<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1" ?>
<rss version="2.0">
	<channel>
		<title>ommadawn.dk - Biologi</title>
		<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?tagid=27</link>
		<item>
			<title>Helliconia, hele 3 gange</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1570</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1570</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Biologi, Bog, Brian W. Aldiss, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;b&gt;&lt;em&gt;Helliconia-trilogien&lt;/em&gt;&lt;/b&gt;,
af
&lt;a href="http://brianaldiss.co.uk/"
onclick="target='newwindow'"&gt;Brian Aldiss&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Bind 1: Foregår på fremmed planet, rigeligt med videnskabelige detaljer, Yuli er nysgerrig og lærende. Jeps.
Bind 2: Vi er stadig i samme sf-miljø, hvor man kan tale med de døde, så, jo.
Bind 3: Hm. Den her gang er der langdistance-empati ...
&lt;/p&gt;

&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2016/helliconia1.jpg" alt=""/&gt;
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;&lt;em&gt;Helliconia Spring&lt;/em&gt;&lt;/b&gt;
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Yuli på 9 år og hans far er på jagt med spyd. Den mægtige flok yelk, der krydser den frosne flod og efterlader lig i hobetal, virker lovende. (Detaljer om dyrene. Detaljer om phagorerne, der går blandt dyrene. Og se, herovre er der spor efter noget i retning af en istid, men det lægger Yuli og hans far slet ikke mærke til.) I stedet går det grueligt galt. Phagorerne fanger hans far, og Yuli vakler sydpå. I første omgang havner han i det store hulesystem Pannoval. (De 2 sole her hedder Batalix og Freyr. Guderne Akha/mørke/kulde og Wutra/lys/varme er i krig.) Han beslutter at blive præst og støder bl.a. på påstanden, at Wutra en dag vil varme verden op. Men præst var heller ikke det helt rigtige, og en lang flugt ender på den anden side af bjergene, hvor Yuli endelig kan slå sig ned i byen Oldorando og blive gammel, måske endda hele 25 år.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Skitsen ovenfor handler om prologen, der tager de første 75 sider af de små 1200 sider fordelt på 3 bind.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Efter prologen kommer 15 kapitler af mere almindelig længde. Vi hører at Yuli fik et oldebarn, Lille Yuli. Lille Yuli ligger nu for døden, og hans barnebarn, Laintal Ay, ligger på gulvet og leger. Og så bruger vi 4 kapitler på at fortælle mere om de mellemliggende år. Herefter er et åbent spørgsmål: Hvem skal nu herske over byen?
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Laintal Ay bliver spurgt, om han søger kundskab eller magt. I de kommende år, hvor stigende temperaturer (og at Freyr bliver større på himlen) ikke er den eneste forandring, får mange det spørgsmål. (Nogle opdager, at det også har været varmere i fortiden.) Menneskene forandrer sig, ligesom byen og landskabet gør. Byen har smedie, centralvarme, hundeavl, kalender osv. og får løbende mere og mere. Da Yuli begav sig sydpå, steg han i civilisation på bare 2 år, fordi han havnede et mere avanceret sted, nu stiger dette sted yderligere. Kvinder får mere lighed.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Menneskene her kan tale med de døde. Hm.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Store begivenheder falder sammen med ydre forhold, som en solformørkelse. Hm.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Over det hele svæver rumstationen Avernus, der sender data hjem til Jorden. Det er lidt deprimerende at blive mindet om, at planetens beboere ved så lidt. Det er også lidt deprimerende, at jordboerne følger begivenhederne så tæt, 1000 lysår borte og 1000 år efter det hele er overstået. 
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Jeg blev optaget. Hvad skal der nu ske med Laintal Ay? Og så skifter bogen til en anden tråd! Øv. Det var ellers svært at blive rigtig engageret overhovedet. Og et par detaljer i universet irriterer mig lidt. Men ellers er jeg stadig med på at læse alle 3 bind. Jeg er spændt på bind 2.
&lt;/p&gt;

&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2016/helliconia2.jpg" alt=""/&gt;
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;&lt;em&gt;Helliconia Summer&lt;/em&gt;&lt;/b&gt;
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Der er stranden og bølgerne. Der er eksil-dronningen, MyrdemInggala,  der bader. Der er det lig, der skyller i land. Dronningen ser en mulighed og sender liget ind i landet sammen med et vigtigt brev. Så beder hun til Akhanaba, og så er der ikke meget andet at gøre end at ligge søvnløs i paladset ved Gravabagalinien. -- Vi har marker her, og penge, tørke og krig. Liget rejser til Ottasol med sine 695.000 indbyggere for at blive dissekeret. Vi er i år 381 i den tidsregning, der blev startet i bind 1. Et digitalt ur er fremmed, men forståeligt. Måske kan det sælges til kongen, JandolAngonol, der shopper efter en ny brud og en alliance med Oldorando og Pannoval. 
