<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1" ?>
<rss version="2.0">
	<channel>
		<title>ommadawn.dk - Filosofi</title>
		<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?tagid=24</link>
		<item>
			<title>10.000 x farvel</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1491</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1491</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Filosofi, Nebula-nomineret, Novelle, Science fiction, Tom Crosshill&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;a href="http://clarkesworldmagazine.com/crosshill_04_12/"
onclick="target='newwindow'"&gt;&lt;b&gt;"Fragmentation, or Ten Thousand Goodbyes"&lt;/b&gt; (gratis)&lt;/a&gt;,
af
&lt;a href="http://www.tomcrosshill.com/"
onclick="target='newwindow'"&gt;Tom Crosshill&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2013/clarkesworld.png" alt=""/&gt;
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Hver gang mor siger farvel, er det for sidste gang.
Eftersom Ricos mor er alvorligt syg, er det en reel frygt.
Ricos kone, Lisa, visse-vasser og siger, mor bare kan blive
uploadet, men uploads er ikke helt sig selv, er ligeglade.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Klokkeklart, ja.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Menneskeheden er fragmenteret, fordi de enkelte mennesker oplever
noget forskelligt og træffer forskellige valg. Selv det enkelte menneske
er ikke bare sig selv; det er reelt, at den, mor siger farvel til om
morgenen, ikke er den, der kommer hjem om aftenen, fordi dagens
begivenheder havde kraft til at forandre. At der er et lag teknologi
ovenpå, der giver flere valgmuligheder, flere forandringsmuligheder,
gør måske ikke nogen forskel.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Jeg elsker en historie, der kan sætte kød og blod på et filosofisk
spørgsmål. 3/3 stjerner.
&lt;/p&gt;
</description>
			<pubDate>Wed, 14 Aug 2013 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Filosofi</category><category>Nebula-nomineret</category><category>Novelle</category><category>Science fiction</category><category>Tom Crosshill</category>
		</item>
		<item>
			<title>Undervisningen af Junior nr. 12</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1435</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1435</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, David G. Hartwell-favorit, Filosofi, Ikke-vold, Madeline Ashby, Novelle, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;a href="http://angryrobotbooks.com/vnshort/"
onclick="target='newwindow'"&gt;&lt;b&gt;"The Education of Junior Number 12"&lt;/b&gt; (gratis)&lt;/a&gt;,
af
&lt;a href="http://madelineashby.com/"
onclick="target='newwindow'"&gt;Madeline Ashby&lt;/a&gt;,
læst i
&lt;a href="http://www.isfdb.org/cgi-bin/pl.cgi?382908"
onclick="target='newwindow'"&gt;&lt;em&gt;Year's Best SF 17 (David G. Hartwell)&lt;/em&gt;&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2012/vN.jpg" alt=""/&gt;
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Javier er en slags robot, der lærer sin søn, Junior,
hvordan verden fungerer. 2 dage gammel stiller han
det svære spørgsmål: hvorfor eksisterer vi?
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Med fine robotter, ja.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Vi må altså forhindre al den vold, give mennesker lidt mindre
frihed, og ruten går via robotter, der også har lidt mindre frihed,
end de ellers kunne have. Robotter, der i øvrigt er fremmede og
mærkelige.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Velskrevet, om interessante emner.
