ommadawn.dk - B�rn og unge

Krystal

Wed, 11 Nov 2015 00:00:00 +0100

Tags: Anmeldelse, Bente Egholm, Bog, B�rn og unge, Fantasy

Anmeldelse af Tupilak og krystallerne, af Bente Egholm.

Skitse: I 1701 taler vi om et krystal, Evner, familie og det at kunne flyve hjem. I 2000 mister Isabel sine Evner, fordi hun brugte dem til egen gavn. Og i 2015 lander vi for alvor blandt hekse og troldm�nd, deriblandt Isabels s�ster, Tupilak, der er travlt besk�ftiget med at genoprette en skov, og med at blive venner med 2 b�rn.

Temaer: Isabel har ikke helt l�rt lektien endnu, s� hun fors�ger at stj�le et krystal fra Tupilak. Det lykkes ikke. Og s� kan vi fundere over, om det betyder noget, at Isabel blev fors�mt af sine for�ldre som lille.

Er det godt? P� det overordnede plan er der ikke noget, der driver mig gennem handlingen. Jeg er ikke sp�ndt p�, om Isabels n�ste plan lykkes eller om Tupilak har tid nok til b�rnene, fordi personerne i bogen er ikke sp�ndte, eller har ikke fortalt mig deres st�rre planer. S� vi driver bare gennem handlingen.

Det er meget s�dt, at en kat kan kommunikere med et spind-o-gram. Kapitlerne er korte, det passer til en m�lgruppe af b�rn. Dem, der ogs� l�ste Harry Potter. Jeg kan godt lide omslaget, der er en sjov blanding af tegning og fotografi.

Der er sm�, dumme fejl i stavning og grammatik. En vending, der bliver gentaget 2 gange for t�t p� hinanden. M�rkelige linjeskift. Det har for mig v�ret med til at neds�tte forn�jelsen, at jeg blev ved med at snuble over ordene.

Note: Anmeldelsen er baseret p� et anmeldereksemplar.

K�benhavn er druknet

Sun, 20 May 2012 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Bog, B�rn og unge, Mogens Wenzel Andreasen, Science fiction

Anmeldelse af By under vand af Mogens Wenzel Andreasen.

Skitse: Lars er 16 �r. Han omg�s Karin -- og desv�rre ogs� hendes tvillinges�ster, Hanne. De bor i et K�benhavn, der er omgivet af 50 m h�je diger og d�mninger, s� vandet ikke skal tr�nge ind i byen.

Er det science fiction? Der er en vis optagethed, dels af hvor h�jt vandet st�r og hvorfor, dels af det omgivende samfund i �vrigt. Begge dele er f�nomener vi ikke kender fra vores nuv�rende verden. Derfor, ja.

Temaer: M�ske forudsigeligt g�r der hul p� d�mningen, og vi bliver vidne til en velordnet evakuering og karastrofeplan, og alle de tekniske detaljer, s�dan et forl�b ville v�re omgivet af. Lars og Karin har deres eget forl�b -- de er ikke sammen, da katastrofen sker, men genforenes hurtigt. Og hen gennem bogen l�rer de hinanden bedre og bedre at kende. Lars er pr�get af, at han tit er i tvivl om, om han nu ogs� er god nok. Er det nu ikke egoistisk s�dan at ville v�re sammen med Karin, og s� efterlade Hanne derhjemme? Endelig er der samfundet som s�dan, der er delt op i den veluddannede elite, og s� resten, der er p� borgerl�n. Hvilket nogle rumler over.

Er det godt? Bogen ruller egentlig meget godt derudaf. P� nogle punkter er det lidt sv�rt for mig at vurdere den -- jeg er jo ikke l�ngere j�vnaldrende med Lars. Men det virker ikke som om den taler ned til l�seren eller noget i den retning.

Note: motivet med det opdelte samfund kendes ogs� fra Belles krig. Og i begge tilf�lde ser man ogs�, at det er en veluddannet der pr�ver at skabe �ndringer. Her er det dog mere organiseret. Belle var mere typen, der ikke br�d sig om tingene, og derfor besluttede at smadre dem.

Note 2: dermed er jeg egentlig kommet igennem den stak b�ger, jeg for alvor kan huske fra min barndom/ungdom som virkeligt gode. Og her er en oversigt:

John Cristopher, De hvide bjerge, D�dens by og Ildhavet, og Undertrykkerne.
Ursula K. Le Guin, Der er mere end �n vej.
Mogens Wenzel Andreasen, Sidste chance og By under vand.