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Den unge konge (25 år) har et phagor-"kæledyr", kaldet Yuli. Han har også en religion med en slags pave (med centrum i Pannoval) og astronomer, der har svært ved at blive hørt.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Flashback til 1/2 år tidligere. Vi bruger det meste af bogen på at komme tilbage til "nutiden".
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Jan har ydmygende tabt et slag, fordi fjenden havde forladere. I det storpolitiske spil er der brug for at forstærke alliancerne med et ægteskab, og Jans vilde søn duer ikke til det formål. Det er vigtigt at have alliancen på plads, om bare 83 år vil Helliconia være varmest.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Vi har en race, hvor tale = sang. Vi har magtfulde mænd, der råber hver anden sætning. Vi har menneskene på Avernus, der keder sig ihjel, og derfor holder lotteri om at tage ned til planeten, også selvom det er den visse død. Billy vinder og vil ned at sige hej til dronningen.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Nogle personer fra bind 1 kender man endnu til, men viden om dem bliver ligesom sproget og flora &amp; fauna forvredet undervejs. I øvrigt er der en god andel af fremmede ord for dyr, planter osv., så man husker, at man er langt væk fra vores nutidige Jord.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Det er ikke kun på Avernus, de keder sig. Det er deprimerende at følge udviklingen, der prøver på at overhale den kommende vinter. Deprimerende at se alle de forfejlede tiltag. Livet er en ørkenvandring.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Det er svært at holde det ud fra hinanden, er bogen kedelig eller deprimerende? Jeg tror, det er det sidste. Og så synes jeg, der er lidt mere liv i det her bind. Det er måske lettere at forholde sig til dens mere moderne problemstillinger? Endnu en gang er jeg spændt på, hvor næste bind bringer mig hen.
&lt;/p&gt;

&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2016/helliconia3.jpg" alt=""/&gt;
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;&lt;em&gt;Helliconia Winter&lt;/em&gt;&lt;/b&gt;
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Vi er flyttet fra Oldorando og Ottasol til et nordligere kontinent, Sibornal. Det bliver langsomt koldere, og man må snart skifte ridedyr fra hoxney til yelk. Der træffes sociologiske forberedelser: udgangsforbud om natten. 12-årige Luterin er endelig blevet rask og styrter over til sin forlovede, Insil. Da han kommer hjem om aftenen oplyser gaslamperne brevet fra far: Efter et maskebal med skuespil skal du springe soldat og lære noget om den verdslige verden.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Vi er et smut nede i nærheden af Oldorando igen, omend landet nu hedder Borldoran. Sibornal har en lille "koloni" hernede i form af landsbyen Isturiacha. 1 år er gået, og Luterin er med i sit første slag. I princippet vinder hans side, men landsbyen bliver alligevel opgivet. Soldaterne har bl.a. pistoler med 2 skud, og hæren har god taktik og strategi. Og så tager alle hjem til Sibornal igen.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Bind 2 foregik for 478 år siden. Der er stadig nogen, der kan huske JandolAngonol. Racismen er stadig utålelig. Avernus har det rigtig skidt.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Der er trykkerier og dampmotorer, og hurtig kommunikation via semafor. Udgangsforbuddet bliver hurtigt suppleret med andre love, der alle indskrænker folks frihed. Sibornal har generelt et teknologisk højt niveau, så vi skyder endnu en gang geografisk genvej ved at studere dem. Desuden har de her rester af noget endnu mere indviklet, som man ikke kender alderen på mere.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Så tager vi et kæmpe flashback. Jordens historie fra nutiden op til Helliconia-på-tv-tiden. Det har bl.a. været atomvinter, så temperaturen har hoppet op og ned her også. Ud af det kommer en bedre menneskehed, der er rigtig skrap til empati. Geonauter (hvide polyhedrer) er en anden ny udvikling.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Luterin prøver bare på at blive voksen. Han har svært ved at tro på, at en sejrende hær ikke bliver modtaget godt. Svært ved at tro på, at hans mor ikke er vild med idéen om, at forlovelsen skal hæves. Han er vist lidt naiv endnu.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Så er der det store hjul. Sært! Måske en passende afslutning på en historie, der også har hemmelige identiteter og en farverig flugt.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Bind 3 gik hurtigere end bind 2. Alligevel er det med en vis lettelse, jeg kan lægge den her på hylden, uden planer om nogensinde at tage den ned igen. Krydse af på listen, at så er endnu en klassisker på plads.
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Note:&lt;/b&gt;
Der findes en del samtidige anmeldelser online.
