ommadawn.dk - Musik

LonCon, baby!

Thu, 23 Oct 2014 00:00:00 +0200

Tags: Connie Willis, Conrep, Cory Doctorow, George R. R. Martin, Hugo-finalist, Loncon3, Musik, Science fiction

Man har v�ret til WorldCon/Loncon3 har man! Og n�r man har v�ret til s� speciel en begivenhed, s� skal man selvf�lgelig ogs� pr�ve at s�tte ord p� hvordan det var. Jo, det havde lighedspunkter med DanCon og Fantasticon. Men der var ogs� forskelle. Man kan simpelthen ikke lave en con for tusindvis af mennesker, og s� bruge de samme l�sninger som en con for halvtreds individer g�r. Men for at starte med noget af det velkendte: Der var programpunkter. (L�s detaljerne for hvert punkt ved at holde musen over titlen.)

Con

Opening Ceremony
�bningsceremonien b�d p� lidt af hvert. Det der virkede bedst for mig var en slags medley af tema-melodier fra alt muligt britisk sf, ledsaget af en slags dans med rekvisitter. Hvordan illustrerer man Star Wars? Man l�ber rundt med 2 sorte paraplyer, sat sammen s� de ligner en X-wing. Den slags. Det var s� low tech som det n�sten kan blive, og netop derfor virkede det. En anden ting der virkede var afsl�ringen af �rets Hugo-design. Der var en fornemmelse af at v�re meget t�t p� historiens vingesus. Jeg var en af de f�rste, der fik at se hvordan baserne skulle se ud i �r. De to designs er henholdsvis baseret p� en nutidig, sf-agtig bygning i London og fortidens futurisme, inklusive Chrysler Building. Udstilling/salgsboder afgav lidt plads til en udstilling af de nyere designs, s� jeg kunne kigge lidt n�rmere p� dem.

Closing Ceremony
Udover endelig at f� set Loncon 3 - Loncon Calling, en video der viser alle de m�der hvorp� London er kommet i klemme hos aliens, zombier osv., s� var det mest bev�gende det sidste farvel til Iain M. Banks.

Hugo

The 1939 Retro-Hugo Awards Ceremony
Man valgte at ceremonien skulle minde om en live radio-udsendelse. S� Mary Robinette Kowal sang sammen med orkesteret, og der var reklamer for Cold Be Gone (godt imod con crud) og opdateringer fra den britiske del af den invasion, Welles s� ber�mt lod rapportere fra Grover's Mill. De to tr�de faldt meget smukt sammen til sidst, og alt endte lykkeligt. Kostumer, musik og dans hjalp til at fastholde stemningen. Orson Welles' datter sendte en virkelig s�d besked, som tak for fars Hugo. Og hvis du gerne vil (gen)opleve det, s� kan du kigge p� 1 times video.

The 2014 Hugo Awards Ceremony
Sceneshowet var gennemf�rt. Flotte unge kvinder (ikke n�dvendigvis slanke) bar priserne frem, og modtagerne takkede. Hvis man skal opsummere nogle af de kontroversielle konkurrencer: Vox Day, Correia osv. vandt ikke, og Wheel of Time vandt ikke. Det var bare godt at se hele showet, live, i virkeligheden. Og takketalen for Hugoen til Randall Munroe, manden bag xkcd, fremf�rt af Cory Doctorow, var sk�g. Og hvis du vil have den fulde oplevelse, s� er her 2 timers video.

Awards and Their Narratives
Desv�rre blev vi ikke rigtig pr�senteret for nogle af de historier, som priser angiveligt fort�ller. Men vi talte da om andre aspekter ved priser, og lidt af processen bag hvordan en vinder bliver udvalgt og den slags.

2014 Hugos: Short Fiction Shortlists Discussion
Jamen, vi fik da diskuteret hvad der er godt og skidt. Jeg har allerede udtalt mig andetsteds. S� det var vel prim�rt lejlighed til at sammen at sige: Yes, hvor er de gode. De fleste i hvert fald.

Academic

Why Are Alien Languages Inherently Human? An Experiment
F�rst h�rte vi sm� lydstumper og skulle skrive, om vi fandt sprogene velkendte, naturlige, venlige og den slags. Siden skulle vi g�tte hvilke sprog de kom fra. Stort grin da vi kom til klingonsk. Og s� var konklusionen jo egentlig: Kunstige sprog lyder naturlige fordi de er lavet af mennesker, for mennesker.