Bankende hjerter

Fri, 10 Feb 2012 00:00:00 +0100

Tags: Anmeldelse, Astrid Lindgren, Bog, B�rn og unge, D�den, Fantasy, Mod

Anmeldelse af Br�drene L�vehjerte, af Astrid Lindgren.

Skitse: Tvebak (der egentlig hedder Karl) er 10 �r, og allerede ved at d�. Tvebak er selv lille og grim, mens hans storebror, Jonatan, er v�ldig p�n. Jonatan fort�ller historier for at muntre Tvebak op, bl.a. om hvordan de, n�r de d�r her p� Jorden, kommer til Nangijala, hvor der er lejrb�l og eventyr.

Temaer: M�rkeligt nok er det Jonatan der d�r f�rst, men snart er de begge i Nangijala, der p� nogle m�der er alt hvad man kan �nske sig: Tvebak kan sv�mme og ride, har kaniner og eget hus, og hoster ikke l�ngere. Alt er bare smukt. Men der er ogs� en fjende, Tengil, og han har erobret nabodalen, og Jonatan er med i modstandsbev�gelsen (men vil dog ikke sl� ihjel selv). Er Tvebak modig? Og hvem af hans nye venner er falsk? Da Tvebak s� sm�t begynder at yde en indsats, er han s� superheldig, eller er tingene forudbestemt?

Er det godt? Jeg har l�st bogen f�r, for mange �r siden, og jeg kunne prim�rt huske at Jonatan og Tvebak d�de, to gange, for "bare" at havne et bedre sted. Det er jo nok noget, mange dr�mmer om. P� den anden side er det bedre sted ikke bedre, end at der er problemer. Det er derfor der overhovedet bliver en bog ud af det her. Jonatans kamp for at g�re det rigtige uden at blive morder, og Tvebaks kamp for at blive/v�re modig, jo, der er gods i det her. Jeg synes dog ikke bogen er sp�ndende, dertil er jeg alligevel for gammel.

Ikke ret lyst

Wed, 16 Nov 2011 00:00:00 +0100

Tags: Anmeldelse, B�rn og unge, Fantasy, Film

Anmeldelse af Twilight.

Skitse: Bella er ung og bleg, og Edward ser ung ud, er bleg, og er i virkeligheden en vampyr.

Temaer: Fordi jeg havde l�st et par anmeldelser p� forh�nd, var der specielt �t tema, jeg var opm�rksom p�: er v�rket pr�get af kristen sippethed, hvor unge mennesker skal vente med det fr�kke til de bliver gift? Anmelderne havde i hvert fald ret p� nogle punkter: der er masser af lange blikke, masser af tunge vejrtr�kninger, men det bliver til absolut ingenting. Klimaks er, da Edward begynder at kysse Bella helt vildt, men m� stoppe, da han ellers ryger ind p� et forkert spor: suge hende tom for blod. S� i stedet m� de tage sig en af deres lange, dybe samtaler, eller klatre i et tr�, eller noget andet sundt og opbyggeligt.

S�, er det her bare teenager-fnidder (masser af lyster, men absolut ingen anelse om, hvordan de skal oms�ttes til virkelighed) eller er der et kristent budskab i det? Eftersom jeg ikke ser andre kristne spor overhovedet i filmen (det n�vnes fx ikke, at vampyrer skulle have det skidt med kors eller vievand), er det sv�rt at underbygge den teori. Der er derimod masser af andre tegn p�, at det ikke er nemt at v�re teenager: ens for�ldre er tr�ls, og har for meget magt over en, man skal absolut g� til en �ndssvag fest i en p�n kjole osv. S� jeg h�lder mere til teenager-fnidder-teorien.

Er det godt? Teenager-fnidder er egentlig okay gennemf�rt. Jeg synes dog nogle gange Bella og Edward er ikke bare usikre, men decideret m�rkelige. Filmen som s�dan er da udem�rket, men ikke det nye, store kunstv�rk. Ja, vampyrer kan et par andre ting, end de plejer, fx er der en anden forklaring p�, at de undg�r sollys. Men ellers er alt ved det gamle. S�, rart at f� den set, s� kan jeg strege den af listen.

Mio!

Fri, 11 Nov 2011 00:00:00 +0100

Tags: Anmeldelse, Astrid Lindgren, Bog, B�rn og unge, Fantasy

Anmeldelse af Mio, min Mio, af Astrid Lindgren.

