ommadawn.dk - Historie

En dansker i �gypten

Wed, 15 Apr 2009 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Bog, B�rn og unge, Historie, Peter Grove, Religion

Anmeldelse af 4 b�ger af Peter Grove.

Konges�nnerne.

Skitse: Prins Seth er 16 �r, prinsesse Auset er 14, og prins Usir er 13. Usir leger med Japhet, selvom hans far bare er digeinspekt�r. Usir er bevidst om, at verden ikke er retf�rdig.

Temaer: Auset skal v�re den n�ste dronning, men det skal afg�res, om hun skal giftes med Seth eller Usir -- eller med andre ord, hvem der skal v�re den n�ste konge. Usir bliver valgt, og Seth bliver lidt tr�t i ansigtet. Imidlertid er Auset glad for at blive gift med en mand, hun faktisk elsker. Det holder dog ikke. I sidste ende f�r Seth has p� Usir -- men det g�r ikke s� meget, fordi s� bliver Usir (Osiris) og Auset (Isis) bare guder i stedet. I mellemtiden har Usir med passende mellemrum v�ret i livsfare. -- En af de store omv�ltninger mens Usir er konge, er at hans folk (sumererne) er n�dt til at flytte, og v�lger at flytte til �gypten.

Note: i de 3 n�ste b�ger er der megen snak om guderne, deriblandt Osiris og Isis.

Den kongelige falk.

Skitse: Hetep er 17 �r, og uddannet indenfor religion og skrivning. Han h�ber at blive kongelig skriver. Men s� m�der han en krokodille og en pige. Pigen bliver reddet, men prisen er, at krokodillen tygger p� hans ene fod.

Temaer: Hetep f�r arbejde hos stenhuggeren Khat, en mand, der ofte oplever, at en g�st eller medarbejder d�r. Her f�r han lejlighed at lave en falk, der siden havner hos kongen. -- Pigen, Sat-re, er datter af en guvern�r. M�ske var det k�rlighed ved f�rste blik, da krokodillen bragte dem sammen? I hvert fald f�r Sat-re meget heldigt falken at se en dag. Og da Hetep nu er blevet rig, er han et passende parti for hende, s� de kan blive gift.

Nilgudens offer.

Skitse: Der er en sp�dom, der siger, at den nuv�rende konge, Shepseskaf, skal erstattes p� tronen af Userkaf, storseerens s�n. Kongen reagerer, ved at sende Hetep, nu en gammel mand med et 13-�rigt barnebarn, pigen Nut. Hetep skal v�re med til at myrde Userkaf. Det lykkes dog ikke, da Heteps slave, Kwam, griber ind.

Temaer: Alle byder velkommen, at Userkaf skal overtage, fordi Shepseskaf piner folket. Deriblandt l�rer Nut b�de Kwam og Userkaf at l�re, og bliver forelsket i sidstn�vnte. Undervejs er de begge i livsfare et par gange, bl.a. fordi Nut skal ofres til nilguden. Men alt g�r godt, og de f�r hinanden i enden.

Gravr�vernes dreng.

Skitse: En gammel, en�jet mand, en fyr uden n�se, en neger og den 12-�rige Intuf er gravr�vere p� togt.

Temaer: Togtet lykkes s�dan set: pludselig er Intuf i Userkafs grav. Men noget kommer p� tv�rs. Intuf f�r med et id�en at blive lovlydig. Godt nok er det sv�rt, fordi de fattige bliver udsultet af de rige. Men det lykkes ham, trods farer undervejs, at komme frem til et bedre liv.

F�lles temaer: Guderne fylder meget i alles bevidsthed, og i det daglige liv, omend nogen synes det hele bare er overtro. -- Til tider er der mange detaljer, fx hvordan man bruger et spejl og sminker sig. -- Vi har en alvidende fort�ller, der siger "I det gamle �gypten ...". Og s� alligevel ikke helt. -- Der er meget fokus p� klasse, skel, udslidte tr�lle, uretf�rdighed osv. -- Af og til stopper historien helt, s� der kan blive fortalt en anden historie.

Er det godt? Som regel var jeg sp�ndt p� slutningen, s� noget er jo lykkedes. Jeg blev til geng�ld lidt irriteret p� al den snak om klasse osv. -- og s� er l�sningen p� Heteps klasseproblem, at han bliver en rigmand! Detaljerne kunne godt virke lidt forstyrrende, ligesom teknikken med at indl�gge en historie i historien distraherede lidt. Alt i alt finder jeg dem dog meget vellykkede. Og jeg kan godt forst� jeg stadig kunne huske den her serie, 30 �r efter jeg l�ste den sidst.

Andre, andre vinkler

Sat, 21 Mar 2009 00:00:00 +0100

Tags: Historie, K�rlighed, Psykologi, P�klistrede grene

Historisk set er der sket meget p� det her omr�de. Hvis vi ser p� 1100-tallet er �gteskab noget, der er forbundet med arv og sl�gtens videref�relse. Hvorimod den nye, romantiske k�rlighed er noget, der bliver st�rkere hvis der er mange forhindringer og ganske lidt samv�r. I dag er arv ikke kun noget, der kan h�ndteres via �gteskab. B�rn er ikke l�ngere noget man f�r, s� man kan blive passet p� sine gamle dage. Det er blevet ligegyldigt om kirken misbilliger skilsmisse eller ej. Til geng�ld er k�rligheden blevet del af ideal-billedet p� et �gteskab.

Vi har allerede talt om de fysiologiske fordele ved k�rlighed. Psykologisk set er der ogs� et par fordele: bedre velbefindende, bedre selvv�rd, og bedre karakter.

Indenfor kunst er k�rlighed et af de mest brugte temaer. Der er mange bud p� hvorfor det er s�dan - dit g�t er nok lige s� godt som mit.