Sex and Desire in Literature
Interessant som man kan f� meget ud af ganske f� s�tninger! I Tawny Man-trilogien er der et par, der pr�ver at finde de rigtige ord for deres forhold. De bruger ordet "elsket" p� en m�de, der minder om hvad de gamle gr�kere gjorde; der er stor forskel p� at elske, og dermed v�re den st�rke og aktive, og at v�re den elskede. B�gernes brug af ordet er f�, og spredt ud over ganske mange sider. Bujold er p� nuv�rende tidspunkt en gammel ven for mig, og det undrer mig ikke, at man kan finde en st�rk kvinde i Vorkosigan-sagaen. (Jeg havde ikke lige t�nkt over det element.) Og endelig bliver vi opfordret til at t�nke meget over ikke-entydighed - jeg pr�vede det, men jeg blev vist ikke helt klar over hvad pointen var.

Battlestar Galactica Anniversary: Fans, Industry and Stars
Sp�ndende: Via sociale medier bliver der en meget st�rk sammenh�ng mellem en tv-serie og dens skuespillere. Og nogle fans bliver forundrede, hvis en skuespiller tager en ny rolle, der falder udenfor denne etablerede sammenh�ng. (Det mener jeg nu ikke er et nyt f�nomen.)

Short story

Big Anthologies: Bookends or Benchmarks?
Sp�ndende diskussion. Og jeg kunne tage en liste med hjem over b�ger, jeg ikke har f�et k�bt endnu.

Squee

Climate Catastrophes: Past Present and Future
Jeg har skrevet lidt sammen med Jonathan Cowie fra SF2 Concatenation, mest pga. Niels Klim-prisen. Jeg anstrengte mig for ogs� at m�de ham i virkeligheden. Desv�rre fik jeg ikke trykket ham i h�nden, men jeg l�rte noget af foredraget om global opvarmning.

A Conversation with George R. R. Martin, Connie Willis, and Paul Cornell
Den her gik jeg prim�rt ind til pga. navnene p� de deltagende. Og det blev s�dan ca. derefter. Alle 3 er underholdende at lytte til. Martin og Willis har kendt hinanden i 40 �r og laver sjov med hinanden. Jo, der falder et par tankev�kkende ord af, men prim�rt er det fornemmelsen af: Wauw, s�dan et stort navn som George RR Martin sidder lige der, ganske f� meter v�k! Squee!

Signing: Freda Warrington, James Patrick Kelly, Cory Doctorow
Og s� udvekslede jeg et par ord med Cory Doctorow. "Hej, Lise," sagde han, og s� sagde jeg, "Hej, Cory." Vi sludrede om den danske version af Little Brother, og jeg fortalte at jeg (p� opfordring) havde tilsendt ham noter om et par stavefejl i en af hans b�ger. "N� ja, jeg syntes jo nok jeg kunne genkende dit navn." Stort squee!

The Pleasures of a Good, Long Info-Dump
Store forfattere sludrer om hvordan man smugler information ned i l�serne, uden at de kommer til at kede sig. Konklusionen var vist nogenlunde entydig: Hvis det du g�r virker, s� lad v�re med at t�nke s� meget over om du har brugt den "rigtige teknik". Underholdende. Stadig Doctorow, stadig squee. Intelligent og med mange sjove kommentarer.

The Evolution of the Encyclopedia of Science Fiction
Som l�ser af Ansible kender jeg David Langfords smag og humor, og synes godt om begge dele. Vi er s�gar facebook-venner. S� det var rart at se og h�re ham i virkeligheden. Jeg fik ovenik�bet sludret lidt med ham senere p� aftenen. Desv�rre var det sv�rt at f� en rigtig samtale i gang, han var gammel, tr�t og d�v. N� jo, s� var det da forresten ogs� interessant at h�re om encyklop�dien. Et lidt mere indviklet foretagende end jeg troede.

Og s� m�dte vi �resg�st John Clute i elevatoren. Selvf�lgelig kendte Niels ham i forvejen, og der skulle lige udveksles kontaktinformation.