Skitse: Bo Wilhelm Olsen, 9 �r, bor hos sin "onkel" og "tante" (dvs. hans plejefor�ldre). De synes han er snavset og st�jende. Fru Lund er derimod flink, og Chris er en god legekammerat. Nu blander fru Lund sig lidt, og kort tid efter er Bo Wilhelm Olsen hos "sin far kongen", og bliver kaldt "Mio min Mio", og bor i Det fjerne land. Hj�lpere har bl.a. v�ret en �nd i en flaske, selvom: "Det h�rer nok til sj�ldenhederne at man finder �nder i flasker fra De Forenede Bryggerier."

Temaer: Man f� jo nok en anelse om, at det hele bare er noget Bo forestiller sig. Noget, man nemt har hang til at forestille sig, n�r ens "for�ldre" ikke er s� glade for en. S� er det rart at t�nke sig, at ens far i virkeligheden er superflink, at man kan f� en ny legekammeret, Jum-Jum, der er ligesom Chris, bare bedre, og at Jum-Jums mor er ligesom fru Lund, bare bedre osv. Men uanset hvordan det nu falder, s� havner Mio i et eventyr: ridder Kato fanger b�rn, og han m� stoppes. I processen bliver Mio voksen.

Er det godt? Well. Sproget er rart. Men den fanger mig ikke specielt meget. Indr�mmet er jeg s� heller ikke i m�lgruppen, jeg synes ikke det er festligt, at h�re om "min far kongen" for 100. gang. At ridder Kato er ond og l�gger onde planer (men dybt, dybt nede bare er et fors�mt barn) appelerer heller ikke s� meget. S� jeg vil da h�be b�rnene derude s�tter pris p� den.

Note: Jeg har en fornemmelse af, at jeg m� have l�st den som barn, men jeg kan ikke huske det. M�ske tiltalte den mig heller ikke dengang?

MogPog'ernes krystalpunkt

Wed, 11 May 2011 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Bog, B�rn og unge, Don Cambou, Fantasy

Anmeldelse af The Crystal Point of the Mog Pogs, af Don Cambou.

Skitse: Lew er 11 �r gammel, med IQ som en 14-�rig og h�jde som en 9-�rig. En gang i mellem bliver hans h�jre arm f�lelsesl�s. Bedstefar, der er lidt af en eventyrer, kalder ham Riktok, og tager ham med ud og jage sasquatch.

Temaer: Vi kommer hurtigt i gang. Jagten byder p� hylende, r�d�jede dimser og knurrende, beh�rede dimser. Ulve og bj�rne? I skolen n�ste dag er der en mobbende b�lle og en s�d pige. Far og mor g�r op i at frede den skov, dimserne f�rdes i.

Hen ad vejen h�rer vi, at Lew er noget specielt, at han er med i en profeti, og at han derfor m� beskyttes. Lew vinder en vigtig boksekamp, og er fantastisk med bue og pil. Og s� bliver armen f�lelsesl�s igen ...

Er det godt? Plottet har med forurening, global opvarmning og den slags at g�re. Point for at inddrage s�dan et emne.

Bedstefar er helt fra starten lidt farlig at omg�s, og det bliver ikke bedre. Og s� er han ikke meget for at forklare hvad der foreg�r. Jeg ved ikke om jeg s� villigt ville tage med ham p� eventyr, flere gange.

Lew passer mig heller ikke helt. Det er ham, der fort�ller historien, og han bliver ved med at hinte, at han ved hvad der skete lige bagefter. Det er sv�rt at f� en stemning op og k�re p� den m�de. Da der bliver brug for det, bliver han pludselig enormt god til at genkende folks alder. Og selvom han alts� er intelligent (hvilket underst�ttes af sm�, strittende videnskabscitater), st�r og falder det hele med, at han bliver en god bueskytte.

Der er ogs� andre tegn p�, at forfatteren sjusker.

I bund og grund er jeg ligeglad med hvordan det hele falder ud.

Note: Anmeldelsen er baseret et anmelder-eksemplar.

Mimzyen huserer!

Wed, 15 Sep 2010 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, B�rn og unge, Film, Science fiction

Anmeldelse af The last mimzy, baseret p� "Mimsy were the borogoves" (gratis).

Skitse: I en fjern fremtid, hvor bl.a. telepati er almindeligt, skal b�rnene h�re en historie. S� lad os tage den om Noah og Emma, der er p� p�skeferie, og s� finder en kasse med en kaninbamse i.

Er det science fiction? Telepati, fremtiden og andet godt, ja. Mandalaer, l�sning af h�nden og den slags, well.

