ommadawn.dk - Anarkisme

Nitten fire og firs

Mon, 21 Nov 2011 00:00:00 +0100

Tags: Analyse, Anarkisme, Bog, George Orwell, Science fiction

Analyse af 1984. Hvilken slags samfund skildres der i bogen?

Samfundet er pr�get af overv�gning. (Jeg tror, at selv mennesker, der ikke har l�st bogen ved dette, og forbinder det med Store Bror.) Dels er der telesk�rme overalt (og sk�rmene er altid t�ndt), der godt nok sender lyd og billede, men ogs� "ser" og "h�rer" hvad der sker p� arbejdspladsen, i hjemmet osv. Dels holder alle �je med alle: naboer med naboer, b�rn med for�ldre, kollegaer med kollegaer osv. Politiet kigger ind af folks vinduer. Privatlivet er forl�ngst r�get. Fritid og ensomhed eksisterer i praksis ikke.

Der er mange m�der at v�re p� tv�rs p�, men tilsyneladende ved alle godt, at de mest �benlyse skal undg�es. S�ledes g�r partimedlemmer uden at mukke i uniform. De handler ogs� (for det meste) i partiets egne butikker. Form�let med ovenn�vnte overv�gning er at tankepolitiet skal finde dem, der ikke passer ind i skabelonen, naturligvis specielt dem, der ikke er 100% enige i samfundets politik. (Det p�st�es, at der ikke er nogen love, men det n�vnes ogs�, at der ikke kun er politiske fanger, s� hvordan det lige lader sig forene ... Ikke desto mindre, uanset om der love eller ej, s� er der i hvert fald stadig straffe.) Disse skal findes og "omprogrammeres". Dette sker altid, og der f�lger en forudsigelig arrestation/forsvinden, omvendelse/tilst�else og henrettelse.

Med regelm�ssige mellemrum bliver alle opfordret til at hade statens fjender, b�de interne og eksterne. Hysteri er helt fint. K�rlighed og venskab er der til geng�ld ikke rigtig nogen, der opfordrer til. Vejvisere har vi heller ikke: hvem er det, du s� gerne vil kunne finde? Det er en god ting ikke at nyde avl af �gteskabelige b�rn alt for meget. Make up og parfume er ogs� yt. Det er skilsmisse i �vrigt ogs�, omend separation er mulig. Religion er fjernet, sammen med kapitalisme. Men tag et glas gin! Dog ikke nok til at blive lykkelig. Du skal jo helst kunne arbejde dine 60 timer om ugen.

Dobbeltt�nkning er evnen til at acceptere, at der er to sandheder samtidig. Det er vist der vi er henne, n�r Ministeriet for Sandhed forvansker historien, Ministeriet for Fred f�rer krig, Ministeriet for K�rlighed ud�ver tortur og Ministeriet for Rigdom s�rger for at alle er lige fattige. (Der er evig rationering.) En anden version er slagordene "Krig er fred", "Frihed er slaveri" og "Uvidenhed er styrke".

Som sagt bliver historien skrevet om. Staten har kontrol over alt: n�r man kontrollerer nutiden kontrollerer man ogs� fortiden (fordi man kan beordre at alle beskrivelser af fortiden bliver skrevet om). Kalenderen er usikker, fordi selv datoen kan v�re blevet forvansket p� et tidspunkt. Vi er tilsyneladende altid i krig, men nogle mener at kunne huske, at fjenden skifter en gang imellem. Selv folks tanker er der styr p�, og hvis der ikke er, s� bliver man hentet af tankepolitiet. Sproget er ved at blive lavet om, s� visse tanker bliver umulige. Hvordan kan man hungre efter frihed, hvis man ikke har et ord at hungre med? Gr�nserne er i �vrigt ogs� lukkede: der skulle jo helst ikke komme nogle m�rkelige id�er ind udefra, s�som at fjenderne ogs� bare er mennesker. Staten har kontrol over alt, og det er bedre at stole p� partiet end p� dine egne �jne og �rer. Ham der sagde, at der findes en objektiv sandhed, ham har vi allerede skudt.

Omgivelserne er slidte og kedelige. Der eksisterer stadig digte, skuespil og romaner, omend de (ligesom avisernes beskrivelser af i g�r) bliver skrevet om.

Under partiet har vi proletarerne, ca. 85% af befolkningen. De bliver fodret med d�rlig kunst, porno og den slags. Men p� nogle punkter har de det lettere: de har deres sprog, deres f�lelser, deres indbyrdes loyalitet i fred. Der er ikke nogen, der kr�ver de skal tro p� statens politik. De m� godt bruge make up og parfume, og m� godt drikke �l (men ikke gin).