Music

One Shot 1
Fryden ved endelig at kunne opleve noget af den her filk, jeg har h�rt s� meget om, og som tr�kker i sanger-delen af mig. Og det her virkede som en god m�de at g�re det p�. Hvis der er noget filk, jeg ikke bryder mig om, s� er det hurtigt overst�et. Men jeg kunne vist egentlig godt lide det hele! S� jeg nynnede med p� den sjove "Who The 'Ell Is Tauriel?", og en sang p� svensk om svensk fandom (baseret p� "This land is your land", bare med teksten "Mit hjem er fandom, dit hjem er fandom" osv.), og "A Horse With No Name", undskyld, "Ship With No Name", om hvor sv�rt det er at finde et godt navn til sit rumskib, alle de gode er jo taget, og "Tauntauns to Glory", og "Natural Selection", og mainstream-sangen "Everything's Easy", der imidlertid ogs� l�d rigtig godt. Og jeg n�d at synge med, eller at synke ned i harmonierne sammen med publikum. Fedt! Og var det s� filk? Noget Tolkien, noget om fandom, noget om rumskibs-navne, noget fra Star Wars, og noget om evolution? Tja. Det demonstrerer vel bare, at filkere har en bred smag. I �vrigt, hvor jeg ovenfor har linket til videoer og musik, s� er det den samme kunstner som jeg s� p� Loncon, bortset fra "Everything's Easy".

One Shot 3
Mere filk! Alt muligt! Den her gang var den helt store oplevelse "Child of the Library" (igen, fremf�rf samme sanger som i videoen), en vidunderlig sang om hvor godt det er at have et bibliotek (hvor man bl.a. kan l�se om rumskibe), og hvor skidt det er at miste det. Wauw.

Self-help

Science Fiction and Fantasy Fandom as Self-Help
Det her var meget intenst. Vi blev opfordret til at fort�lle hvordan sf og fantasy og fandom havde virket som selvhj�lp for os. (Er der forresten ikke selvhj�lp i fremtiden?) Mange selvhj�lpsb�ger handler om romantisk k�rlighed, mens almindelig fiktion kan vise hvordan venskaber kan v�re.

Tie Dyeing Without the Dye
Con'en havde et spor, hvor b�rn kunne komme og lege. Jeg lukkede mit indre barn ud i en time og skabte en t-shirt.

Me!

Into Every Generation A Captain Kirk is Born?
Hvad skal jeg sige? Det var et panel, jeg var med i. Det var godt at v�re med, godt at have v�ret p� den side af bordet. Og det gik vist meget godt.

Hvad skete der ellers?

Loncon havde en rigtig lille con-avis. Ved l�sningen af nummer 4 slog jeg lige en kolb�tte. "Fannish Traditions: Young ladies should beware of men offering to show them their astral pole. Often mistaken for a set of physical exercises utilising a broomstick, this is actually fan code for sexual availability. Instead, suggest a quick game of Fizz Buzz." Det syntes jeg egentlig ikke var morsomt (og det var det vist meningen jeg skulle synes). Unge piger, der ikke har v�ret til con f�r, ved ikke altid hvad voksne m�nd siger til dem om sex, ha, ha. Den klagede jeg lige s� stille over. Jeg er ikke sikker p� hvad klagen f�rte til.

Lokalerne var rigtig gode. F� store sale til de st�rste begivenheder, og mange mindre rum i forskellig st�rrelse, afh�ngig af om man regnede med der ville v�re behov for 50 pladser eller 300 eller noget tredje i samme st�rrelsesorden. Jeg h�rte tallet "4.000" n�vnt i forbindelse med Hugo-ceremonien, der ogs� l� n�rmest som det eneste programpunkt p� det tidspunkt. Ved et par lejligheder var der ikke pladser nok, fordi man ikke havde g�ttet rigtigt. Det var tydeligt, at navne som Martin og Willis trak. Udover lokaler, s� var der gange til at binde det hele sammen, rulletrapper, og den s�kaldte boulevard, der var bred og havde restauranter p� begge sider gennem hele bygningens l�gnde. Og s� var der store lokaler til udstilling, dealer's room, og den s�kaldte fan village, hvor man kunne m�de fans fra hele verden og spise og drikke deres m�rkelige, nationale stoltheder til festerne. (Og blive fotograferet sammen med en trone.) Oveni l� vores hotel (og et par andre) rigtig t�t p�. Perfekt til vores con.