Temaer: Emma er vist smart, men Noah er ikke helt s� godt med. Det �ndrer sig, da de begynder at lege med tingene i kassen. Emma l�rer at flyve, og Noah kan pludselig spille golf. Noah tegner desuden mandalaer hele tiden, og snakker med edderkopper. Tingene begynder at eskalere, og mens Emma har tillid, er Noah skeptisk: skal de �del�gge leget�jet, f�r det hele g�r galt? -- Noahs l�rer, Larry, og dennes k�reste, Naomi, har v�ret i Nepal, og kender noget til mandalaer og den slags. De mener bestemt b�rnene er blevet noget meget specielt. -- Da Noah kommer til at slukke for str�mmen i hele byen, f�r terrorisme-spotterne ogs� lidt at lave. -- Der er en �rsag til, at kassen blev sendt fra fremtiden: fremtiden er l�bet t�r for sunde gener. M�ske kan b�rnene hj�lpe.

Er det godt? Det er en b�rnefilm, men ikke kun for b�rn. Der er helt klart strejf, der kun giver mening for voksne (som den oplyste Naomi, der er helt vildt fokuseret p� at vinde lotteriet). Dvs. det ogs� er en film, det giver mening for voksne at se. -- Slutningen giver ikke helt mening for mig. Hvordan var det lige de havde t�nkt sig at fixe de der syge gener? Og hvorfor var det lige, terrorisme-spotterne besluttede sig til at tage hjem igen? -- Endelig synes jeg det er lidt s�rgeligt, at rammen omkring historien er blevet �ndret ift. den oprindelige novelle. Men m�ske kan "man" ikke lave en b�rnefilm, hvor en s� stor l�s tr�d flaprer rundt p� den m�de. (P� den anden side, hvorfor lave den som en b�rnefilm?) Alt i alt dog en nogenlunde tilfredsstillende filmatisering, og bestemt over gennemsnittet hvad plot og karakterer ang�r.

Note: Sv�vende sukker: saccharolevitation. At t�nke, lige som en walkie talkie: walkie thinkie.

Note: Dette indl�g er sponsoreret af Buzzador og Lovefilm.

Batterierne er ikke med

Wed, 25 Aug 2010 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, B�rn og unge, Film, Science fiction

Anmeldelse af *batteries not included (Miraklet p� 8. gade).

Skitse: I et �ldre New York-hus, der er p� vej mod nedrivning, bor det �ldre par, der driver caf�en i stueetagen, en vicev�rt, en kunstner og en gravid. Lacey pr�ver med alle midler at f� dem til at flytte, s� nedrivningen kan blive overst�et, og noget nyt og sp�ndende bygget. Hans hj�lpe-b�lle, Carlos, l�ber rundt med penge den ene dag og et baseballbat den n�ste. Politiet vil ikke hj�lpe. Fredningsmyndighederne vil ikke hj�lpe. Hvad g�r man s�?

Er det science fiction? UFOerne peger jo ret meget i den retning, ja.

Temaer: P� den ene side har vi hele historien med den truende nedrivning. P� den anden side har vi de bed�rende sm� UFOer, der en dag kommer p� bes�g, og som f�r en hj�lpende h�nd af husets beboere. UFOerne kan fixe ting. Men da en baby-UFO ikke vil v�gne, viser vicev�rten, at han ogs� kan fixe et og andet. I sidste ende g�r det godt for de gode. -- Musikken er lidt pjattet, og decideret distraherende, n�r der fx ogs� bliver sunget en sang samtidig. -- Selv UFOer kender det gode princip, at nogle gange virker ting kun, hvis de f�r et spark. -- S� vidt jeg kan se bringer oplevelsen beboerne i huset sammen. Hvor de f�rhen kendte hinanden som "3B", hvis de overhovedet kendte hinanden, f�r de (og vi) efterh�nden sat navne p�.

Er det godt? �h ja. Det er vist en b�rnefilm, s� det hele er jo lidt simpelt bygget op. Men jo, UFOerne er alts� meget bed�rende.

Note: Dette indl�g er sponsoreret af Buzzador og Lovefilm.

De onde kaptajner

Wed, 03 Feb 2010 00:00:00 +0100

Tags: Anmeldelse, Bog, B�rn og unge, Jon Bing, Science fiction

Anmeldelse af Azur - kaptajnernes planet, af Jon Bing.

