ommadawn.dk - Frihed

Kalls kokain

Wed, 25 May 2016 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Bog, Frihed, Hugo-finalist, Karin Boye, Science fiction, �rlighed

Anmeldelse af Kallocain (gratis p� engelsk), af Karin Boye.

Skitse: Leo Kall, n�sten 40 �r, kemiker, er klar til at teste sit sandhedsserum p� mennesker. Det skal g�res rigtigt, nogle gange bliver en opfindelse nemlig stj�let af kontrolchefen. Det er ikke et problem at finde frivillige i det her samfund. Der er godt styr p� tingene, alt tilh�rer staten og alt tjener staten. Alle f�r de samme uniformer, madrationer og (sm�) underjordiske boliger. B�rn flytter ind i b�rnelejren som 7-�rige og begynder deres tr�ning til soldater. Alle er altid p� udkig efter statsfjendtlig virksomhed. -- Historien fort�lles langt senere, da fort�lleren har v�ret i f�ngsel i 20 �r.

Er det science fiction? Det er sat i fremtiden. Der er fokus p� et undertrykkende samfund = dystopi. Stort ja, med andre ord.

Temaer: Leo forestiller sig, at Kallocain kan bruges ved retssager, og m�ske senere p� hele befolkningen ved regelm�ssige tjek. Det ville v�re smukt! Han er ikke helt forberedt p�, hvad der bobler ud af de foragtelige fors�gspersoner. Og det kommer bag p� ham, at en tanke ikke kan bortraderes, bare ved at angive tankens ophav.

Selvf�lgelig er der folk, der ikke er spor bange for at bryde reglerne. Selvf�lgelig bliver projektet lynhurtigt overtaget af politiet. Verdensstaten (der ikke fylder hele verden) har styr p� folks post, rejser, adresser; t�nk at komme ind i hovedet p� folk ogs�. I mindre format g�r Leo pr�cis det samme og invaderer sin kones hoved.

Er det godt? Der er en st�rk resonans med 1984. Den her f�les lige s� god. Jeg kan godt forst�, jeg har h�rt titlen tit.

Note: Romanen er Retro Hugo-finalist i �r.

Bundet

Wed, 12 Sep 2012 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, David G. Hartwell-favorit, Frihed, K�rlighed, Mercurio D. Rivera, Novelle, Science fiction

"Tethered", af Mercurio D. Rivera, l�st i Year's Best SF 17 (David G. Hartwell).

Skitse: Cara bygger sandslotte p� Titan, og en wengen-pige, Beatrix, pr�ver at forst� det, og vil gerne hj�lpe.

Er det science fiction? Affirmative.

Temaer: Cara og Beatrix bliver voksne, men via meget forskellige processer. Wengenernes drug of choice er mennesker. Beatrix elsker Cara, uhj�lpeligt. Beatrix' partner hader Cara. Caras partner er heller ikke begejstret for Beatrix og Co. Hvem er den dominante partner?

Er det godt? Det er meget sv�rt for mig at vurdere den her historie, fordi den minder s� meget om "Longing for Langalana". Jeg kan se nogle forskelle, men jeg kunne i det store og hele forudsige plottet. Hr. Rivera: skriv noget nyt n�ste gang.

Den hemmelige rejse

Sun, 27 May 2012 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Frihed, H. H. L�yche, Novelle, Science fiction

Anmeldelse af "Ryg og rejs" af H. H. L�yche, l�st i Den hemmelige dal.

Skitse: Har du pr�vet d�t, at v�gne op og ikke ane hvor du befinder dig? Det har Henning, og han fort�ller os pr�cis hvordan det er.

Er det science fiction? Henning er gledet lidt sidel�ns, ind i en parallel verden, og forskellene har meget med teknologi at g�re. S� ja.

Temaer: Udover at Danmark er meget st�rre og gladere i denne parallelle version, er den st�rste forskel vist, at man tager piller for mange flere ting i denne verden, med den dertil forbundne propaganda: piller er godt, og du har mange problemer, som kun piller kan klare. Og hvor fri en verden lever man i, hvis propagandaen presser udefra og pillerne presser indefra?