&lt;/p&gt;
</description>
			<pubDate>Fri, 28 Sep 2012 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>David G. Hartwell-favorit</category><category>Filosofi</category><category>Ikke-vold</category><category>Madeline Ashby</category><category>Novelle</category><category>Science fiction</category>
		</item>
		<item>
			<title>I en kælder sort som kul</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=869</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=869</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Filosofi, Novelle, Science fiction, Ursula K. Le Guin&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af
&lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/The_Ones_Who_Walk_Away_from_Omelas"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;"The Ones Who Walk Away from Omelas"&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;
af
&lt;a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Ursula_K._Le_Guin"
target="_blank"&gt;Ursula K. Le Guin &lt;/a&gt;,
læst i
&lt;a href="http://www.isfdb.org/cgi-bin/pl.cgi?BSSFYR319XX"
target="_blank"&gt;&lt;em&gt;The Best Science Fiction of the Year #3 &lt;/em&gt; (Terry 

Carr)&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Der er fest og lykke i Omelas -- og dette udsagn er ikke banalt,
beboerne er skam komplekse mennesker.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Hm. Den videnskab, vi kredser om her, er vist sociologien. Kan man
indrette et samfund på den her måde? Og også noget med utopi. Så, ja,
det er vel egentlig sf.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Vi hører lidt nærmere om hvordan Omelas er konstrueret. Religion, men
ikke nogen kirker, og ikke nogen skyld. Ikke nogen soldater. Alt i alt
et rart sted. Men der er en enkelt, der ikke har det rart: i et
låst kælderværelse sidder et sultent barn og har det skidt. Alle ved
det. Og denne lille ulykke er nødvendig, for at resten af Omelas kan
være lykkelig. De fleste lever med denne tingenes tilstand -- ja, nogle
gør sig ekstra megen umage med at være lykkelige, for at gøre barnets
offer værdifuldt. Men nogen kan ikke leve med tingenes tilstand, og vælger
at forlade byen.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Oh yes! Vi er ude i et filosofisk spørgsmål: kan man skrue et samfund
sammen på den her måde? Kan et samfund være lykkeligt, hvis en enkelt
lider? I videre forstand snakker vi jo nogle gange om det her. Det er
okay retssystemet ikke er perfekt -- okay hvis en uskyldig en gang
imellem bliver dømt. Men er det det? Her er spørgsmålet kogt ned til
sin essens.
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Wed, 23 May 2012 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Filosofi</category><category>Novelle</category><category>Science fiction</category><category>Ursula K. Le Guin</category>
		</item>
		<item>
			<title>Valgets axiom</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1320</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1320</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, David W. Goldman, Filosofi, Nebula-nomineret, Novelle&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;a href="http://www.davidwgoldman.com/The_Axiom_of_Choice.html"
onclick="target='newwindow'"&gt;&lt;b&gt;"The Axiom of Choice"&lt;/b&gt; (gratis)&lt;/a&gt; (der er også
andre formater: pdf, epub, mobi),
af
&lt;a href="http://www.davidwgoldman.com/"
onclick="target='newwindow'"&gt;David W. Goldman&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
301. Du og Paul står udenfor klubben efter jeres optræden, og en fyr tilbyder at flyve jer til næste stop på turnéen. Hvis du vælger at tage imod hans tilbud, gå til 307.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Uhm. Vi er i nærheden af en diskussion af, om multiverset eksisterer. Derudover: nej. Det er til gengæld mærkeligt!
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Hvad er sandt: determinisme eller fri vilje? Hvad nu hvis jeg kunne gøre et af mine valg om? Hvis du tror
fri vilje og determinisme kan eksistere samtidig, så gå til 132.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Formen og handlingen peger på det samme, nemlig betydningen af valg, og jeg fandt resultatet spændende.
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Tue, 20 Mar 2012 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>David W. Goldman</category><category>Filosofi</category><category>Nebula-nomineret</category><category>Novelle</category>
		</item>
		<item>
			<title>Blindsyn</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1284</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1284</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Bog, Filosofi, Peter Watts, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;a href="http://www.rifters.com/real/Blindsight.htm"
onclick="target='newwindow'"&gt;&lt;b&gt;&lt;em&gt;Blindsight&lt;/em&gt;&lt;/b&gt; (gratis)&lt;/a&gt;,
af
&lt;a href="http://www.rifters.com/real/author.htm"
onclick="target='newwindow'"&gt;Peter Watts&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2012/bs06.jpg" alt=""/&gt;
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Siri var syg som lille. Kroppen overlevede, men personligheden ændrede sig, og han blev den perfekte objektive observatør. Derfor er han også med, da en lille gruppe bliver sendt ud i rummet for at finde dem, der tog et billede af Jorden.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Aliens, mennesker der gør ekstreme ting ved deres krop for at
følge med intelligente computere, rumskibe og andet godt.