Skitse: Benji er 12 oml�b gammel, og f�r en flagerkattekilling som gave. Han bor p� en kostskole p� planeten Azur. Nu hvor han n�sten er voksen, f�r han et brev fra sin afd�de far. I mellemtiden er stjerneskibet Alexandria, der har rejst n�sten 100 �r for at tilbagel�gge 27 lys�r, ved at ankomme til Azur. Alexandria er et biblioteks-skib, fuldt af information.

Er det science fiction? Nemlig.

Temaer: P� Azur er det kaptajnerne fra Byfrost, der bestemmer. De har bl.a. besluttet, at elektricitet er okay, men at radio er forbudt. Viden er i orden, men b�ger er forbudt (al viden opbevares p� datamater). Brevet til Benji er et spor, og han kaster sig ud i et eventyr, for at finde ud af hvilken "skat" der venter p� ham. Og Kayab pr�ver at skabe kontakt mellem Azur og Alexandria. -- Bogen g�r meget ud af at forklare v�gtl�shed og andre f�nomener, vi ikke er vant til fra vores dagligdag. Nogle gange bliver disse forklaringer faktisk lidt for meget, og andre gange synes jeg de bliver forkerte.

Stjernerne er ufatteligt langt v�k fra hinanden. Afstanden mellem Solen -- den stjerne som menneskenes hjemplanet Jorden kredser om -- og den n�rmeste stjerne er 4,2 lys�r. Et lys�r er den afstand som lyser tilbagel�gger i l�bet af et �r. Det vil sige 9.463.900.000 kilomter. Et fly som gik med lydens hastighed (ca. 1.000 kilometer i timen) ville bruge over 4.500.000 �r p� at tilbagel�gge de 4,2 lys�r mellem Solen og den n�rmeste stjerne.

N� ja, hvad er en faktor 1000 mellem venner? Og pyt med, at dette er det eneste sted i bogen, vi regner med Jord-�r. -- Kaptajnerne besluttede at forbyde b�ger, radio osv., fordi de bek�mpede mennesker, der n�gtede at holde op med at forurene. Kampen er vundet, men b�ger og radio er stadig forbudt, og det er kun kaptajnerne der m� lave maskiner. Og det synes Kayab jo er et stort problem. Man m� jo ikke herske vha. uvidenhed, vel? Datamater er ikke lige s� gode som b�ger, fordi b�ger kan indeholde eventyr, ikke? Man kan kun blive fri og lykkelig, hvis b�ger er tilladt, ikke? Men bare rolig, bibliotekarerne skal nok f� ret til sidst, de er nemlig t�lmodige og ikke-voldelige.

Er det godt? Well. Jeg synes forfatteren kommer lidt let hen over det. Hvorfor er det givet, at datamater ikke kan indeholde fiktion? Og hvor er alle de ulykkelige mennesker, Kayab vil komme til unds�tning? Men ellers fungerer bogen egentlig ret godt. Kaptajnerne er ikke onde, de er bare lidt uovervejede. Endnu en ven fra barndommen, det var rart at f� bes�gt igen.

Velkommen hjem?

Wed, 20 Jan 2010 00:00:00 +0100

Tags: Anmeldelse, B�rn og unge, Jean-Claude M�zi�res, Pierre Christin, Science fiction, Tegneserie

Anmeldelse af Velkommen til Alflolol, af Pierre Christin og Jean-Claude M�zi�res.

Skitse: Et rumfart�j er i n�d, og mens Linda kan h�re det med hele sit v�sen, via telepati, s� skal Valentin f�rst se det med sine egne �jne.

Er det science fiction? Rumskibe, og en sjat telepati: ja, bestemt.

Temaer: Det n�dstedte rumfart�j huser nogle af de oprindelige beboere fra en planet, der forekom menneskene ubeboet. Planeten er derfor blevet industrialiseret. Og den er ikke blevet k�nnere i den proces ... S� nu er sp�rgsm�let: hvad skal man stille op med disse personer, der synes, de ogs� har ret til planeten? Linda synes de hjemvendte beboere er sk�gge, mens Valentin er sur. Men i sidste ende er det ligegyldigt hvordan Alflololerne bliver behandlet: de kan ikke t�mmes.

Er det godt? En letbenet historie, med en ekstra pointe hvis man gider kigge efter. Oh yeah!

Planeten uden retningssans

Fri, 15 Jan 2010 00:00:00 +0100

Tags: Anmeldelse, B�rn og unge, Jean-Claude M�zi�res, Pierre Christin, Science fiction, Tegneserie

Anmeldelse af Landet uden stjerner, af Pierre Christin og Jean-Claude M�zi�res.