Er det godt? Endnu en excellent historie fra denne forfatter.

Note: Og dermed skulle Den hemmelige dal gerne v�re i handlen. Sp�ndende at have en novelle p� tryk for f�rste gang!

Tryk

Mon, 30 May 2011 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Frihed, Jeff Carlson, Novelle, Science fiction

Anmeldelse af "Pressure" (gratis), af Jeff Carlson, l�st i Long Eyes and Other Stories.

Skitse: Garcia v�gner i en vandtank, uden �jne og med nye g�ller.

Er det science fiction? Ja.

Temaer: Garcia er familie-far, der har f�et et us�dvanligt job: at bygge turbiner om undervands vandfald. Det er del af jobbet at blive overfaldet af en bl�ksprutte. Energien betyder frihed for de lande, der hidtil har t�rstet efter olie. Vandet betyder frihed for Garcia, der har det som en fisk i vandet.

Er det godt? Excellent.

Dybt nede

Wed, 24 Nov 2010 00:00:00 +0100

Tags: Anmeldelse, Frihed, James Patrick Kelly, Novelle, Science fiction

Anmeldelse af "Going Deep " (gratis), af James Patrick Kelly.

Skitse: Mariska taler med sit v�relse, og stjernerne synger for hende.

Er det science fiction? Vi er langt inde i fremtiden, v�relset kan noget, vi ikke kan endnu, Mariskas mor (eller original, Mariska er en klon) har job som udforsker af nye planeter og andet godt. Jo, vi er trygt inde i SF-genren.

Temaer: Fordi Mariskas mor elsker at udforske stjerner, har Mariska det ogs� s�dan. Og hendes tilv�relse er tilrettelagt bedst muligt: den rigtige uddannelse, den rigtige k�reste osv. Der mangler dog en rigtig mor, fordi hun er jo p� arbejde. Men har Mariska overhovedet lyst til at have det liv, lyst til at livet bliver styret for hende?

Er det godt? Jeg synes ikke det er exceptionelt, ikke godt nok til at berettige til en Nebula-nominering. Solid historie om hvordan det er at v�re teenager, men s� heller ikke mere.

Lillebror

Tue, 10 Nov 2009 00:00:00 +0100

Tags: Anmeldelse, Bog, Cory Doctorow, Frihed, Ikke-vold, Science fiction

Et par citater fra Cory Doctorows bog, Little Brother (gratis).

Den ene var sort, de to andre hvide, selvom den ene kunne v�re latinamerikaner. De bar alle v�ben. Det var som en Benneton-reklame krydset med en spil CounterStrike. (Kapitel 4)

Hvad nu hvis jeg bliver ramt af lynet mens jeg g�r med en paraply? Forbyd paraplyer! K�mp mod det farlige lyn! (Kapitel 6)

Vi valgte disse mennesker. Vi betaler deres l�n. De formodes at v�re p� vores side. De formodes at forsvare vores frihed. Men de [...] forr�dte vores tillid. Valget er fire m�neder v�k. Det er masser af tid. [...] Snak med dine naboer. F� dem til at love at stemme. (Epilogen.)

Og hvis du vil h�re mere om hvad jeg syntes om denne bog, er der en anmeldelse i Proxima nr. 90, som enten er ude, eller snart kommer.

Neo er bare uartig

Mon, 05 Oct 2009 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Bog, Film, Frihed, K�rlighed, Religion, Rune Engelbreth Larsen, Science fiction

Er Neo i Matrix Kristus? Eller netop Antikrist? Er han Shiva? Eller Jahwe? Eller skal vi lede efter ham et helt andet sted -- m�ske i den postmodernistiske Baudrillards hoved?

Dette er nogle af de sp�rgsm�l Rune Engelbreth Larsen pr�ver at besvare i Matrix og ulydighedens evangelium (gratis).

Jeg er specielt fascineret over, at svarene p� de ovenst�ende sp�rgsm�l nok alle er "nej", og at svaret skal s�ges et helt andet sted:

Den religi�se dimension i Matrix I-III er en integreret og altafg�rende del af handlingsforl�bet s�vel som af centrale figurers karakter [...]

