<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1" ?>
<rss version="2.0">
	<channel>
		<title>ommadawn.dk - Historie</title>
		<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?tagid=28</link>
		<item>
			<title>En dansker i Ægypten</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=877</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=877</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Bog, Børn og unge, Historie, Peter Grove, Religion&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af 4 bøger af
Peter Grove.
&lt;/p&gt;

&lt;hr /&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;&lt;em&gt;Kongesønnerne&lt;/em&gt;&lt;/b&gt;.
&lt;/p&gt;
&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2009/konge.jpg" /&gt;
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Prins Seth er 16 år, prinsesse Auset er 14, og
prins Usir er 13. Usir leger med Japhet, selvom
hans far bare er digeinspektør. Usir er bevidst om,
at verden ikke er retfærdig.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Auset skal være den næste dronning, men det skal
afgøres, om hun skal giftes med Seth eller Usir --
eller med andre ord, hvem der skal være den næste konge.
Usir bliver valgt, og Seth bliver lidt træt i ansigtet.
Imidlertid er Auset glad for at blive gift med en mand,
hun faktisk elsker. Det holder dog ikke. I sidste ende
får Seth has på Usir -- men det gør ikke så meget,
fordi så bliver Usir (Osiris) og Auset (Isis) bare
guder i stedet. I mellemtiden har Usir med passende mellemrum
været i livsfare. -- En af de store omvæltninger mens Usir er
konge, er at hans folk (sumererne) er nødt til at flytte, og
vælger at flytte til Ægypten.
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
Note: i de 3 næste bøger er der megen snak om guderne,
deriblandt Osiris og Isis.
&lt;/p&gt;

&lt;hr /&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;&lt;em&gt;Den kongelige falk&lt;/em&gt;&lt;/b&gt;.
&lt;/p&gt;
&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2009/falk.jpg" /&gt;
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Hetep er 17 år, og uddannet indenfor religion og skrivning.
Han håber at blive kongelig skriver. Men så møder han en
krokodille og en pige. Pigen bliver reddet, men prisen er,
at krokodillen tygger på hans ene fod.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Hetep får arbejde hos stenhuggeren Khat, en mand,
der ofte oplever, at en gæst eller medarbejder dør.
Her får han lejlighed at lave en falk, der siden havner
hos kongen. -- Pigen, Sat-re, er datter af en guvernør.
Måske var det kærlighed ved første blik, da krokodillen
bragte dem sammen? I hvert fald får Sat-re meget heldigt
falken at se en dag. Og da Hetep nu er blevet rig, er
han et passende parti for hende, så de kan blive gift.
&lt;/p&gt;

&lt;hr /&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;&lt;em&gt;Nilgudens offer&lt;/em&gt;&lt;/b&gt;.
&lt;/p&gt;
&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2009/offer.jpg" /&gt;
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Der er en spådom, der siger, at den nuværende
konge, Shepseskaf, skal erstattes på tronen af Userkaf,
storseerens søn. Kongen reagerer, ved at sende Hetep, nu en gammel mand
med et 13-årigt barnebarn, pigen Nut. Hetep skal være med til at myrde
Userkaf. Det lykkes dog ikke, da Heteps slave, Kwam, griber ind.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Alle byder velkommen, at Userkaf skal overtage, fordi
Shepseskaf piner folket. Deriblandt lærer Nut både Kwam og
Userkaf at lære, og bliver forelsket i sidstnævnte. Undervejs
er de begge i livsfare et par gange, bl.a. fordi Nut skal ofres
til nilguden. Men alt går godt, og de får hinanden i enden.
&lt;/p&gt;

&lt;hr /&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;&lt;em&gt;Gravrøvernes dreng&lt;/em&gt;&lt;/b&gt;.
&lt;/p&gt;
&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2009/grav.jpg" /&gt;
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
En gammel, enøjet mand, en fyr uden næse, en neger og den 12-årige
Intuf er gravrøvere på togt.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Togtet lykkes sådan set: pludselig er Intuf i Userkafs grav.
Men noget kommer på tværs. Intuf får med et idéen at blive
lovlydig. Godt nok er det svært, fordi de fattige bliver udsultet
af de rige. Men det lykkes ham, trods farer undervejs, at komme frem
til et bedre liv.
&lt;/p&gt;