Skitse: To planeter er p� kollisionskurs, og Linda og Valentin, agenter i tid og rum, der tilf�ldigvis er i nabolaget, bliver bedt om at g�re noget.

Er det science fiction? Af den traditionelle slags med rumskibe, fremmede arter og skikke osv., ja.

Temaer: Valentin er tilsyneladende lidt dum, i hvert fald i visse situationer. Samtidig stiller hele historien en konflikt op mellem m�nd og kvinder, bl.a. i form af to byer, hhv. et patriarkat og et matriarkat. -- Krig er d�rligt.

Er det godt? Lidt letbenet, men fint tegnet og en sammenh�ngende historie.

Note: Endnu en af de ting, jeg med gl�de husker fra min barndom, og som fint overlever en genl�sning. S�dan skal det v�re. Gl�der mig til at l�se resten af serien igen.

Koto p� eventyr

Fri, 26 Jun 2009 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Bog, B�rn og unge, Eventyr, Jan Kj�r, Merlin P. Mann

Anmeldelse af Taynikma, bog 1: Mestertyven af Jan Kj�r og Merlin P. Mann.

Skitse: I et land, en troldkvinde har holdt fanget i 100 �r, bliver 14-�rige Koto sendt til Klanaka.

Hvad er det? Troldkvinder, og ting og sager der hedder "Koto" og "Klanaka" -- jeg f�ler mig ret trygt hensat til fantasy. Bogen beskriver ogs� sig selv som "en helt s�rlig blanding af eventyr, action og magi".

Temaer: Koto kommer ret hurtigt ud for farer. Men p� en eller anden m�de klarer han dem alle. Der er en antydning af, at det er fordi han har en sk�bne. Han skal ud i verden for at s�lge et arvestykke. Hvorfor reagerer prinsessen med ordet "Taynikma", da hun ser arvestykket? Og hvad er en nikma overhovedet?

Nogle af Kotos modstandere er soldater. De er uretf�rdige, s� han lige lovligt meget p� nakken af dem. P� den anden side er de dumme, s� det g�r nok lige op.

Jeg har allerede bem�rket, at ordene er fantasy-agtige. Sproget er ogs� dejligt dagligdags: Han var hurtigt ovre ved Henzels t�rn. Det h�jeste. Der var langt op til det �verste skydesk�r, men det var h�r Koto skulle ind. Ikke nogle fine fornemmelser med, at s�tninger absolut skal have udsagnsled og grundled for at virke.

Udover at v�re en blanding af eventyr og andet, er bogen ogs� ovre i et s�rt gr�nseland mellem bog og tegneserie. Jeg ville nok kalde det en illustreret bog.

Er det godt? Hvis bogen havde v�ret i n�rheden af mine favorit-genrer, ja, s� ville jeg have elsket at l�se videre. Som det er, s� er jeg glad for at have stiftet bekendtskab med et dansk f�nomen, der tilsyneladende ogs� er ved at brede sig p� engelsk nu.

Hvem undertrykker undertrykkerne?

Wed, 13 May 2009 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Bog, B�rn og unge, John Christopher, Science fiction

Anmeldelse af Undertrykkerne, af John Christopher.

Skitse: Rob lever i Sam-byen London, der er pr�get af forfald og voldsom sport - evt. efterfulgt af almindelig vold. Der er adgang til holovision (HV) og andre moderne ting. Men Rob foretr�kker at l�ne b�ger p� biblioteket, og t�nker over tingene - bl.a. det Gr�nne B�lte om byen. Tilv�relsen er okay. Men s� d�r hans far.

Er det science fiction? Skillelinjen mellem arbejderne i Sam-byen, og kapitalisterne/adelen p� Landet er trukket skarpere op, end vi kender til det fra den virkelige verden, derfor: ja.

Temaer: Som n�vnt er der en skillelinje mellem Sam-by og Land -- faktisk en rigtig konkret mur -- eller i hvert fald et stakit. P� begge sider af stakittet ser man ned p� dem p� den anden side, og siger h�jt, at man lever i den bedst mulige af alle verdener. Hvilket st�r skarpt i kontrast til de h�slige og uforst�elige ting, Rob oplever. Illusionen er, at tilstanden med by og land er opst�et naturligt - men hvem er det, der har bygget stakittet? Og hvorfor er der ikke frihed til at skifte side?
Overs�ttelsen: jeg var ikke helt tilfreds med ordene "sidste minut" -- jeg mist�nker, at det oprindeligt hed "last minute" p� engelsk, og dermed "sidste �jeblik" p� dansk. Jeg snublede ogs� over sproget andre steder.
Citater:
[...] han havde aldrig forst�et Sam-byboernes overv�ldende behov for at v�re et accepteret medlem af gruppen. (s. 41)
Og de havde �bnet hans hjerneskal og klippet livsstrengen over p� samme m�de, som han selv nu kneb grokraften ud af sine tr�er. (s. 196)
Men hvis man �n gang har gennemskuet tingene, er der intet valg. (s. 199)
Som s�dvanligt: 14-�rige Rob har virkelig ordet i sin magt.

