ogs�, at han m� bl�de lidt, for rigtig at undslippe fra tripederne - jeg kan h�re ekkoet af manddomspr�ver her. Der er s�gar en lille filosofisk detajle: de voksne har tilsyneladende ikke nogen fri vilje. Der er i �vrigt ogs� noget med m�nd/kvinder (fx er det som regel m�nd, der bliver omstrejfere - m�ske fordi de g�r modstand under indvielsen).

Jeg er ikke helt glad ved at skulle tro p�, at Will er et barn. Der er nogle af replikkerne, jeg har sv�rt ved at sluge.

... selv om jeg normalt var ret snakkesalig og rapk�ftet. (s. 13)

Men for os b�rn sneglede tiden sig af sted. (s. 18)

... man kommer ikke over s�dan et fjendskab p� et par dage ... (s. 52)

... spillede modet nogen rolle, hvis der ikke var en fri tanke og vilje til at dirigere det? (s. 102)

Beskriver man sig selv som rapk�ftet? T�nker en, der er et �r fra at v�re voksen p� sig selv som barn? (Er man netop ikke klar til at l�gge afstand til de sm� unger, der er omkring en?) Hvorfra kommer erfaringerne med hvor hurtigt fjendskab kan l�gge sig? (Hvis man overhovedet taler om fjendskab.) Og hvilke b�rn taler om fri vilje? (Jeg er i 40'erne, og det er f�rst fornylig jeg er begyndt at forholde mig til den slags.)

Undervejs i bogen bliver der lagt flere spor ud, s� vi kan v�re sp�ndte p� at h�re mere. Der er frie m�nd uden hjelme oppe i de hvide bjerge (Alperne?) - gad vide hvordan de er undsluppet hjelmene? Og hvad slags samfund har de? Nogle mennesker bliver udvalgt til at tjene tripederne direkte - gad vide hvad de oplever?

Bogen er konstrueret, s� vi med passende mellemrum h�rer lidt om fortiden. A la: gad vide hvad den her dims blev brugt til for 100 �r siden? For at f� det til at h�nge sammen, render Will p� en Klog Dreng, der kan komme med g�t p� hvad der foreg�r.

Bogen slutter lidt brat efter min mening. Som om man b�de skal afslutte, hvad bogen klart nok har startet, og l�gge op til n�ste bind. Det kunne godt have v�ret gjort mere elegant.

Byen

Sat, 11 Oct 2008 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Bog, B�rn og unge, John Christopher, Science fiction

Anmeldelse af D�dens by af John Christopher. Jeg har tidligere anmeldt bind 1 i samme serie, De hvide bjerge.

Skitse: Will fra den f�rste bog er i de hvide bjerge, omgivet af sne, og sammen med venner, b�de fra den f�rste bog og nye. Julius er leder, og Johann er tr�ner, og planen er, at Will er en af dem, der skal deltage i og vinde en sportskamp, s� han komme ind i en By - ind og se n�rmere p� Tripederne. P� l�ngere sigt er dette et led i planen at bringe Tripederne til fald. Men i f�rste omgang skal Will v�lges til overhovedet at deltage i sportskampene.

Er det science fiction? Hvor det fremmede i f�rste bog var de der hjelme, er denne bog pr�get af studiet af Tripederne selv - eller Herrerne, som de kalder sig. Og der bliver lagt meget v�gt p�, at Herrerne er meget anderledes.

Temaer: Vi f�r rimeligt tidligt at vide (med en klaphammer af tilpas stor st�rrelse), at Will er "ut�lmodig, ofte tankel�s og farer tit p� uden at t�nke nok over, hvad det n�ste kan blive" (s. 20). S� et af temaerne bliver at se hvordan dette udarter sig i virkeligheden, og hvordan han med passende mellemrum kan bringe missionen i fare. I sidste ende kan han kun klare sig, fordi han f�r hj�lp fra sine venner. Og s� f�r vi en handling, der er en k�de af begivenheder: udv�lgelsen til at deltage i sportskampene, fors�get p� at vinde dem, rejsen til Byen, studiet af Byen, og til sidst fors�get p� at flygte fra Byen. Vi f�r et hint af, at det der med hjelmene er et udslag af, at Herrerne er gode til "forst�else og kontrol af t�nkning" (s. 140). Og f�r i lange baner at vide, at Herrerne er slimede, �kle, og i �vrigt p� enhver m�de umenneskelige. Et lidt bekymrende indslag er, da Will er med til at stj�le en b�d fra en eneboer, der derved bliver hj�lpel�s. Form�let helliger alle midler? Endelig er der nogle af de samme temaer som fra f�rste bog, bl.a. p�mindelser om, at fortiden var helt anderledes end nutiden.

Er det godt? Det fangede mig ikke helt s� meget som f�rste bog. Neddykningen i hvor mange arme og ben Herrerne har osv. osv. blev lidt opremsende til tider.