Over de almindelige partimedlemmer har vi inderpartiet. De lever i luksus og har tjenere, og kan slukke deres telesk�rme.

Ude i kanten af landet bor der nogle, der kaldes slaver. Alt efter krigslykken bor de p� den ene eller anden side af gr�nsen.

Hovedpersonen skaber sig i kort tid et helle, hvor han selv f�r lov at bestemme. Han bruger sin frihed til ganske privat at beg�re en kvinde.

Jeg har kigget n�rmere p� den her bog, fordi den er med p� Anarchism and science fiction -- A reading list. Den bliver vist prim�rt betragtet som et eksempel p� hvor skidt det kan g�, n�r man ikke har anarkisme.

Null-a's verden

Fri, 13 May 2011 00:00:00 +0200

Tags: A. E. van Vogt, Analyse, Anarkisme, Bog, Science fiction

Analyse af The World of Null-A, af A. E. van Vogt. Hvilken slags samfund skildres der i bogen?

De ypperste mennesker p� Jorden er tr�net i null-a. Det betyder bl.a. at de er gode til at se verden som den faktisk er, uden fordomme. (Hvis det kniber at afg�re hvordan verden er, kan man f� hj�lp fra en af de perfekte og almindeligt brugte l�gnedetektorer.) 30 dage om �ret afholdes spillene i maskin-byen. Mens spillene foreg�r, er der ikke noget politi i byen, og den eneste beskyttelse er at v�re medlem af en gruppe: s� undg�r man s�rbarheden ved at g� alene p� gaden. Dem der n�sten er de bedste til null-a f�r rigdomme og de gode jobs. Dem der vinder bliver inviteret til Venus.

P� Venus er der ingen forbrydelser og intet politi. Dog er der et par detektiver, hvis behovet for opklaring skulle opst�. Alt arbejde er frivilligt, der er ingen regering. Man studerer situationen omhyggeligt, og v�lger s� en uddannelse, der snart bliver behov for.

Det er sp�ndende billeder det her. Det er dog sv�rt at tage dem seri�st i en r�verhistorie, der ogs� har skurkagtige galaktiske imperier og deres agenter, en d�rende dame, teleportation, ud�delighed og agenter, der tilsyneladende hele tiden skifter side. Og disse elementer synes overhovedet ikke at h�nge sammen.

Dem uden ejendom

Mon, 11 Oct 2010 00:00:00 +0200

Tags: Analyse, Anarkisme, Bog, Science fiction, Ursula K. Le Guin

Analyse af The Dispossessed. Hvilken slags samfund skildres der i bogen?

I bogen m�der vi Annarres, der bliver kaldt et anarkistisk samfund. Og hvad pr�cis betyder det s�?

Annarres eksisterer i mods�tning til Urras. Folk fra Urras (planeten) kan ikke bes�ge Annarres (m�nen), og folk fra Annarres v�lger (traditionelt) ikke at bes�ge Urras: hvorfor skulle de det, n�r Annarres er s� meget bedre? Desuden er der tegn p�, at folk p� Urras nogle gange overreagerer lidt, fordi splittet med Annarres har sat dybe spor. Der er dog to lighedspunkter: musikken er ens, og samfundene er ikke perfekte. Og set udefra er det bem�rkelsesv�rdigt, at begge samfund lever i balance med naturen, uden at drive rovdrift p� ressourcerne.

Lighed. Alle er lige. Det er ikke det samme som, at alle er ens -- fx er kvinder sejere, mere udholdende end m�nd. Ting skal v�re funktionelle, ikke overd�dige, og dette g�lder bl.a. boliger, der er sm� og ofte delt, og ikke er vanvittigt oplyst eller opvarmet. Der er ingen titler, eller "De". Navne gives p� tv�rs af k�nnene (og i �vrigt er et givet navn unikt i b�rerens levetid, og erstatter CPR-nr.). Er der ogs� lighed med dyrene? I hvert fald er man vegetar.

Frihed. Selvbestemmelse / ingen tvang. Der er ikke forbud, mure eller l�se, der kan holde en inde eller ude, ingen f�ngsler eller love. De ordrer, der evt. m�tte blive afgivet, giver mening, fx fordi de kommer fra en, der faktisk ved mere. Ikke noget med at skubbe eller sl�, eller i videre forstand skade andre. I den grad man p�virkes af andre, er det n�r man fors�ger at opn� andres respekt, eller at leve med at blive gjort nar af.

Ingen penge. Ingen prostitution. Transport er at f� et lift, eller ved st�rre flytninger at omdanne en fragtvogn til personers brug.