Er det godt? Mit minde om den her bog var muren. Der alts� viste sig at v�re et stakit. Og som slet ikke havde den fremtr�dende plads, jeg kunne huske. Men pyt nu med det. Hvad v�rre er, jeg kedede mig ved at l�se bogen.

Note: dermed er jeg f�rdig med min lille John Christopher-kavalkade. Nogle af b�gerne holdt til en genl�sning, nogle gjorde ikke. Og jeg forts�tter snart med andre b�ger, jeg husker fra min barndom/ungdom.

Ildpytten

Wed, 13 May 2009 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Bog, B�rn og unge, John Christopher, Science fiction

Anmeldelse af Ildhavet af John Christopher. Jeg har tidligere anmeldt bind 1 og 2 i samme serie, De hvide bjerge, og D�dens by.

Skitse: Will er efter udf�rt mission tilbage mellem venner, og kan levere information om Byen. P� basis af den nye viden l�gger R�det en plan, og R�det indkalder til en konference, hvor Julius kan pr�sentere planen. Der er dog protester, prim�rt fra Pierre, fordi R�det ikke er demokratisk valgt. Planen er bl.a. at danne en masse nye modstandsgrupper, og alle skal afsted hvor for sig, for at starte den proces. I mellemtiden f�r vi at vide, at Will er dum: "Det bringer mig frem til den tredje grund til, at jeg gerne ville have I skulle h�re Wills historie. Det er nemlig i det store og hele historien om en fiasko." (s. 16-17) S� Will skammer sig, og er aldrig tilfreds med sin egen indsats.

Er det science fiction? Den her historie kunne lige s� godt have udspillet sig i et land, hvor magten er koncentreret p� f� personer, der dumt nok opholder sig meget t�t p� hinanden, og hvor revolutionens succes afh�nger af at nakke dem alle sammen p� �n gang. S�: ikke s� meget. Men selvf�lgelig er der aliens, fremmed teknologi osv.

Temaer:
Will deltager ogs� i den nye mission, men har lidt tvivl hist og her. Er det okay at hverve drenge til modstandsbev�gelsen - eller "stj�le" dem, som han kalder det? Er det okay at fange en Herre, for at foretage studier, inkl. forgiftning? Senere har Will ogs� sine egne tanker om den fantastiske h�jteknologiske verden, menneskeheden nu kan genopbygge: havde det v�ret bedre at holde fast i en mere primitiv verden? Er det godt, at bes�ttelsen har p�tvunget verden fred?
Selvom Will stadig k�mper med sin stolthed og ut�lmodighed, er det ikke s� afg�rende denne gang: han har ikke det prim�re ansvar.
Bogen d�kker f�rst hvervningen, og siden selve missionen mod Byerne. Et vigtigt element i missionen er, at Herrerne ikke kan forestille sig, at menneskene kan g�re modstand. Egentlig er det ikke meningen Will skal v�re med hele vejen igennem, men sk�bnen griber ind.
Bogen slutter med at sl� et slag for demokrati, fred og samarbejde. Og her skal du kippe med dit lille flag.

Er det godt? Jeg synes planen om at omstyrte Byerne er realistisk - og der skal noget til, eftersom Herrerne har holdt Jorden i et jerngreb i 100 �r. S� den del fungerer fint. Jeg synes til geng�ld ikke det er trov�rdigt, at Will skal v�re med i centrum hver gang. Og jeg finder Wills overvejelser alt for klaphammer-agtige stadigv�k. Demokrati! Er der nogen, der har misforst�et det? S� selv om jeg er p� bogens side, synes jeg ikke den er s� elegant.

Paradis i Alperne

Wed, 13 May 2009 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Bog, B�rn og unge, Filosofi, John Christopher, Science fiction

Anmeldelse af De hvide bjerge af John Christopher fra 1967, p� dansk 1975.

