Stof til eftertanke

Wed, 13 May 2009 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Bog, Filosofi, Iain M. Banks, Science fiction

Anmeldelse af Matter, Iain M. Banks.

Dette er endnu et indslag fra SF-l�seklubben Azur, den bog der er til debat i august og september. Se, det er jo sp�ndende at v�re med i en l�seklub, fordi s� bliver man pr�senteret for ting, man ikke ville have fundet p� at l�se ellers. Og til geng�ld har jeg s� med god samvittighed gjort det, jeg kan finde p� at g�re med den slags b�ger: jeg har ikke l�st hver en side i bogen, og jeg overvejede seri�st ikke at l�se den f�rdig. Og s� er jeg p� vej over i brokke-hj�rnet kan jeg se.

Men lad mig lige starte med at opridse hvad bogen handler om. F�rst m�der vi Djan. Hun er en eller anden slags superkriger, der ene kvinde kan afv�bne en hel h�r. Derefter m�der vi en kongelig familie: kongen og hans to overlevende s�nner, hvor den �ldste hedder Ferbin. Ferbin er ikke s� meget for alt det her krig, men er alligevel havnet midt i den, og bliver uventet vidne til, at hans far bliver myrdet.

Og der har vi allerede problemet lige der. B�de Djan og Ferbin bliver skildret i situationer, hvor folk sl�s, d�r og hvad man ellers kan finde p� i den retning. Og hvis der ikke foreg�r andet end sl�skamp - s� keder det mig. Hvilket fik mig til at springe hele kapitler over. Desuden er der mere civiliseret "sl�skamp", i form af hof-intrige. Gab.

Men lad os starte med de sp�rgsm�l, jeg plejer at stille mig selv i en anmeldelse. Er det science fiction? Udover rumskibe og den slags, er det mest afg�rende for svaret en fornemmelse af, at galaksens civilisationer lever i niveauer. I nogle arters �jne, er andre arter s� teknisk avancerede, at de forekommer at kunne magi. Men over disse arter er der andre, endnu mere teknisk avancerede arter, der tilsyneladende kan endnu st�rkere magi. Osv. osv. Selvom vi har lignende f�nomener p� jorden, har vi ikke i den grad niveau efter niveau, og da id�en b�de gennemsyrer bogen og bliver vigtig for dens handling d�mmer jeg: ja, det er SF.

Er det godt? Tja. Nogle af id�erne er interessante. Jeg har allerede brokket mig over graden af krig (og krig og kamp er med hele vejen gennem bogen), s� lad os se p� nogle af de rare ting.

Djan er godt nok en superkriger (hun er et niveau over den n�vnte h�r, og kan derfor afv�bne den helt alene). Men hendes sigte er at afv�rge un�dig d�d. Og hvis man kan redde en million ved at lade tyve d� - ja, s� er det et godt valg. Jeg ved ikke om jeg er enig, men jeg er i hvert fald villig til at t�nke over det. Desuden er hun ikke del af en h�r p� den m�de, at hun bare skal parere ordre. Der er plads til at l�re, t�nke selv, afvige fra planen og andre gode tr�k.

Ligeledes er Ferbin ikke med bare for at sl� alle omkring sig ihjel. Selvom hans far er krigerisk, er han selv opdraget som politiker og diplomat, s� han kan f�re kongeriget ind i den periode af fred, der forh�bentlig er forude. Igen en sympatisk tanke.

Bogen har en optagethed af det tekniske, i en grad der igen keder mig lidt. De andre arter bliver beskrevet i s� mange detaljer, at jeg stiger lidt af. Jeg synes da det er lidt sp�ndende, om de er r�de eller bl�, hvor mange arme de har osv. osv. Men i sidste ende er jeg interesseret i dem som "mennesker" - hvad f�ler og t�nker de, hvordan handler de, hvilke valg tr�ffer de osv.

Interessant nok har bogen et emne med, jeg ogs� er st�dt p� i andre sammenh�nge (Reasons not to publish, Anomalies), nemlig at verden er en simulering. At der ogs� er plads til filosofi i bogen viser bare hvor rummelig den er. (At den s� t�rsker langhalm p� "hvis der en alm�gtig simulator-person, hvordan kan vedkommende s� tillade vold" argumentet er jo noget helt andet.)

Der er ogs� plads til humor. Lad mig demonstrere:

It did not do to forget that, in a disquietingly real sense, to be an SC agent was to be owned by SC. The compensation was that even death was just a temporary operational glitch, soon overcome. (s. 179)

... some of the Culture's more self-congratulatingly clever Minds (not in itself an underpopulated category), patently with far too much time on their platters, had come up with the shiny new theory that the Culture was not just in itself completely spiffing and marvellous and a credit to all concerned, it somehow represented a sort of climatic stage for all civilisations, or at least for all those which chose to avoid heading straight for Sublimation ... (s. 173)

Okay, m�ske en lidt afd�mpet form for humor. Men der er en tilbagel�nethed overfor noget, man jo burde tage dybt alvorligt: d�den, og dem, der er klogere end os. P� den anden side er der ogs� plads til en form for poetisk filosofi.

When in shallows we look up and see the sun, it seems to centre upon us, its soft rays spreading out around us like embracing arms, straight and true with celestial strength, all shifting and pulsing together with the movement of each surface wave and making of the observer an unarguable focus, persuading the more easily influenced that they alone are subject to, and merit, such solitary attention. And yet all other individuals, near and far, so long as they too can see the sun, will experience precisely the same effect, and therefore, likewise, might be as justly convinced that the sun shines most particularly and splendidly upon them alone. (s. 223)

Og endelig: hvorfor hedder bogen Matter? Dette citat giver et bud.

We are information, gentlemen; all living things are. However, we are lucky enough to be encoded in matter itself, not running in some abstracted system as patterns of particles or standing waves of probability. (s. 340)

Og dette er alts� et af indl�ggene i debatten: er verden simuleret eller ej?

Alt i alt vil jeg ikke anbefale bogen, medmindre man synes kamp og benh�rd SF er sjovt. Men det har alligevel v�ret sk�gt at l�se den.

ommadawn.dk - Iain M. Banks

Stof til eftertanke