Der er mange, mange bud p� hvilke elementer k�rlighed indeholder, eller kan indeholde. Her er en liste over nogle muligheder:

Hengivenhed, s�tte pris p� den anden
B�nd, tilfredsstille basale f�lelsesm�ssige behov
Geng�ld, elske hinanden
Forpligtelse, et �nske om at k�rligheden skal vare ved
Intimitet, dele f�lelser med hinanden
Familie-b�nd
Lidenskab, sexuelt beg�r
Fysisk intimitet, g� ind i hinandens personlige sf�rer
"Egoisme", �nske bel�nninger
Tjeneste, et �nske om at hj�lpe
Hengivenhed, f�lelsesm�ssig intimitet og delte interesser, almindeligvis i venskab og familie

Robert Sternberg har en lidt mere simpel inddeling. Han ser p� intimitet, lidenskab og forpligtelse, og siger at man kan kombinere disse 3 egenskaber p� alle mulige m�der, og s� f� forskellige typer k�rlighed. Kammeratskab er fx den type k�rlighed, hvor der er intimitet og forpligtelse - det kunne v�re det �ldre �gtepar, hvor lidenskab ikke l�ngere er der.

Andre vinkler

Sat, 21 Feb 2009 00:00:00 +0100

Tags: Frihed, Historie, Psykologi, P�klistrede grene

Historisk set er frihed noget der kommer p� mode en gang imellem, og bliver fortolket forskelligt til forskellige tider. I dag ser vi frihed som personlig selvudfoldelse og det, at man selv kan v�lge sin tilv�relse.

Psykologisk set er vi rendt p� et f�nomen, der h�rer til i bevidstheden. Ligesom vilje er frihed noget der foruds�tter kontrol, forestilling, fantasi, tid og mulighed. Hvis min bevidsthed er fri, er den i stand til at bearbejde modellen af sig selv.

Politisk set har der v�ret forskellige modeller. I Athens demokrati var der b�de politisk frihed (retten til at deltage i styret) og personlig frihed (man kunne leve som man ville, uden at staten greb ind - derunder havde man i �vrigt ytringsfrihed). Anarki er en forkastelse af staten, fordi denne uv�gerligt vil begr�nse folks frihed - og ingen b�r bestemme over andre. Liberalisme er id�en om, at staten skal fylde s� lidt som muligt, skabe rammerne, men ellers ikke tvinge individet p� nogen m�de.

Frihed har i �vrigt ogs� sit eget paradoks. Det ser nemlig ud til, at hvis man starter med at alle har ubegr�nset frihed - s� slutter man med den st�rkes styre over den svage. (Eller g�r man?)

Frihed er stort nok til, at der rejses momumenter for at hylde princippet. S�som Frihedsgudinden. Hun er et af de st�rste momumenter der overhovedet findes af nogen art. For nu bare at n�vne et enkelt m�l: flammen stikker 93 m op.

Tid til at f�des, og tid til at d�

Sat, 13 Dec 2008 00:00:00 +0100

Tags: Historie, Mine tekster, Novelle, Religion, Science fiction, Tidsrejser

Indtil nu er det fysikere, der er rejst gennem tiden. For at studere �ndringer i m�nens bane, og dermed kunne opbygge nye teorier om tyngdekraft og astrofysik. For at se asteroideb�ltet opst�. Og selvf�lgelig den fors�gsr�kke, hvor man i dag er 3 sekunder fra Big Bang. Ind�r�m�met har de lettere ved at finde den slags link til fortiden, der er behov for, for at kunne indstille maskinerne korrekt: str�ling, kometer osv. Men som jeg ser det er der behov for at de andre videnskaber ogs� f�r lov til at komme ind p� det her omr�de. At biologerne f�r lov at se livets opst�en, eller dinosaurernes udd�en. At kunsthistorikerne f�r lov at se Leonardo da Vinci og Rembrandt i aktion. Og alts�, at teologerne f�r f�rsteh�ndskilder om Jesus Kristus. Og eftersom vi jo har skriftlige kilder til denne periode, og manuskripter, der er meget t�t p� at v�re originale, b�r det kunne lade sig g�re.

Og efter den smagspr�ve: Tid til at f�des, og tid til at d�, i en p�n, printbar, komplet version.

Historie

Wed, 26 Nov 2008 00:00:00 +0100

Tags: Historie, P�klistrede grene, Sindsrob�nnen

I den grad eksperter har besk�ftiget med sindsrob�nnen, er det i et fors�g p� at finde ud af hvor gammel den er. Det er nemlig ikke helt til at finde ud af. Nogle insisterer p�, at Reinhold Niebuhr var ophavsmanden i 1932. Andre inddrager fx den romerske filosof Boethius.

Andre vinkler

Wed, 12 Nov 2008 00:00:00 +0100

Tags: Historie, Man skal pr�ve alting �n gang, P�klistrede grene, Religion

Muslimer bliver p�lagt at tage mindst �n pilgrimsrejse til Mekka inden de d�r. S� her l�gges der i hvert fald v�gt p�, at man f�r netop den oplevelse.

Historien er jo fuld af oplevelser, men det p�st�s ogs�, at historien gentager sig selv. S� hvis man ser p� menneskeheden samlet, og henover alle sl�gtled, s� er der alts� ikke nogen garanti for, at �n gang er nok. �rgerligt, fordi s� bliver fiaskoerne jo ogs� gentaget. Vi har jo set gang p� gang, at censur aldrig virker 100% - hemmeligheder vil afsl�res og meninger vil frem. Men nogle af landene rundt omkring i verden er i gang med at pr�ve til endnu en gang...

Ordsproget siger jo at "br�ndt barn skyer ilden". Gad vide hvad de andre b�rn g�r...