Kernen i [opr�ret i Matrix] kommer dermed til fuld udfoldelse i noget s� umiddelbart gammeldags og romantisk som tro, h�b og k�rlighed.

Tro, h�b og k�rlighed � "men st�rst af dem er k�rligheden," som Paulus skriver i F�rste Korinther-brev. I Matrix I-III er der heller intet over og intet ved siden af k�rligheden, som den indtr�ngende og betingelsesl�st portr�tteres gennem forholdet mellem Neo og Trinity � i en grad, s� Neo end ikke t�ver med at s�tte hele verdens eksistens over styr for at redde Trinitys liv.

I lighed med liberalismen besk�ftiger [trilogien] sig [...] overordentlig meget med den enkeltes integritet og personlige frihed kontra (stats)magtens kontrol og formynderi.

Det er [...] mennesket og menneskets centrale placering som unik karakter, hvis individuelle erkendelse har altafg�rende indflydelse p� opfattelsen og beskaffenheden af verden, som er afs�ttet i Matrix-trilogien.

Ulydighed bliver et n�gleord i den verden, Neo behersker.

Udfra indholdet vil jeg anbefale denne bog til Matrix-elskerne derude. Teksten har nogle sm� sk�nhedsfejl -- stavefejl og gentagelser, men heldigvis ikke s� meget. Mest irriterende finder jeg egentlig ord, der kunne have v�ret redigeret bort, enten fordi de fordobler noget, der allerede er sagt, eller g�r noget sagt uklart. Eksempel:

Turen til paralleluniverset er jo for s� vidt allerede foretaget af publikum som f�lge af turen i biografen, hvorfor det vel er n�rliggende for filmskabere at lade filmplottet udforske dette tema som endnu en kinesisk �ske i �sken.

Men som sagt: hvis du kender noget til Matrix, vil du ogs� synes denne bog er guf.

Note: jeg er glad for, jeg havde l�st op p� hvad postmodernisme er, f�r jeg l�ste denne bog.

Vidunderdalen

Sun, 16 Aug 2009 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Frihed, Maria Kj�r-Madsen, Novelle, Science fiction

Anmeldelse af "Wonderboy" af Maria Kj�r-Madsen, l�st i Den hemmelige dal.

Skitse: Julia og Adam lever i en verden, hvor mange ting styres af chips, og b�rn det er noget man bestiller. Og nu skal de snart bestille deres f�rste.

Er det science fiction? Jamen s� afgjort da.

Temaer: Nogle b�rn er designede, andre (bibel-b�rn, skabt af for�ldre der har kendt hinanden i den bibelske forstand) er ikke. Nogle b�rn er perfekte -- og nogle er ikke. For�ldrene har st�rre frihed til at v�lge deres barn, til geng�ld lyder det som om b�rnene har mindre, fordi deres sk�bne i den grad er bygget ind i generne + for�ldrenes forventninger. Og pr�cis hvor h�j en pris er for�ldrene villige til at betale for �nskebarnet?

Er det godt? Oh yeah! Det f�les ovenik�bet som om novellen g�r helt frem til den logiske konsekvens af den her slags liv.

Frie trottere

Wed, 29 Jul 2009 00:00:00 +0200

Tags: Bog, Frihed, Mikael Niemi, Science fiction

Tanker om "Trottermanifestet" af Mikael Niemi, l�st i Sulebulen.

S� daffede Sulebulen ind p� min radarsk�rm. Og generelt har jeg pr�vet at tage den for den hvad den er (ikke rigtig en novelle-samling, ikke rigtig en roman, ikke traditionelle fort�llinger med hovedperson osv.). Og jeg er kommet til at grine h�jt flere gange under l�sningen. Men i bund og grund er den god, uden helt at handle om det jeg rigtig kan lide. Bortset fra et par enkelte sider.

Angiveligt er trottermanifestet (reglerne for hvordan en lille bes�tning, der isoleres p� et lille rumskib i �revis, kan overleve uden at blive alt for sindssyge) som f�lger:

Der findes ikke noget trottermanifest.

H�rer du ikke efter, din spasser? Der findes ikke noget trottermanifest.