&lt;em&gt;Kirkus Reviews&lt;/em&gt; anmelder kortfattet
&lt;a href="https://www.kirkusreviews.com/book-reviews/brian-w-aldiss-5/helliconia-spring/"
onclick="target='newwindow'"&gt;Spring&lt;/a&gt;,
&lt;a href="https://www.kirkusreviews.com/book-reviews/brian-w-aldiss-4/helliconia-summer/"
onclick="target='newwindow'"&gt;Summer&lt;/a&gt; og
&lt;a href="https://www.kirkusreviews.com/book-reviews/brian-w-aldiss-7/helliconia-winter/"
onclick="target='newwindow'"&gt;Winter&lt;/a&gt;.
&lt;em&gt;Christian Science Monitor&lt;/em&gt; anmelder
&lt;a href="http://www.csmonitor.com/1982/0623/062303.html"
onclick="target='newwindow'"&gt;Spring&lt;/a&gt;.
&lt;em&gt;The New York Times&lt;/em&gt; anmelder
&lt;a href="http://www.nytimes.com/1984/02/26/books/science-fiction.html"
onclick="target='newwindow'"&gt;Spring + Summer&lt;/a&gt; og
&lt;a href="http://www.nytimes.com/1985/04/28/books/science-fiction.html"
onclick="target='newwindow'"&gt;Winter&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Der er en ret fyldig artikel på
&lt;a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Helliconia?wprov=sfla1"
onclick="target='newwindow'"&gt;Wikipedia&lt;/a&gt;.
Der er en liste over, hvilke troper trilogien bruger på
&lt;a href="http://tvtropes.org/pmwiki/pmwiki.php/Literature/Helliconia"
onclick="target='newwindow'"&gt;TV Tropes&lt;/a&gt;.
Ordene er ganske få, men til gengæld ret sikre i tonen på
&lt;a href="http://www.sf-encyclopedia.com/entry/aldiss_brian_w"
onclick="target='newwindow'"&gt;Science Fiction Encyclopedia&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Mon, 02 May 2016 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Biologi</category><category>Bog</category><category>Brian W. Aldiss</category><category>Science fiction</category>
		</item>
		<item>
			<title>Lyde fra den gamle Jord</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1525</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1525</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Biologi, Matthew Kressel, Nebula-nomineret, Novelle, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;a href="http://www.lightspeedmagazine.com/fiction/the-sounds-of-old-earth/"
onclick="target='newwindow'"&gt;&lt;b&gt;"The Sounds of Old Earth"&lt;/b&gt; (gratis)&lt;/a&gt;,
af
&lt;a href="http://www.matthewkressel.net/"
onclick="target='newwindow'"&gt;Matthew Kressel&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2014/lightspeed.jpg" alt=""/&gt;
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Jorden er for forurenet, og en ny er blevet bygget. Den gamle skal evakueres og genbruges til andre, små kolonier. Hvad tager vi med, og hvad efterlader vi?
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Helt klart sf.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Sproget har flyttet sig lidt, så kinesiske ord bruges naturligt. Helt xin, mand! Til gengæld er der ikke noget nyt i, at penge råder. Pyramiderne er vigtige, så dem har vi råd til at tage med. De nye kolonier har charmerende navne som Google-Wang, Bank of Zhong Guo og Trump-Dominguez. Nu hvor planeten alligevel skal nedlægges, så pyt med forureningen, eller en brand i ny og næ.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Stikord: Planet-ingeniør. Lingvistik. Biologi.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Øj. Hvis man kun læser første halvdel, er det nedtur. Men det vender, og der er håb om en fornuftig fremtid. Ikke perfekt, nej nej, men til at leve med. **
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Fri, 25 Apr 2014 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Biologi</category><category>Matthew Kressel</category><category>Nebula-nomineret</category><category>Novelle</category><category>Science fiction</category>
		</item>
		<item>
			<title>Den uden knogler</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1483</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1483</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Alec Nevala-Lee, Anmeldelse, Biologi, Gardner Dozois-favorit, Novelle, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;b&gt;"The Boneless One"&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;,
af
&lt;a href="http://nevalalee.wordpress.com/"
onclick="target='newwindow'"&gt;Alec Nevala-Lee&lt;/a&gt;,
læst i
&lt;a href="http://www.isfdb.org/cgi-bin/pl.cgi?370150"
onclick="target='newwindow'"&gt;&lt;em&gt;The Year's Best Science Fiction: Twenty-Ninth Annual Collection (Dozois)&lt;/em&gt;&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2013/boneless.jpg" alt=""/&gt;
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Lad mig gentage: Dette skib er *ikke* i Bermudatrekanten.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Ja.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Dykkerne leder egentlig efter mikro-liv, man kan tjene penge på, men finder lige denne dag selvlysende blæksprutter i stedet. En journalist prøver at danne mening i en masse holdninger, deriblandt også god videnskab, og et mord.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Det er helt forfriskende at se historien om "den endnu ikke opdagede blæksprutte/virus/plankton" igen. Velskrevet krimi også. Høj kvalitet.