Ingen ejendomsret. Ting kan dele, bruges, men ikke ejes. Selv l�gn umuligg�res p� denne m�de, fordi det tilstr�bes at dele sandheden. De sm� samfund er l�st forbundet, og selvom breve og telefon er en mulighed, bruges de ikke meget. Ordet "min" er n�sten helt v�k, og man siger endda ikke "min mor".

Arbejdet organiseres p� flere forskellige m�der. Bl.a. er det lokalt n�dvendige delt op, s� den enkelte (selv forskeren og den studerende) oplever dem som pligter hver 10. dag. Samfundet drives i h�j grad af gensidig hj�lp. Alting er s� vidt muligt decentraliseret. B�rn arbejder ogs�. Normalt arbejder man 5-7 timer om dagen, 6-8 dage ud af 10. Samfundet foruds�tter villighed til at flytte til sit nye job, og par skilles tit p� den m�de.

Begrebet "�gteskab" eksisterer ikke, omend partnere kan v�lge monogami. Men det er kun hinanden, de afgiver det l�fte til, og kun hinanden det f�r konsekvenser for, hvis l�ftet brydes. -- Det er normalt, at b�rn vokser op uden at kende deres for�ldre. -- Sex er ikke tabu, omend det er medf�lende ikke at have sex for �jnene af andre, der ikke bliver inviteret til at v�re med. Andre krops-funktioner er heller ikke tabu. -- Annarres er et resultat af en revolution, og formodes at v�re en permanent af slagsen.

"The elements that made up Abbenay were the same as in any other Odonian community, repeated many times: workshops, factories, domiciles, dormitories, learning centres, meeting-halls, distributaries, depots, refectories. The bigger buildings were most often grouped around open squares, giving the city a basic cellular structure: it was one subcommunity or neighbourhood after another. Heavy industry and food-processing plants tended to cluster on the city's outskirts, and the cellular pattern was repeated in that related industries often stood side by side on a certain square or street." (Kapitel 4.)

"[...] the individual's individuality, the work he can do best, therefore his best contribution to his society. A healthy society would let him exercise that optimum function freely, in the coordination of all such functions finding its adaptability and strength. [...] Sacrifice might be demanded of the individual, but never compromise: for, though only the society could give security and stability, only the individual, the person, had the power of moral choice -- the power of change, the essential function of life." (Kapitel 10.)

Eupsychia

Fri, 02 Apr 2010 00:00:00 +0200

Tags: Analyse, Anarkisme, Bog, Chris Gregory, Star Trek

Faldt over dette citat i Parallel narratives, Chris Gregory.

Maslows beskrivelse af hans teoretiske ideelle samfund "Eupsychia" har mange lighedspunkter med den model Star Trek har overtaget:

dette ville n�sten med sikkerhed v�re en (filosofisk) anarkistisk gruppe, en taoistisk men elskende kultur, hvor mennesker (ogs� unge mennesker) ville have friere valg end vi er vant til, og hvor basale behov og meta-behov ville blive respekteret i meget h�jere grad end de bliver i vores samfund. Mennesker ville ikke irritere hinanden s� meget som vi g�r, ville meget sj�ldnere presse meninger eller religioner eller filosofier eller smag indenfor t�j eller mad eller kunst eller kvinder p� deres n�ste. Med f� ord ville beboerne i Eupsychia h�lde mod at v�re taoistiske, ikke-p�tr�ngende, og opfylde basale behov (n�r muligt), ville kun blive frustrerede under visse betingelser, jeg ikke har fors�gt at beskrive, ville v�re mere �rlige overfor hinanden end vi er, og ville tillade mennesker friere valg n�r muligt. De ville ud�ve mindre kontrol, vold, foragt eller overb�renhed, end vi g�r. Under s�danne forhold ville de dybeste lag i menneskets natur vise sig selv med st�rre lethed ... (Maslow, 1970, pp. 277-8)

Jeg fors�ger at opsummere ca. halvdelen af bogen i en artikel i Subspace nr.1, 2010, der lige er kommet.

Lykken er at v�re lige der hvor man skal

Mon, 16 Nov 2009 00:00:00 +0100

Tags: Aldous Huxley, Analyse, Anarkisme, Bog, Science fiction

Analyse af Fagre nye verden. Hvilke slags samfund skildres der i bogen?

Verdenssamfundet kan beskrives med: Alting sin plads, og alting p� sin plads. Allerede f�r f�dslen bliver indoktrineringen startet, s� jeg kan passe perfekt til min hylde i livet. Karakteren bliver formet, kasten bliver valgt (bliver jeg alpha eller epsilon?), mit sociale liv er pr�destineret; m�ske v�lger man ligefrem, at jeg skal v�re steril, eller at jeg skal hade kulde fordi jeg skal arbejde i de varme lande. Jeg vil ende med at elske det, jeg ikke kan komme udenom. At der s� skal organiseret mishandling til, for at jeg kan opn� den tilstand -- n� ja. Hvad er en lille smule b�rnemishandling mod et livs frihed og lykke?