Der var tekniske problemer hele vejen gennem. Stort anlagte ting kiksede, fordi et kamera pegede den forkerte vej, eller fordi en sk�rm ikke var rigtig synkroniseret med lyden. I princippet kunne man f�lge nogle ting online, men jeg har siden opdaget, at lyden koksede til Retro-Hugoen, s� videoen blev ogs� forsinket. Og s� var der evige problemer med at f� folk til at s�tte mikrofonen t�t nok p� munden! Indr�mmet, det er jo ikke teknikernes fejl. Men ih hvor ville det have v�ret sk�nt hvis alle havde studeret en lille video med mikrofon-teknik hjemmefra. S�dan en der fort�ller, at hvis du vender hovedet, eller l�ner dig tilbage, s� render mikrofonen ikke efter dig.

Der var forbud mod at tage billeder af mennesker uden at f� tilladelse, og det meste af tiden rettede jeg mig efter det. Men jeg undrer mig. Hvad er det forbud vokset ud af? Anyway. Det er derfor der ikke s� mange folk p� billederne her.

Hjemmefra havde jeg bladret i den elektroniske version af programmet p� min telefon, og det virkede fint. P� selve conen pr�vede jeg at l�se programmet igennem fra en ende af, og det var nemmest at g�re i det trykte program. Og det var s� her jeg blev frustreret over forskellene p� de to. Tingene stod ikke i samme r�kkef�lge. Der var ikke den samme info. Den slags. Jeg er dog glad for at den elektroniske liste var der, det var dejligt fleksibelt at kunne "s�tte et kryds" og fjerne det igen, fordi blyant ikke var involveret.

P� forh�nd var jeg meget sp�ndt p� hvor tr�t jeg ville blive. Hvordan forholder man sig til et program, der i princippet k�rer uafbrudt fra 9 morgen til 2 nat? Selv hvis man accepterer man ikke er et overmenneske, og afs�tter tid til s�vn og mad, s� er der s� mange parallelle spor, at man kan drukne. Og jeg er i forvejen langt fra at v�re et supermenneske, og n�r jeg har opholdt mig i stimulerende omgivelser (ya know, sp�ndende foredrag, folkem�ngder, den slags) l�nge nok, s� skal jeg have et voksent pusterum. Som jeg mist�nkte hjemmefra, s� blev l�rdag i praksis en hviledag. Og selv da fik jeg tendens til ikke at v�re lige s� interesseret i punkterne p� dag 4 og 5, som jeg ville have v�ret p� dag 1. Men det var betryggende p� sin vis, at der var s� mange punkter. Jeg kunne smutte, f� en middagslur, komme tilbage, og der var stadig masser af con!

Jeg tror ikke jeg helt var klar over hvor meget jeg gl�dede mig til det her. Heldigvis levede begivenheden op til forventningerne, og jeg kan strege en ting fra listen over ting jeg ikke har pr�vet endnu. S�dan.

S� var der ogs� lige en tirsdag, s�dan bare til at slappe af og indsnuse lidt London. Vi sigtede efter Oxford Street i f�rste omgang, og fandt ogs� en pub og noget fish and chips. Men s� pr�vede vi at sigte efter Baker Street (i billedet nedenfor foroven til venstre), og der slog min manglende sans for geografi til, s� vi havnede ved Forbidden Planet i stedet! Der m� v�re noget ved tyngdefeltet omkring den forretning ... Men det blev nu alligevel en rar tur. Der er jo mange interessante ting at kigge p� og snakke om.

Snavset dans

Fri, 25 Jun 2010 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Film, Musik

Anmeldelse af Dirty dancing.

Skitse: Vi skriver 1963, og Houseman-familien er p� vej p� 3 ugers ferie. Baby l�ser, Lisa checker sin make up, far (l�gen) k�rer bilen, og mor ser lykkelig ud. Baby elsker sin far overalt p� Jorden. M�let er Kellermans, hvor der er masser af aktiviteter. Vi opdager s�ledes hurtigt, at l�rerinden Penny ikke kan finde nogen rytmesans hos Baby. Baby opdager ogs�, at personalet b�de er Robbie (der godt m� flirte med de unge, kvindelige g�ster) og l�kre Johnny (der absolut ikke m�).