&lt;/p&gt;
</description>
			<pubDate>Fri, 03 May 2013 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Alec Nevala-Lee</category><category>Anmeldelse</category><category>Biologi</category><category>Gardner Dozois-favorit</category><category>Novelle</category><category>Science fiction</category>
		</item>
		<item>
			<title>Hjem dejlige biem</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1442</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1442</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Biologi, David G. Hartwell-favorit, Novelle, Pat MacEwen, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;b&gt;"Home Sweet Bi'Ome"&lt;/b&gt;,
af
&lt;a href="http://www.isfdb.org/cgi-bin/ea.cgi?11736"
onclick="target='newwindow'"&gt;Pat MacEwen&lt;/a&gt;,
læst i
&lt;a href="http://www.isfdb.org/cgi-bin/pl.cgi?382908"
onclick="target='newwindow'"&gt;&lt;em&gt;Year's Best SF 17 (David G. Hartwell)&lt;/em&gt;&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Åh nej! Hele kroppen klør, det må være endnu en allergi, men
overfor hvad? Og hvordan er det muligt i et organisk hus?
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Den nye type hus siger: ja.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Hun er for allergisk overfor alt andet end sig selv,
og så er der kun ét muligt startsted for huset:
stamceller. Da der alligevel går noget galt,
er løsningen en fjollet tekniker?
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Huset er godt beskrevet, og forholdet mellem beboer
og tekniker er lækkert. Right on.
&lt;/p&gt;
</description>
			<pubDate>Wed, 10 Oct 2012 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Biologi</category><category>David G. Hartwell-favorit</category><category>Novelle</category><category>Pat MacEwen</category><category>Science fiction</category>
		</item>
		<item>
			<title>Det vi fandt</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1402</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1402</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Biologi, Gardner Dozois-favorit, Geoff Ryman, Hugo-finalist, Nebula-nomineret, Novelle, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;b&gt;"What We Found"&lt;/b&gt;,
af
&lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Geoff_Ryman"
onclick="target='newwindow'"&gt;Geoff Ryman&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Muse-forsøg viser, at stress kan nedarves. Fortællerens far var vist paranoid. Måske er det derfor et bryllup, der lader faderens galskab vandre til en ny generation, ikke er så god en idé.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Jeg synes dels videnskaben fylder meget lidt, dels at den er iffy, så ...
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Historien om familien bliver bredt rigtigt ud: det var ikke kun farmand, der var mærkelig. Lidt som en eftertanke hører vi også mere om muse-forsøgene, der fører frem til en endnu større opdagelse.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
God novelle. Dårlig sf.
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Wed, 25 Jul 2012 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Biologi</category><category>Gardner Dozois-favorit</category><category>Geoff Ryman</category><category>Hugo-finalist</category><category>Nebula-nomineret</category><category>Novelle</category><category>Science fiction</category>
		</item>
		<item>
			<title>Mælkebøttebørn</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=835</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=835</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Biologi, Liz Williams, Novelle, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af
&lt;b&gt;"Loosestrife"&lt;/b&gt;
af
&lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Liz_Williams"
target="_blank"&gt;Liz Williams&lt;/a&gt;,
læst i
&lt;a href="http://www.isfdb.org/cgi-bin/pl.cgi?RSBSTSFRSB2005"
target="_blank"&gt;&lt;em&gt;Year's Best SF 10&lt;/em&gt;&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Der er Aud, og hendes baby, Ellie. Aud kan ikke læse,
kan ikke rigtigt huske hvordan uret skal læses, og har
også andre små problemer. Og så er der bander, og London er
næsten oversvømmet, og den slags.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Ellie går hen og bliver centrum i historien, og hun viser
sig at være meget SF-agtig. Resten er kulisse, men
finder også sted i fremtiden. En fattig, dum og barnløs
fremtid.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Aud har andre problemer, end de allerede nævnte, såsom
fattigdom. Og fattige behandles ikke helt, som vi plejer:
Aud kan få understøttelse fordi hun er "værdigt fattig",
altså dum. Hendes ven er "uværdigt fattig" -- det andre
nok ville kalde doven, fordi "han kan jo bare få et job".
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Ja. Jeg kan næsten få en klump i halsen over Aud, der
så gerne vil, men ikke rigtig kan.