Svaret kan vist kun være ja. (Der er en vampyr, men han
er godt forklaret.)
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Siri er nødt til at anstrenge sig for at gøre det, vi andre gør naturligt: det ansigtsudtryk plejer at betyde, at folk er kede af det, mens det andet betyder, at de er glade. Fordi det er tillært, er han smaddergod til det. Vi lærer ham bl.a. at kende via hans beskrivelsen af hvordan han havde en kæreste noget tid.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Susan James er god til at kommunikere, bl.a. fordi hun frivilligt har fået personlighedsspaltning. Hun kan sågar holde små møder med sine andre dele.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Szpindel kan styre apparatur, bl.a. fordi de i praksis er en forlængelse af ham. Han kan smage lyd og høre lys.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Bates er en god soldat, i fald de fremmede fotografer viser sig at være fjendtlige.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Lederen af ekspeditionen er en vampyr, en race, der blev genoplivet, da mennesker blev gode til genetik. Hans instinkter sidder lidt på tværs (må undertrykke at mennesker er bytte), ligesom han ikke taler og tænker som sine folk (fx taler han i nutid; vampyrer husker ikke, de genoplever).
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Eller med andre ord: de fleste af de her har ikke hovedet skruet helt almindeligt på, og sådan er det nødt til at være i en verden, hvor computerne forlængst har overhalet os.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Og målet med ekspeditionen er at finde nogen, tale med dem, finde ud af hvem de er, hvad de vil osv. osv. Og de fremmede viser sig at være aldeles fremmede, så fremmede, at det sætter i fokus hvad vi er. Spørgsmål om bevidsthed og identitet dukker op.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Jeg kan godt lide Siri (og hans ex), Susan og de andre. Og jeg er optaget af filosofiske spørgsmål, såsom hvad bevidsthed er, og hvordan det ville være at leve uden. Den her bog glider meget, meget nemt ned.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Note:&lt;/b&gt;
Peter Watts kommer til
&lt;a href="http://kontrast2012.se/"
onclick="target='newwindow'"&gt;Kontrast 2012&lt;/a&gt;,
oktober 2012 i
&lt;a href="http://maps.google.com/maps?q=Uppsala,+Sweden&amp;hl=en&amp;ll=57.551208,16.105957&amp;spn=9.149422,18.654785&amp;sll=60.128161,18.643501&amp;sspn=34.841487,74.619141&amp;oq=uppsala&amp;vpsrc=6&amp;hnear=Uppsala,+Uppsala+County,+Sweden&amp;t=m&amp;z=6"
onclick="target='newwindow'"&gt;Uppsala&lt;/a&gt;.
Fornylig blev Niels Dalgaard inviteret til også at komme,
og de flinke folk deroppe har ikke noget imod, jeg følger med.
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Wed, 25 Jan 2012 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Bog</category><category>Filosofi</category><category>Peter Watts</category><category>Science fiction</category>
		</item>
		<item>
			<title>Sjov med kattepiger</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1140</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1140</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Eliezer S. Youkowsky, Filosofi, Kærlighed&lt;p&gt;
&lt;p&gt;
Hvad er det, der er så specielt ved kærlighed? Hvorfor er det vi skal blive
ved med at arbejde på at elske dem vi har, frem for at skabe nogen, det er
meget lettere at elske (og pyt så med om de er i stand til at elske os)?
Eliezer Yudkowsky har et bud, i artiklen
&lt;a href="http://lesswrong.com/lw/xt/interpersonal_entanglement/"
target="_blank"&gt;Interpersonal Entanglement&lt;/a&gt;.