Hvor mange gange skal jeg sige, at der ikke findes noget trottermanifest? Hvis du ikke tror mig, kan du blive hjemme og dyrke voksb�nner!

Denne version har en klar �rsag: Hvis der fandtes et trottermanifest, ville magthaverne p� Jorden kunne forholde sig til det og begynde at komme med forbud, b�der og afbigt. Trottermanifestet siger �v-b�v til jordboerne. Vi er fri. I kan ikke fange os.

Men hvis man graver lidt mere i det, finder der alligevel nogle regler. De m� i den grad v�re uskrevne. Og de lyder noget i den her retning.

Vi har ingen uniformer.

Alle er dus.

Ligel�n.

Alle ejer skibet.

Fri sex.

Lad v�re med at klynke.

Det her kunne man ogs� sige p� andre m�der. Frihed (fri p�kl�dning, fri sex). Lighed (ikke noget med at p�kl�dning eller tiltaleformer udstr�ler at jeg er mere end dig, lige l�n). Broderskab (skulle gerne v�re det der voksede ud af disse sm� regler). Ja, faktisk er det n�sten helt kommunistisk med f�lles ejerskab. Og selv reglen om ikke at klynke giver en vis form for mening, n�r alle p� denne m�de er i samme b�d/rumskib: sig hvis der er problemer, ja, men derefter er det et f�lles problem, og vi accepterer ikke, at du lider specielt under vores f�lles problemer.

I den grad tankev�kkende.

Note: Sverige er inde p� min lystavle fordi jeg skal til Imagicon 2 / Swecon 2009. Og netop Sulebulen dukkede op, fordi den har v�ret diskuteret i Azur. Sci-Fi klubben.

Din lille terrorist

Wed, 01 Jul 2009 00:00:00 +0200

Tags: Film, Frihed

Oplysning er en vigtig del af det gode liv. Og den her lille video er del af OBS programmet. Tror jeg nok. Burde den v�re.

Tak til PROSA for tippet.

En historie

Sun, 22 Feb 2009 00:00:00 +0100

Tags: Frihed, P�klistrede grene

P� mit arbejde fik jeg en opgave. Jeg kiggede p� den. Min analyse af opgaven var, at det ikke var en l�sning p� det foreliggende problem - spild af tid eller v�rre. Alts� sagde jeg nej. Og i sidste ende f�rte det til, at jeg kom videre til det n�ste job lidt hurtigere - og det er jeg glad for. Jeg er ogs� glad for, at jeg fik afpr�vet det her med, at jeg ikke automatisk har sagt ja til alle de opgaver, en chef kan finde p� at kaste i min retning, bare fordi jeg har underskrevet en kontrakt.

Andre vinkler

Sat, 21 Feb 2009 00:00:00 +0100

Tags: Frihed, Historie, Psykologi, P�klistrede grene

Historisk set er frihed noget der kommer p� mode en gang imellem, og bliver fortolket forskelligt til forskellige tider. I dag ser vi frihed som personlig selvudfoldelse og det, at man selv kan v�lge sin tilv�relse.

Psykologisk set er vi rendt p� et f�nomen, der h�rer til i bevidstheden. Ligesom vilje er frihed noget der foruds�tter kontrol, forestilling, fantasi, tid og mulighed. Hvis min bevidsthed er fri, er den i stand til at bearbejde modellen af sig selv.

Politisk set har der v�ret forskellige modeller. I Athens demokrati var der b�de politisk frihed (retten til at deltage i styret) og personlig frihed (man kunne leve som man ville, uden at staten greb ind - derunder havde man i �vrigt ytringsfrihed). Anarki er en forkastelse af staten, fordi denne uv�gerligt vil begr�nse folks frihed - og ingen b�r bestemme over andre. Liberalisme er id�en om, at staten skal fylde s� lidt som muligt, skabe rammerne, men ellers ikke tvinge individet p� nogen m�de.

Frihed har i �vrigt ogs� sit eget paradoks. Det ser nemlig ud til, at hvis man starter med at alle har ubegr�nset frihed - s� slutter man med den st�rkes styre over den svage. (Eller g�r man?)