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Tue, 15 May 2012 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Biologi</category><category>Liz Williams</category><category>Novelle</category><category>Science fiction</category>
		</item>
		<item>
			<title>Den forseglede planet</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1219</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1219</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Biologi, Jeff Carlson, Novelle, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;a 

href="http://www.graspingforthewind.com/2011/05/21/free-ebook-pick-1-of-3-collections-from-

jeff-carlson/"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;"Planet of the Sealies"&lt;/b&gt; (gratis)&lt;/a&gt;,
af
&lt;a href="http://www.jverse.com/blog/"
target="_blank"&gt;Jeff Carlson&lt;/a&gt;,
læst i
&lt;em&gt;Long Eyes and Other Stories&lt;/em&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Joanna, medlem af Löw-klonen, er med til en udgravning blandt giftstoffer. Hun er selv arkæolog, men holdets opgave er at finde biologiske rester.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Ja.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Situationen bliver skærpet af et jordskælv. Mens nogle leder efter overlevende og andre leder videre efter DNA, tvivler Joanna på sig selv. Men fremtiden har både brug for talent nu og her og DNA senere.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Excellent.
&lt;/p&gt;
</description>
			<pubDate>Thu, 02 Jun 2011 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Biologi</category><category>Jeff Carlson</category><category>Novelle</category><category>Science fiction</category>
		</item>
		<item>
			<title>Det lange blik</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1217</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1217</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Biologi, Jeff Carlson, Livet, Novelle, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;a 

href="http://www.graspingforthewind.com/2011/05/21/free-ebook-pick-1-of-3-collections-from-

jeff-carlson/"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;"Long Eyes"&lt;/b&gt; (gratis)&lt;/a&gt;,
af
&lt;a href="http://www.jverse.com/blog/"
target="_blank"&gt;Jeff Carlson&lt;/a&gt;,
læst i
&lt;em&gt;Long Eyes and Other Stories&lt;/em&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2011/longeyes.jpg" /&gt;
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Rumskibet leder efter beboelige planeter. Clara er del af rumskibet, og det meste af tiden kan hun gøre hvad hun vil, men hvis en spændende planet viser sig, bliver hun sat ud af spillet.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Ja.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Det er uhyggeligt at bo et sted, der nogle gange tager magten. Clara og skibet vil det samme men på forskellig måde. Så Clara er bange for skibet, samtidig med hun er bange for at finde liv. Liv kan være så anderledes, eller netop så lig en selv. Der kan være forskelle og ligheder. Der kan være hindringer og hjælp.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Excellent.
&lt;/p&gt;
</description>
			<pubDate>Fri, 27 May 2011 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Biologi</category><category>Jeff Carlson</category><category>Livet</category><category>Novelle</category><category>Science fiction</category>
		</item>
		<item>
			<title>Tilbageslag</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1190</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1190</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: 1943, Anmeldelse, Biologi, Novelle, Ross Rocklynne, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;a href="http://www.isfdb.org/cgi-bin/title.cgi?46698"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;"Backfire"&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;,
af
&lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Ross_Rocklynne"
target="_blank"&gt;Ross Rocklynne&lt;/a&gt;,
læst i
&lt;a href="http://www.isfdb.org/cgi-bin/pl.cgi?57485"
target="_blank"&gt;&lt;em&gt;Astounding Science-Fiction, January 1943&lt;/em&gt;&lt;/a&gt; (kopi).
&lt;/p&gt;

&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2011/backfire.jpg" alt="" /&gt;
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Bruce er 513, Jan er 21, og Thomas er misundelig, fordi han også vil være udødelig.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Hele historien foregår i år 3555, og der er evigt liv, hurtige rumskibe og den slags. Jeps.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Thomas er fra det 20. århundrede, og sådan en skidt karl, at det passer samfundet fint, at han skal dø af alderdom en dag. Men Thomas kan ufine metoder, og rejser via radioen en folkestorm. Det bliver afpresning: giv mig min udødelighed, så dæmper jeg folket. Men kan han det? Rækker hans politiske evner og karisma til det?
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
I sidste ende er det en historie om at manipulere mængden, og hvem der gør det bedst og med de bedste motiver. Udfra det, tilfredsstillende læsning.