Temaer: Der bliver hurtigt skabt nogle potentielle par: Baby og Kellerman Junior (ogs� selvom Junior er lidt kedelig), Lisa og Robbie. Der er ogs� nogle ikke helt s� heldige par: Vivian, der er gr�senke, og gerne vil forn�je sig med Johnny, Penny, der er blevet gravid med Robbie. Faktisk er der visse klasseskel, der g�r sig g�ldende her. S� da Baby bliver forelsket, s�dan rigtig forelsket, i Johnny, h�rer det til i den uheldige gruppe. Men der er ikke noget at sige til, at det g�r s�dan: Johnny repr�senterer den meget sp�ndende dans, og da Baby vil hj�lpe den gravide Penny, antager det en form, hvor hun er n�dt til at v�re sammen med Johnny meget lang tid, s� han ogs� ender med at opdage, at hun er l�kker. (Sagde jeg dansen var sp�ndende? Til tider er den direkte snavset!) -- Samtidig fors�ger Baby �rligt at v�re et godt menneske. Hun hj�lper Penny (ogs� selvom det indeb�rer hun skal lyve for sin far), og senere hj�lper hun Johnny. Hun pr�ver faktisk at sige nej til de klasseskel, andre accepterer. Og mens hun hj�lper Johnny, og Penny, og siger nej til klasseskel osv., og bliver bedre og bedre til at danse, bliver hun ogs� mere og mere voksen.

Er det godt? Klassisk! Denne gang blev jeg faktisk endnu mere imponeret over snildt de forskellige dele af historien er flettet sammen, og hvordan Babys t�j gradvist bliver mere og mere voksent.

Futterne sidder ikke fast

Wed, 23 Jun 2010 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Film, Musik

Anmeldelse af Footloose.

Skitse: I den lille by Bomont er der bl.a. fokus p�, at visse b�ger b�r forbydes. Pr�sten, Shaw, tager sit ansvar for byens ve og vel meget alvorligt og g�r gl�dende ind for, at rock musik og dans fortsat skal v�re forbudt (se selv hvad der skete ved det der biluheld!), fordi det er farligt. Hans datter, Ariel, er m�ske ikke helt enig, og lytter sammen med k�resten, Chuck, til forbudte b�nd. Ren fra Chicago er ny i byen og forst�r ikke helt hvad der er farligt ved rock. Ariel og Ren tager sammen med Rusty og Willard sidste �r p� high school.

Temaer: Dans og musik er godt for alting. Man kan afreagere via dans. Byen b�r holde en fest med noget dans, det vil g�re en forskel for byen. N�r bare Willard l�rer at danse, f�r han ogs� et bedre forhold til det at sl�s. (Han holder ikke op, men han sl�r p� de rigtige.) Den bedste gave er en spilled�se. Ren, filmens danse-gud, viser de andre hvordan man danser, p� den rigtige m�de. Rigtige dansere har et hemmeligt v�ben i sl�skamp: de kan ogs� sparke. -- Musikken benytter sig mest af real-musik (fra ghetto-blastere osv.), omend musikken nogle gange er mystisk tydelig. Til geng�ld ser det ud til, at der stunt-dansere. -- Filmen har nogle komplekse situationer. Hvordan har Ariel og Shaw det med, at et familie-medlem d�de i det det biluheld? Hvordan har Ren det med ikke l�ngere at have sin far? Kan en fest hele disse traumer? Kan forholdet mellem Shaw og Ariel blive bedre, s� Shaw giver sin datter lov at tage med til den forbudte fest? -- Ren og de andre tr�der et skridt t�ttere p� at blive voksne, selvom der stadig er kejtede �jeblikke. -- Andre elementer: vold er et accepteret sprog herude p� landet; Ren citerer Bibelen for pr�sten; Shaw har et afbalanceret forhold til problematiske b�ger = han er egentlig god nok p� bunden; n�r den sidste af Rens fjender er sl�et kan vi rigtig holde fest.

Er det godt? Mums. Jeg blev overrasket over hvor mange sider af dans der var med.

Stjerner

Mon, 21 Jun 2010 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Film, Musik

Anmeldelse af Fame.

Skitse: Der er optagelsespr�ve p� High School of Performing Arts. Montgomery er selvsikker og Doris er genert, mens de pr�ver at komme ind p� skuespil-linjen. Leroy kommer ind p� danse-linjen, mest vha. fr�khed, mens Ralph muligvis kommer ind med fup. Og der er ikke megen tvivl om, at Bruno kan spille musik, med str�m p�. Nogle er for d�rlige til at komme ind, andre bliver presset af deres omgivelser. Men uanset hvor presset det hele bliver, kan det lade sig g�re at glemme det i musikken.

