Flygt!

Fri, 29 May 2009 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Bog, Religion, Science fiction, Tage Eskestad

Anmeldelse af Flygtninge fra himlen af Tage Eskestad.

Skitse: Semjasa og Asasiel leder et 200-mands-opr�r mod matriarkatet p� Mars. Kvinderne hersker, fordi m�nd bare medf�rer krig, rumskibe og andre katastrofer. For at undg� at blive intetk�nnede, flygter m�ndene til Jorden. Det er et okay sted at flygte til, fordi Jahve (en anden rumrejsende) har kunnet forberede marsboere og mennesker lidt p� hinanden.

Er det science fiction? Well. Fokus er meget p� at forklare, at �rkeenglen Gabriel og andet godtfolk i virkeligheden var aliens. S� ja, det er det vel.

Temaer: Jeg har vist allerede antydet, at der er noget med m�nd og kvinder her. Der er faktisk en hel del. Det udvikler sig til, at m�ndenes ophold p� Jorden ikke falder s� godt ud, fordi de bliver ved med at falde i armene p� de kvinder, der vimser omkring dem. Ydermere er dette noget �v, fordi de marsiske m�nd ikke umiddelbart kan avle med de jordiske kvinder -- i hvert fald ikke s� afkommet bliver rart og intelligent. S� efter m�ndene har m�ttet flygte fra Mars, fordi man der ikke stoler p� de kan noget som helst, �del�gger de i stedet Jorden. Nams.

Bogen startede med at tage fusen p� mig, fordi det beskrives hvordan fort�lleren i 1935 havde religionsundervisning, og bl.a. h�rte om Enoks Bog. Men pludselig gik det op for mig, at dette egentlig var et forord til bogen (kaldet "Genesis"). Dette forord rejser dog nogle sp�rgsm�l, det er rart at huske gennem bogen:

Hvad er �rsagen til mennesket [sic] titusind�rige kompleks, i form af skiftevis n�segrus underkastelse og ops�tsighed, overfor mer [sic] eller mindre indbildte h�jere magter? Hvorfra stammer vor l�jerlige arketypiske reaktion -- sl�gtled efter sl�gtled hengivet til �rkesl�se dr�mmerier om det himmelske rige, vi engang skulle arve, alt imens vore muligheder p� denne herlige og givtige klode kun blev n�dt�rftigt passet? Hvoraf kom generationers �rkesl�se pukken p� vor ret til at arve himlen en gang i slutningen af evigheden?
Hvordan voksede disse griller i vor underbevidsthed generation efter generation? Og hvorfor blev det ikke teologerne men teknologerne som omsider i raketalderen skulle realisere vort �rtusindgamle dr�mmem�l og f�re os ind i det himmelske rige? (s.11-12)

Eller med andre ord: hvem var ham der Gabriel, og hvorfor tror man han havde en glorie? Jo, han var fra Mars, og ...

Jeg snubler ganske alvorligt over sproget. Dels tror jeg der er nogle gammeldags ord hist og her. Dels tror jeg sproget skal give plads til, at navne som Semjasa, Asasiel og Gabriel virker helt naturlige. Derfor hedder nogle af rumskibene vimana'er. P� den anden side er der andre ord, der virker helt danske -- kondere fx. Dels tror jeg sproget bevidst ikke er s�rligt talesprogsagtigt:

Se p� mig, Semjasa, �nd dybt ind af din nye verdens urluft og se p� min krop. Slip dine kollektive ideer, de er ikke beregnet p� denne verden. Her m� man t�nke individuelt, h�jst parvis. T�nk p� mig og t�nk p� os. Parring -- det er din nye verdens krav. (s.56)

P� nogle punkter minder sproget her mig om sproget i Alice, Alice, ligesom forholdet til hvor handlingen er p� rangstigen sammen med tanker, f�lelser og stemning, ligner Inge Eriksens.

Jeg har ikke l�st Enoks Bog, s� jeg kan ikke vurdere om det er fedt, at der citeres s� meget fra den. Jeg kan til geng�ld vurdere, at der intet grundlag er for, at en marsbo skulle v�lge at l�gge "den vestlige halvkugle" der hvor vi ville l�gge den i dag.

Opr�rerne vender tilbage til naturen. Dumt, B�v. De bliver derfor d�mt af den nye hersker p� Mars, en intelligens skabt af hjerne-kopier (der k�rer p� computere) og en telepatisk gruppebevidsthed. Jorden bliver ogs� d�mt: deres udvikling indenfor teknologi og psykologi er ikke l�ngere i trit, s� de m� starte forfra. Noah, gider du bygge en b�d?

Er det godt? Hm. Der var mange snublesten for mig her. Sproget. Enok og venner, der ikke interesserer mig specielt meget. K�nskampen, der egentlig heller ikke er s� interessant for mig, i hvert fald ikke p� den her m�de. S� jeg m� indr�mme den var sv�r at komme igennem. Og jeg har ikke umiddelbart lyst til at l�se den her bog eller nogen andre af den her forfatter.

ommadawn.dk - Tage Eskestad

Flygt!