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Mon, 25 Apr 2011 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>1943</category><category>Anmeldelse</category><category>Biologi</category><category>Novelle</category><category>Ross Rocklynne</category><category>Science fiction</category>
		</item>
		<item>
			<title>Det første akt</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1118</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1118</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Biologi, Nancy Kress, Novelle, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;a href="http://www.asimovs.com/_issue_1003/art/Act-one.pdf"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;"Act One"&lt;/b&gt; (gratis)&lt;/a&gt;,
af
&lt;a href="http://www.sff.net/people/nankress/"
target="_blank"&gt;Nancy Kress&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Jane var engang en succesfuld skuespillerinde, og Barry er hendes manager, og
en dværg. De skal til at lave en ny film, om børn med Arlens Syndrom.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Arlens syndrom er en genetisk modificering, ligesom novellen beskriver
andre genemods. Absolut SF-stof.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Hvorfor er Barry så overfølsom overfor andres reaktioner, når de ser, at han
er dværg? Hvorfor accepterer Jane at han er det? Er hun ligeglad? Er det at
være dværg en slags kultur, og er det okay at ønske, at ens børn skal være
dværge? Eller er sundhed altid at være "normal", selv hvis der skal en
genemod til for at blive det? Hvilke genemods er okay? Er det okay at
påtvinge menneskeheden en genemod? -- Samtidig lærer vi Jane, Barry og meneskene
omkring dem rigtig godt at kende.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Jeg synes både problematikken (abrakadabra, verden et bedre sted via genetik)
og menneskene, der er fanget i den, er rigtig interessante. Ja, den er historie
fortjente klart at blive nomineret til en Nebula.
&lt;/p&gt;
</description>
			<pubDate>Mon, 15 Nov 2010 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Biologi</category><category>Nancy Kress</category><category>Novelle</category><category>Science fiction</category>
		</item>
		<item>
			<title>Sikke dog en flod!</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1116</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1116</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Biologi, Bog, Døden, Ian McDonald, Kærlighed, Religion, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/River_of_Gods"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;&lt;em&gt;River of Gods&lt;/em&gt;&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;,
af
&lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Ian_McDonald_%28author%29"
target="_blank"&gt;Ian McDonald&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2010/river.jpg" /&gt;
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Vi er i Indien, i år 2047.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Der er masser af tekniske fremskridt, et Indien, der fornylig blev
splittet, osv. osv. Klart ja.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Der er kanon-mange temaer i denne bog, så jeg vil prøve at begrænse
mig til det, jeg ser som hovedtrådene. (Hvis du gerne vil se en
længere liste over temaer, anbefaler jeg
&lt;a href="http://lewyland.blogspot.com/2010/06/river-of-gods-by-ian-mcdonald-2004.html"
target="_blank"&gt;Lewys' anmeldelse&lt;/a&gt;.) Samtidig håber jeg denne korte liste
kan hjælpe andre til at orientere sig i bogen.
&lt;/p&gt;
&lt;ul&gt;
&lt;li&gt;&lt;b&gt;Lisa&lt;/b&gt; og &lt;b&gt;Lull&lt;/b&gt; har arbejdet sammen, men nu er Lull langt, langt væk. På
en natklub møder Lull &lt;b&gt;AJ&lt;/b&gt; (*).
Lisa bliver til gengæld hvervet til, først at se Darnley 285,
så at finde Lull og hans veninde, nok for at fortælle dem om Darnley 285.
Darnley 285 er fantastisk
hemmelig, og &lt;b&gt;Shiv&lt;/b&gt;, der er rendt ind i penge-problemer, bliver hyret til
at stjæle hemmeligheden.&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;&lt;b&gt;Shaheen Badoor Khan&lt;/b&gt; er premierministerens sekretær. Det har derfor
også konsekvenser, da Shaheen Badoor Khan bliver fotograferet (af &lt;b&gt;Najia&lt;/b&gt;) i en
kompromiterende situation, sammen med &lt;b&gt;Tal&lt;/b&gt;. Najia fik opgaven af
oppositionslederen, &lt;b&gt;N.K. Jivanjee&lt;/b&gt;.&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;&lt;b&gt;Vishram Ray&lt;/b&gt; bliver pludselig kaldt hjem, så han kan overtage ledelsen
af zero point energy-projektet.&lt;/li&gt;
&lt;li&gt;&lt;b&gt;Mr. Nandha&lt;/b&gt; jagter AI'er, der er blevet for smarte.&lt;/li&gt;
&lt;/ul&gt;
&lt;p&gt;
(*): AJ, i bogen stavet "Aj", men udtalt som "Æj-jæj".
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Det viser sig, at disse 4 tråde hænger sammen til sidst.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Alene det, at jeg føler behov for at hjælpe andre til at orientere sig i bogen,
at jeg kun skriver om de vigtigste temaer, og at jeg føler trang til at tale
om 10 personer, bør være små advarselslamper. Hvis det så var fikst gjort,
så kunne denne bog stadig reddes. Men det er kluntet gjort. Jeg tog noter
undervejs, så jeg kunne holde styr på hvor de forskellige personer var,
og læste bogen langtsomt, og jeg brugte stadig uhyggelige mængder af energi
på at holde styr på hvor jeg var. Jeg har også en fornemmelse af, at det
indiske engelsk (så vidt jeg kan se krydret med stavefejl) gør bogen
svær. Det er altså lettere (for mig) at holde styr på Kurt og Brian, end
på Shaheen og Vishram. Og jo, måske er alt det her med vilje. Måske skal
jeg sidde tilbage og føle, at Indien dog er et meget fremmed og meget myldrende
land. Men nej. Jeg er bare irriteret. Og det er ærgerligt, for der er nogle
interessante emner her: en biologi, der strækkes til at have et tredje køn,
religion i massevis, liv og død, kærlighed, flere mænd end kvinder osv. --
På plus-siden er de enkelte historier
ganske glimrende, specielt Tals historie trak mig ind i bogen. På den basis vil
jeg anbefale, at man orienterer sig efter kapitel-overskrifterne, og så læser
hver af de 4 tråde for sig.
