<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1" ?>
<rss version="2.0">
	<channel>
		<title>ommadawn.dk - Anarkisme</title>
		<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?tagid=168</link>
		<item>
			<title>Nitten fire og firs</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1271</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1271</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Analyse, Anarkisme, Bog, George Orwell, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Analyse af
&lt;a href="http://da.wikipedia.org/wiki/1984_%28roman%29"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;&lt;em&gt;1984&lt;/em&gt;&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;.
Hvilken slags samfund skildres der i bogen?
&lt;/p&gt;
&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2011/1984.jpg" /&gt;
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Samfundet er præget af overvågning. (Jeg tror, at selv mennesker, der ikke har
læst bogen ved dette, og forbinder det med Store Bror.) Dels er der teleskærme
overalt (og skærmene er altid tændt), der godt nok sender
lyd og billede, men også "ser" og "hører" hvad
der sker på arbejdspladsen, i hjemmet osv. Dels holder alle øje med alle:
naboer med naboer, børn med forældre, kollegaer med kollegaer osv. Politiet
kigger ind af folks vinduer. Privatlivet er forlængst røget. Fritid og ensomhed
eksisterer i praksis ikke.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Der er mange måder at være på tværs på,
men tilsyneladende ved alle godt, at de mest åbenlyse skal undgåes. Således
går partimedlemmer uden at mukke i uniform. De handler også (for det
meste) i partiets egne butikker.
Formålet med ovennævnte overvågning er at tankepolitiet skal finde dem,
der ikke passer ind i skabelonen,
naturligvis specielt dem, der ikke er 100% enige i samfundets politik.
(Det påståes, at der ikke er nogen love, men det nævnes også, at der
ikke kun er politiske fanger, så hvordan det lige lader sig forene ...
Ikke desto mindre, uanset om der love eller ej, så er der i hvert fald
stadig straffe.)
Disse skal findes og "omprogrammeres". Dette sker altid, og der følger
en forudsigelig arrestation/forsvinden, omvendelse/tilståelse og
henrettelse.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Med regelmæssige mellemrum bliver alle opfordret til at hade statens fjender,
både interne og eksterne. Hysteri er helt fint.
Kærlighed og venskab er der til gengæld ikke rigtig nogen, der opfordrer til.
Vejvisere har vi heller ikke: hvem er det, du så gerne vil kunne finde?
Det er en god ting ikke at nyde avl af ægteskabelige
børn alt for meget. Make up og parfume er også yt.
Det er skilsmisse i øvrigt også, omend separation er mulig.
Religion er fjernet, sammen med kapitalisme.
Men tag et glas gin! Dog ikke nok til at blive lykkelig. Du skal
jo helst kunne arbejde dine 60 timer om ugen.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Dobbelttænkning er evnen til at acceptere, at der er to sandheder samtidig.
Det er vist der vi er henne, når Ministeriet for Sandhed forvansker historien,
Ministeriet for Fred fører krig, Ministeriet for Kærlighed udøver tortur
og Ministeriet for Rigdom sørger for at alle er lige fattige.
(Der er evig rationering.) En anden
version er slagordene "Krig er fred", "Frihed er slaveri" og "Uvidenhed
er styrke".
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Som sagt bliver historien skrevet om. Staten har kontrol over alt:
når man kontrollerer nutiden kontrollerer man også fortiden (fordi
man kan beordre at alle beskrivelser af fortiden bliver skrevet om).
Kalenderen er usikker, fordi selv datoen kan være blevet forvansket
på et tidspunkt. Vi er tilsyneladende altid i krig, men nogle mener
at kunne huske, at fjenden skifter en gang imellem. Selv folks tanker
er der styr på, og hvis der ikke er, så bliver man hentet af tankepolitiet.
Sproget er ved at blive lavet om, så visse tanker bliver umulige. Hvordan
kan man hungre efter frihed, hvis man ikke har et ord at hungre med?
Grænserne er i øvrigt også lukkede: der skulle jo helst ikke komme
nogle mærkelige idéer ind udefra, såsom at fjenderne også bare er
mennesker. Staten har kontrol over alt, og det er bedre at stole
på partiet end på dine egne øjne og ører. Ham der sagde, at der findes
en objektiv sandhed, ham har vi allerede skudt.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Omgivelserne er slidte og kedelige. Der eksisterer stadig digte, skuespil
og romaner, omend de (ligesom avisernes beskrivelser af i går) bliver
skrevet om.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Under partiet har vi proletarerne, ca. 85% af befolkningen.
De bliver fodret med dårlig kunst, porno og den slags. Men på
nogle punkter har de det lettere: de har deres sprog, deres følelser,
deres indbyrdes loyalitet i fred. Der er ikke nogen, der kræver de
skal tro på statens politik. De må godt bruge make up og parfume,
og må godt drikke øl (men ikke gin).