&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2011/lw.jpg" alt="" /&gt;
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;em&gt;
I find it all too easy to imagine a world in which men retreat to their
optimized sweet sexy catgirls, and women retreat to their optimized darkly
gentle catboys, and neither sex has anything to do with each other ever again.
Maybe men would take the east side of the galaxy and women would take the west
side.  And the two new intelligent species, and their romantic sexbots, would
go their separate ways from there.
&lt;br /&gt;
That strikes me as kind of sad.
&lt;/em&gt;&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Fri, 11 Feb 2011 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Eliezer S. Youkowsky</category><category>Filosofi</category><category>Kærlighed</category>
		</item>
		<item>
			<title>31 slags sjov</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1139</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1139</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Eliezer S. Youkowsky, Filosofi, Kvalitet, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Hvordan ville Utopia være? Hvis vi kunne undgå alle de fælder,
der allerede er gættet, kedsomhed, at alting er for nemt osv.
Hvordan ville der så egentlig være? Eliezer Yudkowsky har
et bud, i artiklen
&lt;a href="http://lesswrong.com/lw/y0/31_laws_of_fun/"
target="_blank"&gt;31 Laws of Fun&lt;/a&gt;.
&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2011/lw.jpg" alt="" /&gt;
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;&lt;em&gt;
People should live in a world that fully engages their senses,
their bodies, and their brains.  This means either that the world
resembles the ancestral savanna more than say a windowless office;
or alternatively, that brains and bodies have changed to be fully
engaged by different kinds of complicated challenges and environments.
(Fictions intended to entertain a human audience should concentrate
primarily on the former option.)
&lt;/em&gt;&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Fri, 04 Feb 2011 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Eliezer S. Youkowsky</category><category>Filosofi</category><category>Kvalitet</category><category>Science fiction</category>
		</item>
		<item>
			<title>Simpelthen sandheden</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1132</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1132</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Eliezer S. Youkowsky, Filosofi, Ærlighed&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Jeg er begyndt at læse ret systematisk ovre på
&lt;a href="http://lesswrong.com/"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;lesswrong&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;, og noget af det første
man så støder på er et essay om
&lt;a href="http://yudkowsky.net/rational/the-simple-truth"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;sandhed&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;.
Hvad er sandhed? Hvilke specielle egenskaber har sandheden?
Det hele er viklet ind i en historie om får og småsten.
Jeg kan kun anbefale af læse den.
&lt;/p&gt;

&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2011/yudkowsky.jpg" /&gt;
&lt;/p&gt;


&lt;p&gt;&lt;em&gt;
The next morning, I open the gate of the enclosure only a little way,
and as each sheep passes out of the enclosure, I drop a pebble into a
bucket nailed up next to the door. In the afternoon, as each returning
sheep passes by, I take one pebble out of the bucket. When there are no
pebbles left in the bucket, I can stop searching and turn in for the
night. It is a brilliant notion. It will revolutionize shepherding.
&lt;/em&gt;&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
</description>
			<pubDate>Mon, 24 Jan 2011 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Eliezer S. Youkowsky</category><category>Filosofi</category><category>Ærlighed</category>
		</item>
		<item>
			<title>Platon tog fejl</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1115</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1115</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Filosofi, Novelle, Science fiction, William Tenn&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;a href="http://www.nautilus-solar.net/SandyGunfox/books/T/Tenn,%20William/Tenn,%20William%20-%20Null-P.rtf"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;"Null-P"&lt;/b&gt; (gratis)&lt;/a&gt;,
af
&lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/William_Tenn"
target="_blank"&gt;William Tenn&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Atomkrigen er overstået, og George Abnego skal en tur til lægen,
for at se om nogle af alle de vildfarne atomer har ramt noget væsentligt
af ham.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Yes, baby. USA ender med en ny styreform, og resten af verden er meget misundelig.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Det viser sig, at Abnego ikke bare er sund og rask, men at han er normal,
som i "lige præcis gennemsnitlig". I en verden fuld af mutanter er der
noget betryggende ved gennemsnitlighed. Og Abnego og hans normalitet
når selvfølgelig samfundets højeste tinder. -- Midt i det hele er der
også tid til at kritisere Platon. -- Hele konceptet virker
absurd på mig.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Well. Lige netop denne form for absurditet synes jeg ikke er sjov, så derfor
griner jeg ikke de rigtige steder. Men derudover synes jeg det er tilfredsstillende
læsning, ja.