&lt;/p&gt;
</description>
			<pubDate>Wed, 10 Nov 2010 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Biologi</category><category>Bog</category><category>Døden</category><category>Ian McDonald</category><category>Kærlighed</category><category>Religion</category><category>Science fiction</category>
		</item>
		<item>
			<title>Broderskabet af vogtere</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1055</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1055</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Biologi, Dean McLaughlin, Filosofi, Novelle, Religion, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;a href="http://www.isfdb.org/cgi-bin/title.cgi?55582"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;"The brotherhood of keepers"&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;,
af
&lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Dean_McLaughlin"
target="_blank"&gt;Dean McLaughlin&lt;/a&gt;,
læst i
&lt;a href="http://www.isfdb.org/cgi-bin/pl.cgi?THTHNNLFTH1962"
target="_blank"&gt;&lt;em&gt;6th Annual Edition: the Year's Best S-F (Merril)&lt;/em&gt;&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Chier-cuala fryser (vinteren er usædvanligt kold), sulter og bor i en hule.
Og så spekulerer han på, om han kan få mad af de mærkelige væsener, der bor
på bakketoppen.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Jeps.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Chier-cuala er en flopper, der bor på Xi Scorpii. Begge navne er givet
af de mennesker, der har en forskningsstation her. Sigurd Muller har været
her 7 år, og har opdaget, at flopperne fra et bestemt område er blevet smarte.
Det er godt nok mod reglerne, men de smarte bliver dissekeret, så udbredelsen
af al den smarthed kan skjules og forhindres. Ben Reese er tovholder for
stationen, og mener at flopperne bare er halvsmarte dyr. Han er fortaler for,
at evolutionen skal have lov at virke i fred, så vi en dag kan have nye venner
i form af intelligente floppere. Og endelig er der Hitchcock, der blander sig
og ikke forstår en pind. Han ønsker (via andre humanister) at forhindre,
at flopperne bliver udnyttet og mishandlet.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Faktisk rigtigt udmærket, ja. Der er religiøse overtoner i Hitchcocks forståelse
af sagen. Vi får et lille kursus i hvordan evolution virker. Og det er et filosofisk
valg, om det er okay at lade flopperne sulte ihjel nu og her, til gengæld for at de
næste generationer kan blive bedre. Okay, Hitchcock er irriterende. Men ellers
er Muller, Reese og Hitchcock en nydelig trekant, der taler for hhv. selvforsvar,
videnskab og humanisme. Desuden er der en fin pointe i, at videnskabsmændene
taler for ikke påvirke udviklingen på den her planet, men ikke kan undgå at
påvirke, alene fordi de er her.
&lt;/p&gt;
</description>
			<pubDate>Fri, 26 Mar 2010 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Biologi</category><category>Dean McLaughlin</category><category>Filosofi</category><category>Novelle</category><category>Religion</category><category>Science fiction</category>
		</item>
		<item>
			<title>Stjernerne rejser sig</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1052</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1052</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Biologi, Bog, David Brin, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Startide_Rising"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;&lt;em&gt;Startide Rising&lt;/em&gt;&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;,
af
&lt;a href="http://www.davidbrin.com/"
target="_blank"&gt;David Brin&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2010/startide.jpg" /&gt;
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Det gode rumskib Streaker er på flugt fra stort set alle andre i galaksen.
Gillian Baskin er et af de få menneskelige besætningsmedlemmer blandt
en hel masse delfiner. Da der er håbløst få muligheder tilbage,
vælger Streaker at lande på Kithrup.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Delfiner, der ved hjælp af lige dele genetik og teknik bliver i stand
til at føre rumskibe? Jo, den er vist god nok.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Galaksen er et noget mere kompliceret sted, end menneskene lige havde
forestillet sig for 250 år siden.