Nogle gange kan det v�re sk�gt at g� tilbage til en bog, man har l�st mange �r tidligere, og se om indtrykket bliver det samme igen. Den her bog l�ste jeg mere end en gang da jeg var i m�lgruppen (b�rn/unge), og hovedtr�kkene kunne jeg stadig huske, inden jeg genl�ste den fornylig. S� det sp�ndende var jo, om jeg ville kunne lide den den her gang ogs�.

Skitse: hovedpersonen Will beskriver venskabet med den et �r �ldre Jack. Jack er snart voksen, og skal i den anledning indvies. Vi h�rer om, at det er tabu at tale om indvielse. At indvielsen er en helligdag. At man f�r en hjelm p� ved indvielsen. At indvielsen kan g� galt (s� bliver man en omstrejfer). Og at Jack er forandret efter indvielsen. Vi h�rer ogs� om de tripeder, der vandrer rundt i landskabet, og foretager selve indvielsen. Og f�r en fornemmelse af, at fortiden var meget v�rre end nutiden.

Er det science fiction? Bestemt. Tripederne hersker over menneskene, og selvom vi ikke f�r en god forklaring p� hvordan det kan lade sig g�re, er der en st�rk fornemmelse af, at deres herred�mme er baseret p� teknik, og at hvis man leder l�nge nok kan man finde en videnskabelig forklaring. Herred�mmet er ogs� s� absolut, at der ikke findes noget tilsvarende i virkeligheden. Der er noget, de kan med de hjelme der - styre folk, aflytte folk, et eller andet. P� den anden side h�rer vi dog ogs�, at tripederne ikke er alm�gtige.

Er det godt? Jeg blev lidt overrasket over, at jeg blev grebet af historien igen. Langt de fleste af detaljerne kunne jeg jo ikke huske, s� jeg var da sp�ndt p� hvordan det ville g�. Hvad er det der foreg�r? Hvad er det med hjelme og tripeder? Og hvorfor bor folk i landsbyer, og hvorfor bliver fortiden regnet for ond?

Jeg finder det interessant, at der er noget med b�rn/voksne her (indvielsen finder sted n�r man bliver voksen, og �ndrer en s� meget, at Will regner alle voksne for fjender). Noget af Wills rejse er ogs�, at han m� bl�de lidt, for rigtig at undslippe fra tripederne - jeg kan h�re ekkoet af manddomspr�ver her. Der er s�gar en lille filosofisk detajle: de voksne har tilsyneladende ikke nogen fri vilje. Der er i �vrigt ogs� noget med m�nd/kvinder (fx er det som regel m�nd, der bliver omstrejfere - m�ske fordi de g�r modstand under indvielsen).

Jeg er ikke helt glad ved at skulle tro p�, at Will er et barn. Der er nogle af replikkerne, jeg har sv�rt ved at sluge.

... selv om jeg normalt var ret snakkesalig og rapk�ftet. (s. 13)

Men for os b�rn sneglede tiden sig af sted. (s. 18)

... man kommer ikke over s�dan et fjendskab p� et par dage ... (s. 52)

... spillede modet nogen rolle, hvis der ikke var en fri tanke og vilje til at dirigere det? (s. 102)

Beskriver man sig selv som rapk�ftet? T�nker en, der er et �r fra at v�re voksen p� sig selv som barn? (Er man netop ikke klar til at l�gge afstand til de sm� unger, der er omkring en?) Hvorfra kommer erfaringerne med hvor hurtigt fjendskab kan l�gge sig? (Hvis man overhovedet taler om fjendskab.) Og hvilke b�rn taler om fri vilje? (Jeg er i 40'erne, og det er f�rst fornylig jeg er begyndt at forholde mig til den slags.)

Undervejs i bogen bliver der lagt flere spor ud, s� vi kan v�re sp�ndte p� at h�re mere. Der er frie m�nd uden hjelme oppe i de hvide bjerge (Alperne?) - gad vide hvordan de er undsluppet hjelmene? Og hvad slags samfund har de? Nogle mennesker bliver udvalgt til at tjene tripederne direkte - gad vide hvad de oplever?

Bogen er konstrueret, s� vi med passende mellemrum h�rer lidt om fortiden. A la: gad vide hvad den her dims blev brugt til for 100 �r siden? For at f� det til at h�nge sammen, render Will p� en Klog Dreng, der kan komme med g�t p� hvad der foreg�r.

Bogen slutter lidt brat efter min mening. Som om man b�de skal afslutte, hvad bogen klart nok har startet, og l�gge op til n�ste bind. Det kunne godt have v�ret gjort mere elegant.