&lt;/p&gt;
</description>
			<pubDate>Mon, 08 Nov 2010 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Filosofi</category><category>Novelle</category><category>Science fiction</category><category>William Tenn</category>
		</item>
		<item>
			<title>Fat det dog!</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1076</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1076</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Filosofi, Novelle, Religion, Science fiction, Ted Chiang&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;a href="http://www.infinityplus.co.uk/stories/under.htm"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;"Understand"&lt;/b&gt; (gratis)&lt;/a&gt;,
af
&lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Ted_Chiang"
target="_blank"&gt;Ted Chiang&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Leon får repareret sin hjerneskade med noget spændende ny medicin.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Jeps.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Snart får Leon bedre hukommelse, højere IQ, bedre forståelse osv. osv. Gennem hele
novellen fortsætter denne udvikling. Vi følger ovenikøbet to forskellige mulige
ruter op gennem niveauerne, fordi Leon ikke er den eneste, der er blevet "repareret".
-- Leon træffer to vigtige valg. Det ene er at skjule først sine fremskridt, så sig
selv. Der er mange måder, sådan en person kan (mis)bruges på, og Leon vil være sin
egen herre. Det andet valg er, at han erkender at han kan opfinde en masse rare ting,
men at han ikke rigtigt gider. -- Hans ærede modpart har til gengæld besluttet sig
til at redde verden.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Noget af det er rigtig spændende, ja. Noget af det er lidt kedeligt: detaljerne i
hvordan de forskellige niveauer er skruet sammen, og det "faktum", at de to supermennesker
må kæmpe mod hinanden. (There can be only one?) Okay, de slås på intellekt. Men det er stadig
en kamp. De gode dele minder mig om "Flowers for Algernon" og andre klassikere.
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Note:&lt;/b&gt; Jeg troede novellen ville handle mere om mening. Såsom: hvad er meningen med
livet? Det er et spørgsmål både religion og filosofi forsøger at besvare, men det gør novellen
altså ikke. Underligt.
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Wed, 26 May 2010 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Filosofi</category><category>Novelle</category><category>Religion</category><category>Science fiction</category><category>Ted Chiang</category>
		</item>
		<item>
			<title>Broderskabet af vogtere</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1055</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1055</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Biologi, Dean McLaughlin, Filosofi, Novelle, Religion, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;a href="http://www.isfdb.org/cgi-bin/title.cgi?55582"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;"The brotherhood of keepers"&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;,
af
&lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Dean_McLaughlin"
target="_blank"&gt;Dean McLaughlin&lt;/a&gt;,
læst i
&lt;a href="http://www.isfdb.org/cgi-bin/pl.cgi?THTHNNLFTH1962"
target="_blank"&gt;&lt;em&gt;6th Annual Edition: the Year's Best S-F (Merril)&lt;/em&gt;&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Chier-cuala fryser (vinteren er usædvanligt kold), sulter og bor i en hule.
Og så spekulerer han på, om han kan få mad af de mærkelige væsener, der bor
på bakketoppen.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Jeps.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Chier-cuala er en flopper, der bor på Xi Scorpii. Begge navne er givet
af de mennesker, der har en forskningsstation her. Sigurd Muller har været
her 7 år, og har opdaget, at flopperne fra et bestemt område er blevet smarte.
