ommadawn.dk - Jeg kan v�lge at forlade situationen

En historie

Sun, 25 Jan 2009 00:00:00 +0100

Tags: Jeg kan v�lge at forlade situationen, P�klistrede grene

Min k�reste er langt nede. Faktisk s� langt nede, at jeg bliver helt bange for hvad han kan finde p�. Men han lukker af for mig, s� umiddelbart har jeg ikke nogen mulighed for at st�tte eller hj�lpe. S� jeg v�lger at g� i biografen, og begynder at tr�kke i overt�jet. Her �bner han en lille smule, men i sidste ende v�lger jeg stadig at g�. Han kan f� lidt fred, og jeg kan v�re et sted, hvor jeg ikke beh�ver at lade som om jeg ikke er der - i den situation er det faktisk lettere at lade som om man ikke er der, ved at v�re et andet sted!

Andre vinkler

Sat, 24 Jan 2009 00:00:00 +0100

Tags: Jeg kan v�lge at forlade situationen, Psykologi, P�klistrede grene

Marshall B. Rosenberg [1] har mange forslag til hvordan man kan snakke sig ud af konflikter. Men han siger ogs�, at i nogle situationer kan vi blive s� s�rede, vrede eller bange, at den bedste l�sning er at tr�kke sig fysisk tilbage. Komme ud af vreden, evt. med andres hj�lp. Og s� tage stilling til hvad n�ste skridt er.

N�r der er fokus p� selvudvikling, bliver tingene nogle gange sk�ret ud i pap. S�ledes opererer ACA (Adult Children Anonymous - Anonyme Voksne B�rn - en organisation for dem, der er vokset op i alkoholiske/dysfunktionelle hjem) med en liste over s�kaldte personlige rettigheder [2], hvor 2 af punkterne er "Du har ret til at sige nej til hvad som helst, n�r du ikke er parat eller n�r det er utrygt" og "Du har lov til at afslutte samtaler med mennesker, som f�r dig til at f�le dig kuet og ydmyget". Jeg ved, at nogle synes den slags h�ndfaste regler er banale - men andre synes de er meget fremmede, og skal igennem flere faser, f�rst med at acceptere at den slags regler er sande, og s� med at �ve sig p� dem.

[1] Ikkevoldelig kommunikation, 8. Indf�lingens styrke, Indf�ling og evnen til at v�re s�rbar
[2] Det lysebl� h�fte

IMHO

Fri, 23 Jan 2009 00:00:00 +0100

Tags: Jeg kan v�lge at forlade situationen, P�klistrede grene

Jeg s�tter h�je idealer for mig selv, bl.a. fordi jeg kender til de h�je idealer nogle af mine idoler s�tter for sig selv. Og et af disse idealer handler om, at jeg helst skal kunne klare at v�re sammen med alle slags mennesker. Hvis der er en kurre p� tr�den, vil jeg helst kunne finde en l�sning, bevare venskabet, acceptere uvenskabet, eller hvad der nu skal til - men det er ikke altid jeg evner det. S� jeg har m�ttet lave en ekstra regel, der hedder, at det er ogs� okay at forlade en situation, hvis jeg g�r det for at passe p� mig selv. Og der er mange steder, hvor s�dan en regel kan passe ind.

Det er fx muligt at g� fra min k�reste. Om det s� er for altid eller for en eftermiddag - det kommer jo an p� omst�ndighederne. Jeg kan v�lge at g� fra et m�de - eller sige nej til en arbejdsopgave. De fleste af os har oplevet noget i denne retning, da vi var b�rn - dels er der en fase, hvor b�rn siger nej til alt og alle, dels er der en fase, hvor vi bliver voksne, og laver et opr�r mod vores for�ldre. Begge faser er sunde, selvom de nogle gange ser voldsomme ud.

Nogle gange st�der jeg p� det argument, at man ikke vil "tabe ansigt" eller "miste �re". Og at man derfor ikke bare kan g�. Jeg m� �rligt indr�mme, at jeg ikke helt forst�r den �rsag. M�ske h�nger det sammen med, at jeg pr�ver at v�re ligeglad med hvad folk t�nker. Hvis jeg fx rejser mig, og g�r hen i den anden ende af lokalet. S� er det da muligt, at jeg efterlader nogle mennesker, der t�nker "hun m� synes jeg er komplet ut�lelig". Men det var jo ikke det resultat jeg sigtede efter. Og det kan lige s� godt v�re, at de t�nker "hun har et �mt punkt, der blev aktiveret fordi vi passer d�rligt sammen". Eller m�ske t�nker de slet ikke noget!

Det her er i �vrigt ogs� et valg man kan tr�ffe p� st�rre m�lestok - og nogle gange g�r. Lande beslutter nogle gange, at de ikke "vil lege" med andre lande - det hedder fx en handels-boykot. Men det er sj�ldent den bliver gennemf�rt 100%. Fx er menneskerettigheder (desv�rre!) lidt en biting, hvis landet s�lger olie og andre varer vi "ikke kan leve uden".

8. Jeg kan v�lge at forlade situationen (om muligt)

Thu, 22 Jan 2009 00:00:00 +0100

Tags: Jeg kan v�lge at forlade situationen, P�klistrede grene

Jeg var blevet br�ndt af, og jeg var blevet ramt p� min selvf�lelse af den form for st�d, der starter i maven og spreder f�lelsesm�ssigt sort bl�k ud i alle vener. Mit f�rste valg var at blive meget vred og lade ham det vide. Det eneste andet valg, som jeg kunne forestille mig, var at tilgive ham og give slip p� det. Men det f�ltes heller ikke godt. Jeg fandt p� en �velse til mig selv; hele tiden gentog jeg enten h�jt, n�r jeg kunne det, eller uden lyd, n�r andre var til stede: �Jeg tilgiver dig Mike, og jeg overlader dig til Hellig�nden.�

En dag jeg var hjemme, ringede telefonen, og jeg h�rte Mikes velkendte stemme. �Marianne?� F�r jeg bevidst kunne n� at t�nke over det, fyldte en virkelig varme og k�rlighed mit bryst. �Mike? Hej! Det er rigtig dejligt at h�re fra dig!� Og det var det. Det f�ltes vidunderligt at h�re hans stemme. Han sagde, �Godt, hvorn�r kan jeg tr�ffe dig?� Jeg sagde, �Hvorn�r kunne du t�nke dig?� �Hvad med i aften?� I det �jeblik kom ord ud af min mund, som overraskede mig lige s� meget, som de m� have overrasket ham. Jeg sagde med megen k�rlighed og venlighed, �Mike, jeg holder virkelig af dig, og det vil ikke forandre sig. Jeg er stadig din ven uanset hvad. Men med hensyn til at komme sammen, s� synes vi ikke at danse den samme dans. S� hvis du har lyst til, at vi spiser en frokost sammen en gang, m� du endelig ringe. Men hvad andre aftaler ang�r, m� jeg melde pas.�

Marianne Williamson [1]

[1] K�rlighedens mirakel, Andel del: Praksis, 6. Forbindelser, 14. At praktisere tilgivelse - forkortet