<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1" ?>
<rss version="2.0">
	<channel>
		<title>ommadawn.dk - J.G.Ballard</title>
		<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?tagid=178</link>
		<item>
			<title>Døden tur-retur</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=867</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=867</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, J.G.Ballard, Novelle, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af
&lt;a href="http://www.isfdb.org/cgi-bin/title.cgi?57630"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;"Rejsens tid"&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;
af
&lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/J._G._Ballard"
target="_blank"&gt;J.G. Ballard&lt;/a&gt;,
læst i
&lt;em&gt;Den elektriske myre&lt;/em&gt;.
&lt;/p&gt;
&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2009/myre.jpg" /&gt;
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Der står James Falkman på gravstenen.
Graverne fjerner græstørv.
Jorden graves op.
Kisten trækkes op. Og køres siden til Falkmans hjem.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Det er ikke helt klart, hvad der foregår. Men der er en
fornemmelse af, at på et tidspunkt begyndte tiden at
gå baglæns. Således at Falkman kan fiskes op af sin
grav, begynde at trække vejret og blive yngre -- ligesom
alle andre i denne verden. Og der er et stort fokus på,
hvordan livet ville være under de omstændigheder. Så,
selvom det måske er lidt tvivlsomt, synes jeg ja.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Sproget er meget smukt, og livet er en smuk oplevelse,
som det beskrives her -- også selvom det går baglæns.
Og det er specielt fint, når sproget vendes om også,
så minder bliver til forudanelser, skoler er til for
at gøre eleverne dummere osv. Der ser også ud til at
være en fin symmetri mellem fødsel og død -- i begge
ender er man hjælpeløs og ordløs.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Jeg opsøgte denne novelle, fordi en bestemt vending
var blevet hængende i mit hoved: den Falkman, der næsten lige
er kommet ud af sin kiste, forvrider anklen. "Efter uheldet
begyndte han synligt at komme sig, og hans udvikling mod
et fuldkomment helbred gik hurtigere og uden afbrydelser,
som om faldet havde befriet ham fra de forudgående ugers stadige
træthed og ubehag." Jamen selvfølgelig! Man får det bedre
&lt;b&gt;efter&lt;/b&gt; sit uheld. Også ved genlæsning af resten
af novellen er jeg tilfreds. En fin lille perle. Og jeg
synes bestemt ikke den er dystopisk, selv om jeg er stødt
på påstande om det.
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Tue, 10 Mar 2009 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>J.G.Ballard</category><category>Novelle</category><category>Science fiction</category>
		</item>
	</channel>
</rss>