Lykke er det h�jeste gode. Derfor er der ogs� mange ting, der er sorteret fra, inklusive nogle af de ting, vi normalt forbinder med det (indviklede) voksne liv: demokrati, k�rlighed (sex er til geng�ld en god ting), familie og b�rn (alle b�rn opst�r ved kunstig befrugtning). Hvis jeg stadig ikke har det godt, kan jeg tage de stoffer, staten giver mig. Alt er let, og der er penge nok p� kontoen. Desuden elsker jeg at bruge penge. Og jeg holder mig ung og sp�ndstig, indtil jeg pludselig falder om som 60-�rig. Kan man dog �nske sig mere?

Ensartethed er en anden ting, der sikrer os mod problemer. Hvis jeg ligner min kollega 100%, hvordan kan jalousi s� opst�? Identitet er n�rmest afskaffet, og alting bliver gjort i f�llesskab.

Det er farligt at vide for meget. Og der er visse ting, det er helt forbudt at vide. Videnskab har sit form�l, men kan ogs� overdrives. M�let er at opn� et samfund, der tilsyneladende er uforanderligt, men hvis man kan opn� det mere effektivt, s� er det ogs� okay. �gte kunst er ogs� farlig. Syntetisk musik og kunststoffer er til geng�ld yndige.

Som modpol til denne vidunderlige verden (ikke perfekt -- der er desv�rre stadig punkter, der kan forbedres, og lidt ulykke hist og her) har vi 3 punkter: Bernard, der ikke er helt tilpasset, Johannes der er f�dt i reservatet, og en � reserveret til dem, der er for intelligente til at tilpasse sig al denne lykke.

Bernard vil hellere tale sammen end se endnu et bevidstl�st skuespil, og har ikke noget imod st�rke f�lelser.

Johannes er n�rmest 100% som vi er i dag: han kender til �gteskab, f�dsler og for�ldre, religion, snavs, alderdom, smerte, sygdom og alkohol. Men han kender ogs� til Shakespeare, og til respekt for det enkelte liv. Han har en slags id� om, at vi skal fortjene hinanden -- vi kan ikke bare hoppe i seng med hinanden.

Konklusionen p� bogen er, at Bernard m� drage ud p� en �de � (ogs� selvom han stritter imod), og Johannes falder gennem samfundets revner og sl�r sig h�rdt. S� verdenssamfundet vandt denne runde.

Jeg har kigget n�rmere p� den her bog, fordi den er med p� Anarchism and science fiction -- A reading list. Tilsyneladende er den interessant i den sammenh�ng, ikke pga. hvad den faktisk indeholder, men pga. forfatterens holdninger i �vrigt, og hvad han kunne have fundet p� at tilf�je til bogen under andre omst�ndigheder. M�ske er der anarki ude p� den �de �?

En mekanisk mand

Fri, 30 Jan 2009 00:00:00 +0100

Tags: Analyse, Anarkisme, Anthony Burgess, Bog, Science fiction

Analyse af A clockwork orange. Hvilke slags samfund skildres der i bogen?

Til at begynde med f�les det som vores eget samfund, m�ske overdrevet lidt, men ellers genkendeligt: der er bander af unge voldsm�nd og for lidt politi, politivold og overfyldte f�ngsler. Umiddelbart er der kun �t nyt element: alle sunde voksne skal arbejde. Og var det ikke s�dan i USSR? Men regeringen er i gang med at �ndre landet til det "bedre". Forbryderes ejendele kan konfiskeres. Politiet skal v�re st�rkere. F�ngslerne skal t�mmes, bl.a. fordi politiske fanger er p� vej ind. Og helt centralt i bogen: forbrydere skal hjernevaskes til at blive lovlydige. Dette sidste tiltag bliver dog trukket tilbage, fordi modstanderne f�r lavet en god PR-kampagne, der demonstrerer problemerne ved teknikken.

Jeg har kigget n�rmere p� den her bog, fordi den er med p� Anarchism and science fiction -- A reading list. Burgess har selv beskrevet bogens morale som: "man kan m�ske ikke stole p� det enkelte menneske -- men man kan endnu mindre stole p� staten". Dette udsagn er n�rmest anarkistisk.

Note: i fremtiden vil jeg ogs� kigge p� andre tekster, der er med p� sf/anarkisme-l�selisten, og pr�ve at analysere dem p� tilsvarende m�de.