Temaer: Vi f�lger de heldige mens de gennemf�rer deres 4 �r. Der er ikke nogen klar hovedperson, og ikke en enkelt ark, der er den vigtigste. Med ganske f� undtagelser er musikken realistisk, og udspringer af et milj�, hvor alle lever og �nder for musik, dans og skuespil. -- Nogle har forhindringer, der skal overvindes: generthed, analfabetisme, jeg-kan-selv, dovenskab, fattigdom osv. For�ldre presser p�, eller stritter imod, og de unge mennesker pr�ver at blive voksne. Hvilket passer sammen med det, der for mig at se er filmens vigtigste tema: du kan kun blive en stjerne hvis du finder dig selv, og udtrykker dig selv. -- Og s� er det alt det, man kan forvente: h�rdt arbejde, venskaber, stjerne-dr�mme og de blinkende reklamer p� Times Square.

Er det godt? Ikke s� festligt som jeg huskede det. Og manglen p� en enkelt hovedperson forvirrrede mig lidt. Til geng�ld f�r man rigtig, rigtig mange hj�rner af milj�et med, og jeg synes jeg kender den skole godt nu.

Note: Det gode liv kan bl.a. v�re at nyde god musik. Derfor kigger jeg n�rmere p� et par musik-film, ligesom jeg allerede har set p� Mamma mia.

Frankenstein kan danse

Mon, 18 Jan 2010 00:00:00 +0100

Tags: Film, Musik, Science fiction

Frankensteins monster er levende, og danser hip hop.

http://youtu.be/sXemOAqJjRA

Sk�nhed

Mon, 04 Jan 2010 00:00:00 +0100

Tags: Film, Musik

Nogle ting er bare smukke, perfekte, ikke til at komme udenom, hvis man vil have mere af det gode i sit liv. Denne dans h�rer til i den gruppe. Musikken, koreografien, selv bekl�dningen og fodt�jet, alt er bare smukt, smukt, smukt. (Hvis du kun vil se selve dansen, s� spring et minut ind i videoen.)

Bryllups-dans

Wed, 28 Oct 2009 00:00:00 +0100

Tags: Film, Musik

Jeg har sagt det f�r, og jeg siger det gerne igen. Nogle gange er det gode liv at grine helt overstadigt. Enjoy!

Jazz og Jupiter

Wed, 21 Oct 2009 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Gord Sellar, K�rlighed, Musik, Novelle, Science fiction

Anmeldelse af "Lester Young And The Jupiter�s Moons� Blues", af Gord Sellar, l�st i StarShipSofar Stories, volume 1 (gratis).

Skitse: En jazz-musiker i 1948 m�der Bird, og bliver s� imponeret, at han selv vil have en turn� p� et fr�-skib.

Er det science fiction? Udover hvad der er af teknologi og aliens, taler vi ogs� om alternativ historie, hvor 2. verdenskrig fik en lidt anden slutning, fordi fr�erne greb ind.

Temaer: Fr�erne har noget fantastisk teknologi til musikere, og nogen af dem elsker jazz, s� vi f�r rig lejlighed til at smage p� begge dele. (En jazz-elsker har virkelig moret sig med at skrive den her historie.) Samtidig har vi den traditionelle modstandskamp mod de lidt for smarte aliens -- men det er alts� en jazz-musiker, der starter den modstand! N� ja, og s� er der lidt k�rlighed smidt ind i ogs�, man kan jo ikke have en krigshistorie ellers.

Er det godt? Jeg er vildt imponeret over, dels hvor dybt integreret musikken er i historien, dels hvor sj�ldent det er at se SF, hvor musik spiller s� stor en rolle. "Dangerous space" er en jeg har l�st fornylig, Alien ghost ballet er en anden. Stort hurra for at der er nogen der g�r det her, og g�r det s� godt.

Smil og dans

Fri, 28 Aug 2009 00:00:00 +0200

Tags: Film, Musik

Den her fik mig til at smile. Den er 4 minutter, og man skal have lidt t�lmodighed, f�r det rigtig begynder at g�re indtryk.

Farligt rum

Mon, 27 Jul 2009 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Kelley Eskridge, K�rlighed, Musik, Novelle, Science fiction

Anmeldelse af "Dangerous Space" (gratis) af Kelley Eskridge.