Frihed er stort nok til, at der rejses momumenter for at hylde princippet. S�som Frihedsgudinden. Hun er et af de st�rste momumenter der overhovedet findes af nogen art. For nu bare at n�vne et enkelt m�l: flammen stikker 93 m op.

Filosofi

Fri, 20 Feb 2009 00:00:00 +0100

Tags: Filosofi, Frihed, P�klistrede grene

Filosofferne har v�ret meget optagede af frihed. Og hvis vi starter med gode, gamle Lao Tzu, s� siger han, at regeringen b�r "ikke g�re" (wu wei), og vise et godt eksempel, fremfor at lave love og holde disciplin - dvs. begr�nse folkets frihed.

Jean-Paul Sartre gjorde opm�rksom p�, at der er ikke frihed til at v�lge friheden fra... Men at jeg derudover har frihed - jeg kan fx v�lge at "ride med" p� de moder, der nu m�tte v�re i oml�b, eller v�lge aktivt at v�re den / st� bag den, jeg nu engang er.

John Stuart Mill [1] sagde, at "Det eneste form�l, til hvis opn�else magt med rette kan ud�ves over et medlem af et civiliseret samfund, er for at forhindre, at der tilf�jes andre skade."

Jean-Jacques Rousseau har en interessant iagttagelse: at omg�s andre mennesker er det samme som at miste noget af sin frihed. Eller med andre ord: uanset om man nu s�tter frihed over eller under lighed - alene det, at der er andre mennesker, jeg kan v�re (u)lige med, begr�nser min frihed!

John Rawls er inde p� fundamentale frihedsrettigheder, der er til for at "sikre, at alle kan udvikle deres evner og fuldt ud bruge dem, som de �nsker, et helt liv".

Bl.a. Immanuel Kant opererede med positiv og negativ frihed. Positiv hvis man har evnen til at opfylde sit eget potentiale. (Her vil kritikeren sp�rge: hvis mit potentiale nu er at blive den perfekte slave?) Og negativ hvis andre ikke blander sig i ens liv, dvs. der ikke er nogen tvang. Diskussionerne kan s� g� p�, hvilken slags frihed der er bedst - om den ene f�lger af den anden - og om det giver mening at tale om dem hver for sig.

Gerald C. MacCallum har et lidt andet syn, der i hvert fald ikke kan forenes med Kants. Her kan man se p� en situation, og analysere om personen er (ikke) fri for forhindringer til at g�re det (ikke) �nskede. S� der er personen, forhindringerne og �nskerne.

Det var nogle generelle betragtninger om frihed. Men man kan n�sten ikke diskutere frihed uden at n�vne ytringsfrihed. P� dette omr�de har der ogs� v�ret mange indslag.

For det f�rste er der jo i virkeligheden ytringsfrihed. Hvis man ellers har tunge, stemmeb�nd osv. kan man sige hvad man vil. Men risikoen er jo, at man kan blive straffet bagefter.

Og hvad kan man s� ellers sige om det? Er ytringsfrihed noget vi har brug for? John Stuart Mill siger, at hvis man skal drive en diskussion til sin yderste konsekvens, s� m� der ogs� v�re ytringsfrihed. Vi kan ikke diskutere racisme uden at tillade racistiske bem�rkninger. Derudover bruger han som eksempel, at hvis en kornhandler udnytter kunderne er det i orden at skrive det i avisen - selv hvis det betyder at han mister kunder. Men det er ikke i orden at sige det til den vrede p�bel, der har samlet sig udenfor hans forretning, og vil se blod.

Apropos racisme. P� et tidspunkt var der diskussioner fordi nazister planlagde at marchere gennem Skokie, Illinois, USA. M�tte de godt det? Var det brud p� ytringsfriheden at forbyde dem det? Hvis nu der er total frihed, medmindre man skader nogen, kan vi s� forbyde dem at marchere? Og hvis ja, hvorfor? Ville tilh�rerne for alvor komme til skade? Eller er det nazisterne vi �nsker at beskytte, fordi de risikerer en �ret�ve?