Det er godt nok mod reglerne, men de smarte bliver dissekeret, så udbredelsen
af al den smarthed kan skjules og forhindres. Ben Reese er tovholder for
stationen, og mener at flopperne bare er halvsmarte dyr. Han er fortaler for,
at evolutionen skal have lov at virke i fred, så vi en dag kan have nye venner
i form af intelligente floppere. Og endelig er der Hitchcock, der blander sig
og ikke forstår en pind. Han ønsker (via andre humanister) at forhindre,
at flopperne bliver udnyttet og mishandlet.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Faktisk rigtigt udmærket, ja. Der er religiøse overtoner i Hitchcocks forståelse
af sagen. Vi får et lille kursus i hvordan evolution virker. Og det er et filosofisk
valg, om det er okay at lade flopperne sulte ihjel nu og her, til gengæld for at de
næste generationer kan blive bedre. Okay, Hitchcock er irriterende. Men ellers
er Muller, Reese og Hitchcock en nydelig trekant, der taler for hhv. selvforsvar,
videnskab og humanisme. Desuden er der en fin pointe i, at videnskabsmændene
taler for ikke påvirke udviklingen på den her planet, men ikke kan undgå at
påvirke, alene fordi de er her.
&lt;/p&gt;
</description>
			<pubDate>Fri, 26 Mar 2010 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Biologi</category><category>Dean McLaughlin</category><category>Filosofi</category><category>Novelle</category><category>Religion</category><category>Science fiction</category>
		</item>
		<item>
			<title>Dø, Spock, dø!</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1050</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1050</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Bog, Filosofi, James Blish, Science fiction, Star Trek&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;a href="http://memory-alpha.org/en/wiki/Spock_Must_Die!"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;&lt;em&gt;Spock must die!&lt;/em&gt;&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;,
af
&lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/James_Blish"
target="_blank"&gt;James Blish&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2010/spock.jpg" /&gt;
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
McCoy, Kirk, Scott og Spock får sig en lille snak om de filosofiske
sider af transporteren: overlever sjælen, at kroppen sådan bliver nedbrudt
og genskabt? -- Og så erklærer klingonerne pludselig krig!
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Den side af sagen, der har med transporteren at gøre, placerer os solidt
i genren, ja. Dog hikker det lidt, at der opereres med begrebet "ondskab".
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Inden længe får det filosofiske spørgsmål konsekvenser i den virkelige
verden: Scotty opfinder en super-transporter, men dens første resultat
er at fungere som kopimaskine, så vi har 2 x Spock. Hvad gør det ved et
begreb som identitet? Er der nu faktisk også tale om en kopi?
Og når nu vi er ved at
vende vrangen ud på Spock: hvorfor er det kvinder er så fascinererede
af Spock? Samtidig skal vi jo have afgjort den der krig med klingonerne,
og lad os sige det på den måde: den bliver afgjort. De to tråde er fint
vævet sammen.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Well. Jeg ved ikke rigtigt. Lad os starte med de ting, jeg er sikker
på, jeg ikke kan lide. Hvad hulen er "the face of the universe"? Hvorfor
er der grund til at tro, at klingonerne har samlet alle deres rumskibe
ovre i nærheden af Føderationen? Og hvorfor føler Kirk behov for at
nedlægge veto mod en idé han ikke kan lide -- er han pludselig ikke kaptajn
længere? Denne kultur fejrer ikke jul -- men kender til påske? Jeg beklager
meget, men det her føles som sjusk.&lt;br /&gt;
Og hvorfor viser det sig, at Spock-kopien i virkeligheden er en Spock-spejling,
og derfor nødvendigvis må være ond? Suk.&lt;br /&gt;
Nå ja. Og så er Kirk også ret dum noget af tiden ...&lt;br /&gt;
Men mit dominerende indtryk er, at det her er en meget mærkelig læse-oplevelse,
og jeg er stadig ikke sikker på hvorfor. Men i sin natur er det jo nok
mærkeligt at se karakterer, der ellers har befolket min TV-skærm, på
tryk. Hvordan skal jeg have det med, at jeg nu kan følge med i karakterernes
tanker? Uanset om det her nu er en trofast opfølger til TV-serien, eller mit
problem faktisk er, at karaktererne også er forkert skildret, så er der i
hvert fald noget der kikser.&lt;br /&gt;
Men de filosofiske spørgsmål er stadig interessante!