Skitse: Mars er tilbage fra turn�, og h�rer for f�rste gang gruppen Noir.

Er det science fiction? Et enkelt element g�r det til SF: F-tech, den teknologi der muligg�r, at l�ger kan m�rke hvor patienter har ondt, og publikum kan m�rke hvad musikeren virkelig f�ler.

Temaer: Mars er vist nok en mand. Men med garanti er Mars bisexuel. Og det er bare toppen af isbjerget. Novellen driver af sex, hist og her og alle vegne. N�r Mars h�rer god musik, er det ligesom god sex. Og n�r Mars er sammen med Duncan ... Hele historiens sex/k�rligheds-aspekt bliver forst�rket af, at elskendes �nske om virkelig at f�le hinanden, faktisk kan opfyldes.

Er det godt? Alt det her med at v�re musiker, lydmand osv. er s� glimrende beskrevet, at det ikke kan v�re andet end korrekt. Og k�rligheds-historien er gribende. Det er noget af det bedste jeg har l�st fornylig, og jeg er �rgerlig over, at jeg er f�rdig med at l�se den. En velfortjent Nebula-nominering.

Super-harmoni

Mon, 13 Jul 2009 00:00:00 +0200

Tags: Film, Michael Jackson, Musik

Smukke sm� stunder. Et par sekunder hist og her, hvor han ikke er en superstjerne, men del af et harmonisk hele. Hvor han ikke st�r forrest, men p� linje. Ud af et show p� 1,5 time, var det her noget af det eneste, der rigtigt begejstrede mig. Det gjorde det til geng�ld ogs�.

At bibliotek.dk'e sig selv

Fri, 05 Jun 2009 00:00:00 +0200

Tags: Mine tekster, Musik, P�klistrede grene, Science fiction, Tidsrejser

Lykken er at opdage, at hvis man bibliotek.dk'er sig selv, kommer der 3 hits:

P�klistrede grene
Hvorfor rejse i tiden? : mod en typologi for tidsrejsemotivet i science fiction
Nu er julen atter n�r

Sidstn�vnte er en julesang, jeg skrev teksten til en gang i 80'erne.

Latterlige m�nd

Tue, 24 Mar 2009 00:00:00 +0100

Tags: Fantasy, Film, Glukoza Nostra, K�rlighed, Musik, Science fiction

Som jeg f�r har snakket om, kan det gode liv v�re at se noget, man synes er sjovt, og f� et godt grin. S� lad mig atter anbefale en video. Kunstneren bag hedder Glukoza Nostra, og synger en sang om knuste hjerter, og m�nd der er nogen svin. Men videoen l�gger et ekstra lag p�: grise der g�r str�kmarch, soldater l�nt fra Ringenes Herre, og et holografisk interface, Minority Report ville have v�ret stolt over. Alt sammen blandet godt og tilsat en stor portion humor. Enjoy!

http://youtu.be/9Es1nPWzJ-0

Nakskov og New York

Fri, 28 Nov 2008 00:00:00 +0100

Tags: Film, Mine tekster, Musik, Nakskov

Nakskov og New York ligner hinanden fuldst�ndigt. Ikke?

Storyboard
Lise Andreasen

Camera
Lise Andreasen

Edited by
Keld R. Hansen
HeartWare Productions

Video equipment
IMMA

Music
"In dulci jubilo"
interpreted by
R. L. Pearsall
arranged and performed by
Mike Oldfield
courtesy of Virgin Records
&
"In dulci jubilo", BWV 729
interpreted by
J.S. Bach
performed by
Kevin Bowyer
courtesy of Nimbus Records

Filmed on location
Nakskov, Denmark, Dec 2004
&
New York, NY, USA, Feb 2005

Edited on a
Casablanca Avio

(C)2008 Lise Andreasen

Dansere har det godt

Sat, 20 Sep 2008 00:00:00 +0200

Tags: Film, Matt Harding, Musik

Uden at fors�ge at skue hundene alt for meget p� h�rene, s� ser det ud som om Matt og hans dansepartnere har det godt - og jeg f�r ogs� en god fornemmelse i maven af at se p� det.

Where the Hell is Matt (2008)

Where the Hell is Matt? (2008) from Matthew Harding on Vimeo.