George Kateb [2] ser lidt n�rmere p� det her med, at man m� sige hvad man vil, hvis man ikke skader nogen. Og s� n�r han frem til, at politiske taler b�r forbydes! De er nemlig bl.a. nyttel�se, forn�rmende, l�gnagtige, imod demokrati, for nationalisme, og har som form�l at diskreditere andre. (Og religi�se taler er v�rre!)

Joel Feinberg pr�ver at g� en anden vej. Ytringsfrihed skal ikke stilles op mod, om man skader andre, men om man forn�rmer andre. Og her kan vi for�vrigt forbyde marchen gennem Skokie - den gik nemlig ud p� at ops�ge nogle ikke-nazister, og forn�rme dem. Hvorimod porno slipper gennem n�le�jet. Typisk skal man arbejde lidt for at finde porno - og s� er man selv ude om det, hvis man bliver forn�rmet. Jo, der skal stadigv�k v�re regler for hvor og hvordan man kan reklamere for film og blade - men selve produktet kan forts�tte u�ndret.

Det der g�r galt er vel i virkeligheden, at man ikke kan tillade folk at udr�be deres had fra hustagene - og samtidig p�st�, at man g�r ind for demokrati og lighed. S� nu er vi vist tilbage ved at skulle v�lge mellem frihed og lighed.

En sidste filosofisk kr�lle: har Gud frihed? Har Gud lavet det bedst mulige univers - og havde han noget valg? Gottfried Wilhelm Leibniz har pr�vet at besvare sp�rgsm�let, og n�r frem til: denne verden er den bedst mulige. Hvis Gud ikke havde skabt den bedst mulige verden, ville Han nemlig have v�ret utilfreds med sin egen indsats - og s�dan g�r Gud ikke.

[1] Om friheden
[2] Liberalism without illusions, Part three: Liberal theory and practice, 15. The freedom of worthless and harmful speech

Religion

Thu, 19 Feb 2009 00:00:00 +0100

Tags: Frihed, P�klistrede grene, Religion

Frihed er bl.a. noget, der har optaget teologerne gennem �rhundrederne. Biskop Thomas Simonsson af Str�ngn�s sagde "Frihed er det bedste guld, mere v�rd end livet selv". Og i teologien generelt er personlig, �ndelig frihed et centralt begreb. Paulus talte om, at hvis man er kristen, s� er man fri - selv hvis man i normale termer er slave.

IMHO

Wed, 18 Feb 2009 00:00:00 +0100

Tags: Frihed, P�klistrede grene

Jeg har altid frihed. Jeg kan altid v�lge. Om ikke andet kan jeg v�lge min holdning til min situation. (Nu taler jeg ikke om tortur og hjernevask. Dels har jeg ikke erfaring med det, dels er jeg enig i, at den slags kan have en effekt.)

Jo, jeg kan blive truet med d�den, hvis jeg ikke g�r dit og dat. Men i s� fald kan jeg jo v�lge: vil jeg leve, evt. med s�r p� sj�len, eller vil jeg d�, med mine principper i behold?

Frihed kan g�re frygtelig ondt. T�nk hvis en kidnapper beder mig v�lge: skal din s�n eller din datter overleve - og hvis du ikke siger noget, b�ffer jeg dem begge! Ja, jeg kan n�gte at v�lge. Sige, at det her vil jeg ikke tage ansvar for. Acceptere smerten - fordi en mulig konsekvens er jo, at de s� begge d�r.

Ja, jeg kan tage et arbejde. Underskrive en kontrakt om at passe et n�rmere beskrevet job. Men det er ikke det samme som at jeg s�lger min sj�l, eller at jeg lader min samvittighed blive hjemme i skrivebordsskuffen. Jeg har stadig indflydelse p� den enkelte opgave det job indeb�rer.

S� kommer det gamle sp�rgsm�l: er frihed og lighed mods�tninger? Er man n�dt til at v�lge? Det mener jeg ikke. Hvis man i �vrigt siger, at ens frihed ikke m� indeb�re skade for andre - s� er der plads til b�de frihed og lighed for alle. �n m�de at opn� det p�, er at s�tte k�rlighed h�jere end b�de frihed og lighed.