&lt;hr /&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Fælles temaer:&lt;/b&gt;
Guderne fylder meget i alles bevidsthed, og i det daglige liv,
omend nogen synes det hele bare er overtro. --
Til tider er der mange detaljer, fx hvordan man bruger et spejl
og sminker sig. --
Vi har en alvidende fortæller, der siger "I det gamle Ægypten ...".
Og så alligevel ikke helt. --
Der er meget fokus på klasse, skel, udslidte trælle, uretfærdighed osv. --
Af og til stopper historien helt, så der kan blive fortalt en anden
historie.
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Som regel var jeg spændt på slutningen, så noget er jo lykkedes.
Jeg blev til gengæld lidt irriteret på al den snak om klasse osv. --
og så er løsningen på Heteps klasseproblem, at han bliver en rigmand!
Detaljerne kunne godt virke lidt forstyrrende, ligesom teknikken
med at indlægge en historie i historien distraherede lidt.
Alt i alt finder jeg dem dog meget vellykkede. Og jeg kan godt forstå
jeg stadig kunne huske den her serie, 30 år efter jeg læste den sidst.
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Wed, 15 Apr 2009 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Bog</category><category>Børn og unge</category><category>Historie</category><category>Peter Grove</category><category>Religion</category>
		</item>
		<item>
			<title>Andre, andre vinkler</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=568</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=568</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Historie, Kærlighed, Psykologi, Påklistrede grene&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Historisk set er der sket meget på det her område. Hvis vi ser på 1100-tallet er ægteskab noget, der er forbundet med arv og slægtens videreførelse. Hvorimod den nye, romantiske kærlighed er noget, der bliver stærkere hvis der er mange forhindringer og ganske lidt samvær. I dag er arv ikke kun noget, der kan håndteres via ægteskab. Børn er ikke længere noget man får, så man kan blive passet på sine gamle dage. Det er blevet ligegyldigt om kirken misbilliger skilsmisse eller ej. Til gengæld er kærligheden blevet del af ideal-billedet på et ægteskab.
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
Vi har allerede talt om de fysiologiske fordele ved kærlighed. Psykologisk set er der også et par fordele: bedre velbefindende, bedre selvværd, og bedre karakter.
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
Indenfor kunst er kærlighed et af de mest brugte temaer. Der er mange bud på hvorfor det er sådan - dit gæt er nok lige så godt som mit.
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
Der er mange, mange bud på hvilke elementer kærlighed indeholder, eller kan indeholde. Her er en liste over nogle muligheder:
&lt;/p&gt;

&lt;ul&gt;
&lt;li&gt;Hengivenhed, sætte pris på den anden&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;Bånd, tilfredsstille basale følelsesmæssige behov&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;Gengæld, elske hinanden&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;Forpligtelse, et ønske om at kærligheden skal vare ved&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;Intimitet, dele følelser med hinanden&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;Familie-bånd&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;Lidenskab, sexuelt begær&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;Fysisk intimitet, gå ind i hinandens personlige sfærer&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;"Egoisme", ønske belønninger&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;Tjeneste, et ønske om at hjælpe&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;Hengivenhed, følelsesmæssig intimitet og delte interesser, almindeligvis i venskab og familie&lt;/li&gt;
&lt;/ul&gt;