&lt;/p&gt;
</description>
			<pubDate>Fri, 05 Mar 2010 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Bog</category><category>Filosofi</category><category>James Blish</category><category>Science fiction</category><category>Star Trek</category>
		</item>
		<item>
			<title>Ud hvor ingen kan bunde</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1017</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1017</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Filosofi, Norman Spinrad, Novelle, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;a href="http://www.isfdb.org/cgi-bin/title.cgi?43764"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;"No Direction Home"&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;,
af
&lt;a href="http://www.sff.net/people/normanspinrad/"
target="_blank"&gt;Norman Spinrad&lt;/a&gt;,
læst i
&lt;a href="http://www.isfdb.org/cgi-bin/pl.cgi?BESTSFFC1972"
target="_blank"&gt;&lt;em&gt;Best SF: 1971 (Harrison, Aldiss)&lt;/em&gt;&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Designere skaber nye stoffer på livet løs, og tester dem naturligvis
også selv. Mand altså, sikke nogle farver!
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Både stofferne i sig selv og deres påvirkning af samfundet peger
stærkt i den retning. Altså: ja.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Er det okay at skylle enhver bekymring væk med et dertil indrettet
stof? Er det okay, aldrig at være i kontakt med virkeligheden?
Er en kunstig virkelighed, skabt af stoffer, bedre end hvad
"den fjollede evolution" har lavet? Der går helt filosofi i
spørgsmålene inden vi er færdige.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Bestemt! Den her novelle kunne jeg huske udfra de første få
linjer jeg læste, og jeg nød gensynet. En idé er logisk og
elegant ført til sit ekstrem.
&lt;/p&gt;
</description>
			<pubDate>Wed, 06 Jan 2010 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Filosofi</category><category>Norman Spinrad</category><category>Novelle</category><category>Science fiction</category>
		</item>
		<item>
			<title>Gud og jeg fandt hinanden</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1012</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1012</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Ann Leckie, Fantasy, Filosofi, Novelle, Religion&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;a href="http://sonandfoe.com/how-i-found-god/"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;"How I Found God"&lt;/b&gt; (gratis)&lt;/a&gt;,
af
&lt;a href="http://annleckie.com/"
target="_blank"&gt;Ann Leckie&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Mike har en samtale med Gud.
Nede på baren, over en burger.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Hvis man nu kunne have en lille snak med Gud, hvad ville
man så tale om? Filosofiske udredninger om Guds natur
og eksistens? Eller måske noget andet?
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Den er da meget sød. Tanke-eksperimentet er godt
gennemført.
&lt;/p&gt;
</description>
			<pubDate>Fri, 01 Jan 2010 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Ann Leckie</category><category>Fantasy</category><category>Filosofi</category><category>Novelle</category><category>Religion</category>
		</item>
		<item>
			<title>Pas på rummet</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1010</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1010</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Bog, Filosofi, Peter Nilson, Religion, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af &lt;a href="http://sv.wikipedia.org/wiki/Rymdv%C3%A4ktaren"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;&lt;em&gt;Rymdväktaren&lt;/em&gt;&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;,
af
&lt;a href="http://sv.wikipedia.org/wiki/Peter_Nilson"
target="_blank"&gt;Peter Nilson&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;

&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2009/rymdvaktaren.jpg" /&gt;
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
"I klostret Klaradal, i en hög byggnad på västra sidan
om klostergården, står en superkvantdator som munkarna kallar
Angelica." (Romanens 1. linje.) Klaradal ligger på Månen,
og munkene er beskæftiget med at mindes de, der døde i rummet, og prøve
at finde vejen til Paradis. Lorentzen er der nu af sine
egne årsager.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Gud fylder meget, men vist aldrig mere, end at det "kun" er
karakterernes tro på Gud, der refereres. Det overlades stadig
til læseren at tro eller lade være. Og resten kan man heller
ikke klage over. Super-computere, rumskibe, store
videnskabelige opdagelser, ja, ja, vi har rigeligt.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
2 historier bliver blandet sammen: den om Lorentzens ungdom
(den gang blev han bare kaldt Danny, selvom han hedder Peter),
og den om Lorentzens alderdom, hvor han går og klør Angelica
bag ørerne. Vi hører lidt fra den ene og lidt fra den anden,
og på et tidspunkt begynder de at ligne hinanden, og det er
der måske en årsag til.