Men vi spiller med. Menneskene lader som om de har
kommandoen over Streaker, selvom kaptajnen faktisk er delfin. Galaksen er
nemlig i høj grad præget af, at den ene art hiver den anden art op i
den skønne intelligens. Så delfinerne er blevet hevet op af menneskene,
og vi må give det skinnet af, at vi ikke har overladt dem helt til sig selv
endnu. Men hvem hev menneskene op? Oveni er Streaker på flugt, fordi
en lille prøvetur blev til fundet af en død flåde, der muligvis modbeviser
alt hvad "alle" ved om oprindelsen af intelligens.&lt;br /&gt;
Men derudover er galaksen et meget varieret sted. Der er fantastisk mange
slags intelligens-væsener, der hver især har deres specialer. Også
internt i Streakers besætning er der stor forskel på delfinerne, og ovenikøbet
tendens til racisme.&lt;br /&gt;
Menneskene har en kæmpefordel: vi er hurtige, uortodokse og fleksible.
Det er vores trumfkort, når nogle prøver at nedkæmpe os.&lt;br /&gt;
Og delfiner taler i haiku.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Well. I princippet er Streakers besætning i livsfare hele bogen igennem,
men jeg kan ikke mærke det. Derimod er alle stressede, og besætningen
begynder at falde fra hinanden, og det kan jeg sagtens følge med i.
Så, 1 ud af 2? Og så må jeg jo beundre den snedige plan, der fører til
at Streaker kommer videre (omend det bare betyder flugten starter igen).
Og haiku-digtene er bare så smukke. Der er megen kamp i bogen, men
altid suppleret med karakterernes tanker: hvorfor kæmper de, hvordan har de
det med at kæmpe osv. Men det er altså lidt primitivt, at stort set alle, der
ikke er mennesker, er dumme, onde, og må dø. Hm. Men.
Alt i alt en interessant bog.
&lt;/p&gt;
</description>
			<pubDate>Wed, 10 Mar 2010 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Biologi</category><category>Bog</category><category>David Brin</category><category>Science fiction</category>
		</item>
		<item>
			<title>Besejret af en georgine</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1051</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1051</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Biologi, Mark Clifton, Novelle, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;a href="http://www.isfdb.org/cgi-bin/title.cgi?55951"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;"The Conqueror"&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;,
af
&lt;a href="http://www.isfdb.org/cgi-bin/ea.cgi?Mark%20Clifton"
target="_blank"&gt;Mark Clifton&lt;/a&gt;,
læst i
&lt;a href="http://www.isfdb.org/cgi-bin/title.cgi?34230"
target="_blank"&gt;&lt;em&gt;Omnibus of Science Fiction&lt;/em&gt;&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Georginer kan ikke spises, men er til gengæld glad for at mutere. Og Pepe
drømmer om at blive præsident en dag, og aldrig mere sulte.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Ja!
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
En dag opdager Pepe en georgine, der kan spises. Og ikke bare det.
Man bliver lykkelig af at spise den.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Hvordan opnår vi den bedst mulige verden? Ved at tage narkotika?
Ja, det er selvfølgelig en tanke. Men i mellemtiden drukner den her
novelle i de tekniske detaljer i operation spred-georginerne-til-alle.
&lt;/p&gt;
</description>
			<pubDate>Mon, 08 Mar 2010 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Biologi</category><category>Mark Clifton</category><category>Novelle</category><category>Science fiction</category>
		</item>
		<item>
			<title>Ikiryoh</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=966</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=966</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Biologi, Liz Williams, Novelle, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;b&gt;"Ikiryoh"&lt;/b&gt;
af
&lt;a href="http://www.arkady.org/"
target="_blank"&gt;Liz Williams&lt;/a&gt;,
læst i
&lt;a href="http://www.isfdb.org/cgi-bin/pl.cgi?RSBSTSFPVW2006"
target="_blank"&gt;&lt;em&gt;Year's Best SF 11 (Hartwell)&lt;/em&gt;&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Fortælleren er barnepige, og får nu et nyt barn at passe på.
Barnet beskrives som "ikiryoh", uden at der er nogen forklaring
af, hvad det ord skulle betyde.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Well. Præcis hvad er en ikiryoh, og hvordan bliver man sådan
en? Jeg synes novellens svar på disse spørgsmål er lidt iffy.
Men ellers er svaret et tordnende ja.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Barnet er datter af en dronning.
Barnet er altid i dårligt humør.
Dronningen er (vist nok) god.
Og så er hun i en position, hvor genetik beherskes så godt,
at hun kan avle lige hvad hun vil.
Novellens formål er at få alle disse ting til at hænge sammen.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Well. Den greb mig ikke helt. Men den hænger faktisk fint sammen.
&lt;/p&gt;
</description>
			<pubDate>Thu, 15 Oct 2009 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Biologi</category><category>Liz Williams</category><category>Novelle</category><category>Science fiction</category>
		</item>
	</channel>
</rss>