&lt;p&gt;
Robert Sternberg har en lidt mere simpel inddeling. Han ser på intimitet, lidenskab og forpligtelse, og siger at man kan kombinere disse 3 egenskaber på alle mulige måder, og så få forskellige typer kærlighed. Kammeratskab er fx den type kærlighed, hvor der er intimitet og forpligtelse - det kunne være det ældre ægtepar, hvor lidenskab ikke længere er der.
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Sat, 21 Mar 2009 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Historie</category><category>Kærlighed</category><category>Psykologi</category><category>Påklistrede grene</category>
		</item>
		<item>
			<title>Andre vinkler</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=554</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=554</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Frihed, Historie, Psykologi, Påklistrede grene&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Historisk set er frihed noget der kommer på mode en gang imellem, og bliver fortolket forskelligt til forskellige tider. I dag ser vi frihed som personlig selvudfoldelse og det, at man selv kan vælge sin tilværelse.
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
Psykologisk set er vi rendt på et fænomen, der hører til i bevidstheden.  Ligesom vilje er frihed noget der forudsætter kontrol, forestilling, fantasi, tid og mulighed. Hvis min bevidsthed er fri, er den i stand til at bearbejde modellen af sig selv.
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
Politisk set har der været forskellige modeller. I Athens demokrati var der både politisk frihed (retten til at deltage i styret) og personlig frihed (man kunne leve som man ville, uden at staten greb ind - derunder havde man i øvrigt ytringsfrihed). Anarki er en forkastelse af staten, fordi denne uvægerligt vil begrænse folks frihed - og ingen bør bestemme over andre. Liberalisme er idéen om, at staten skal fylde så lidt som muligt, skabe rammerne, men ellers ikke tvinge individet på nogen måde.
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
Frihed har i øvrigt også sit eget paradoks. Det ser nemlig ud til, at hvis man starter med at alle har ubegrænset frihed - så slutter man med den stærkes styre over den svage. (Eller gør man?)
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
Frihed er stort nok til, at der rejses momumenter for at hylde princippet. Såsom Frihedsgudinden. Hun er et af de største momumenter der overhovedet findes af nogen art. For nu bare at nævne et enkelt mål: flammen stikker 93 m op.
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Sat, 21 Feb 2009 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Frihed</category><category>Historie</category><category>Psykologi</category><category>Påklistrede grene</category>
		</item>
		<item>
			<title>Tid til at fødes, og tid til at dø</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=787</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=787</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Historie, Mine tekster, Novelle, Religion, Science fiction, Tidsrejser&lt;p&gt;&lt;p&gt;&lt;em&gt;
Indtil nu er det fysikere, der er rejst gennem tiden. For at studere ændringer i månens bane, og dermed kunne opbygge nye teorier om tyngdekraft og astrofysik. For at se asteroidebæltet opstå. Og selvfølgelig den forsøgsrække, hvor man i dag er 3 sekunder fra Big Bang. Ind­røm­met har de lettere ved at finde den slags link til fortiden, der er behov for, for at kunne indstille maskinerne korrekt: stråling, kometer osv. Men som jeg ser det er der behov for at de andre videnskaber også får lov til at komme ind på det her område. At biologerne får lov at se livets opståen, eller dinosaurernes uddøen. At kunsthistorikerne får lov at se Leonardo da Vinci og Rembrandt i aktion. Og altså, at teologerne får førstehåndskilder om Jesus Kristus. Og eftersom vi jo har skriftlige kilder til denne periode, og manuskripter, der er meget tæt på at være originale, bør det kunne lade sig gøre.
&lt;/em&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Og efter den smagsprøve:
&lt;a href="/pdf/tidtil.pdf" target="tidtil"&gt;Tid til at fødes, og tid til at dø&lt;/a&gt;,
i en pæn, printbar, komplet version.
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Sat, 13 Dec 2008 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Historie</category><category>Mine tekster</category><category>Novelle</category><category>Religion</category><category>Science fiction</category><category>Tidsrejser</category>
		</item>
		<item>
			<title>Historie</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=524</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=524</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Historie, Påklistrede grene, Sindsrobønnen&lt;p&gt;&lt;p&gt;
I den grad eksperter har beskæftiget med sindsrobønnen, er det i et forsøg på at finde ud af hvor gammel den er. Det er nemlig ikke helt til at finde ud af. Nogle insisterer på, at Reinhold Niebuhr var ophavsmanden i 1932. Andre inddrager fx den romerske filosof Boethius.
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Wed, 26 Nov 2008 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Historie</category><category>Påklistrede grene</category><category>Sindsrobønnen</category>
		</item>
		<item>
			<title>Andre vinkler</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=520</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=520</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Historie, Man skal prøve alting én gang, Påklistrede grene, Religion&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Muslimer bliver pålagt at tage &lt;a href="/design2.php?sideid=518"&gt;mindst én&lt;/a&gt; pilgrimsrejse til Mekka inden de dør. Så her lægges der i hvert fald vægt på, at man får netop den oplevelse.
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
Historien er jo fuld af oplevelser, men det påstås også, at historien gentager sig selv. Så hvis man ser på menneskeheden samlet, og henover alle slægtled, så er der altså ikke nogen garanti for, at én gang er nok. Ærgerligt, fordi så bliver fiaskoerne jo også gentaget. Vi har jo set gang på gang, at censur aldrig virker 100% - hemmeligheder &lt;b&gt;vil&lt;/b&gt; afsløres og meninger &lt;b&gt;vil&lt;/b&gt; frem. Men nogle af landene rundt omkring i verden er i gang med at prøve til endnu en gang...
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
Ordsproget siger jo at &lt;em&gt;"brændt barn skyer ilden"&lt;/em&gt;. Gad vide hvad de andre børn gør...
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Wed, 12 Nov 2008 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Historie</category><category>Man skal prøve alting én gang</category><category>Påklistrede grene</category><category>Religion</category>
		</item>
	</channel>
</rss>