--
Dengang kom Danny sammen med Ninni
(der i virkeligheden hedder Diana -- giver dog en slags mening),
og de var videnskabelige genier.
"[Romaner] var aldrig lika fantasifulla och komplicerada som
verkligheten [...]
Vetenskapen är ju människans största äventyr [...]"
Computere brød sammen, og
mennesker opdagede Ting, De Ikke Burde Vide. En overgang fylder
det meget, at Ninni ikke kender sin far, men han forsvinder ligesom
ud i kulissen på et tidspunkt. Hey, og Danny og Ninna boede i
København noget tid!
--
Romanen får stillet en del af de store spørgsmål. Fx, hvorfor er vi så
interesseret i information, er det virkelig det vigtigste at opnå?
--
Ting, Man Ikke Bør Vide kan få mennesker til at føle sig småbitte
og hjælpeløse, og ret dumme. Den tilstand svæver Danny og vennerne
rundt i noget af tiden. Det gør jeg også som læser, fordi jeg
konstant spørger om &lt;b&gt;hvad der foregår&lt;/b&gt;. Svaret er tildels
endeløse beskrivelser.
--
Den globale opvarmning kører for fuld skrue, og havene stiger osv.
Civilisationen styrer mod undergang.
--
Når man gør Ting, Man Ikke Burde risikerer man også, at computere
går ned, og at nogen smider asteroider efter Jorden. Så civilisationen
som vi kender den går under ret tit ...
--
Som sagt spiller Gud noget af en rolle. Han bliver i hvert fald
nævnt hele tiden. Kan man med en stor computer og en genial
matematiker bevise Guds eksistens? Måske ligefrem kontakte Ham?
Og hvordan går det lige til, at videnskab simpelthen bliver erstattet
med teologi?
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Well. Angiveligt er Danny og Ninni kærester, men de gør ikke ret
meget andet end at føre lange, videnskabelige diskussioner, så jeg
kan ikke mærke kæresteheden. Jeg kan heller ikke mærke, hvorfor
Gud hele tiden skal ind i diskussionen. En smuk ligning eller
et dejligt stykke musik minder alle om Gud, men vi hører aldrig,
at de i øvrigt er specielt religiøse. Og så er det irriterende hele
tiden at jagte meningen med bogen. Specielt når den ikke er der,
men først i bind 2! Øv! Det ville jeg godt have vidst fra starten.
Når det så er sagt, så har jeg diskuteret med bogen hele vejen
igennem, men på den anden side ikke kunnet lade være med at læse
videre. Så noget er der jo her ...
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Note:&lt;/b&gt; Jeg opdagede bogen via
&lt;a href="http://sff-i-sverige.blogspot.com/2009/11/peter-nilsons-roman-rymdvaktaren.html"
target="_blank"&gt;Svensk Fantastisk Litteratur i Sverige&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;
</description>
			<pubDate>Mon, 28 Dec 2009 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Bog</category><category>Filosofi</category><category>Peter Nilson</category><category>Religion</category><category>Science fiction</category>
		</item>
	</channel>
</rss>