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Over de almindelige partimedlemmer har vi inderpartiet.
De lever i luksus og har tjenere, og kan slukke deres teleskærme.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Ude i kanten af landet bor der nogle, der kaldes slaver. Alt efter krigslykken
bor de på den ene eller anden side af grænsen.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Hovedpersonen skaber sig i kort tid et helle, hvor han selv får lov
at bestemme. Han bruger sin frihed til ganske privat at
begære en kvinde.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Jeg har kigget nærmere på den her bog, fordi den er med på
&lt;a href="http://benbeck.co.uk/anarchysf/main.htm"
target="_blank"&gt;Anarchism and science fiction -- A reading list&lt;/a&gt;.
Den bliver vist primært betragtet som et eksempel på hvor skidt
det kan gå, når man ikke har anarkisme.
&lt;/p&gt;
</description>
			<pubDate>Mon, 21 Nov 2011 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Analyse</category><category>Anarkisme</category><category>Bog</category><category>George Orwell</category><category>Science fiction</category>
		</item>
		<item>
			<title>Null-a's verden</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1198</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1198</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: A. E. van Vogt, Analyse, Anarkisme, Bog, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Analyse af &lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/The_World_of_Null-A"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;&lt;em&gt;The World of Null-A&lt;/em&gt;&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;,
af
&lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/A._E._van_Vogt"
target="_blank"&gt;A. E. van Vogt&lt;/a&gt;.
Hvilken slags samfund skildres der i bogen?
&lt;/p&gt;

&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2011/nulla.jpg" alt="" /&gt;
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
De ypperste mennesker på Jorden er trænet i null-a. Det betyder bl.a. at de er gode til at se verden som den faktisk er, uden fordomme. (Hvis det kniber at afgøre hvordan verden er, kan man få hjælp fra en af de perfekte og almindeligt brugte løgnedetektorer.) 30 dage om året afholdes spillene i maskin-byen. Mens spillene foregår, er der ikke noget politi i byen, og den eneste beskyttelse er at være medlem af en gruppe: så undgår man sårbarheden ved at gå alene på gaden. Dem der næsten er de bedste til null-a får rigdomme og de gode jobs. Dem der vinder bliver inviteret til Venus.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
På Venus er der ingen forbrydelser og intet politi. Dog er der et par detektiver, hvis behovet for opklaring skulle opstå. Alt arbejde er frivilligt, der er ingen regering. Man studerer situationen omhyggeligt, og vælger så en uddannelse, der snart bliver behov for.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Det er spændende billeder det her. Det er dog svært at tage dem seriøst i en røverhistorie, der også har skurkagtige galaktiske imperier og deres agenter, en dårende dame, teleportation, udødelighed og agenter, der tilsyneladende hele tiden skifter side. Og disse elementer synes overhovedet ikke at hænge sammen.
&lt;/p&gt;
</description>
			<pubDate>Fri, 13 May 2011 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>A. E. van Vogt</category><category>Analyse</category><category>Anarkisme</category><category>Bog</category><category>Science fiction</category>
		</item>
		<item>
			<title>Dem uden ejendom</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1109</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1109</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Analyse, Anarkisme, Bog, Science fiction, Ursula K. Le Guin&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Analyse af &lt;b&gt;&lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/The_Dispossessed"
target="_blank"&gt;&lt;em&gt;The Dispossessed&lt;/em&gt;&lt;/a&gt;&lt;/b&gt;.
Hvilken slags samfund skildres der i bogen? 
&lt;/p&gt;
&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2010/dispos.jpg" /&gt;
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
I bogen møder vi Annarres, der bliver kaldt et anarkistisk samfund. Og hvad præcis betyder det så?
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Annarres eksisterer i modsætning til Urras. Folk fra Urras (planeten) kan ikke besøge Annarres (månen), og folk fra Annarres vælger (traditionelt) ikke at besøge Urras: hvorfor skulle de det, når Annarres er så meget bedre? Desuden er der tegn på, at folk på Urras nogle gange overreagerer lidt, fordi splittet med Annarres har sat dybe spor. Der er dog to lighedspunkter: musikken er ens, og samfundene er ikke perfekte. Og set udefra er det bemærkelsesværdigt, at begge samfund lever i balance med naturen, uden at drive rovdrift på ressourcerne.
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Lighed. Alle er lige. Det er ikke det samme som, at alle er ens -- fx er kvinder sejere, mere udholdende end mænd. Ting skal være funktionelle, ikke overdådige, og dette gælder bl.a. boliger, der er små og ofte delt, og ikke er vanvittigt oplyst eller opvarmet. Der er ingen titler, eller "De". Navne gives på tværs af kønnene (og i øvrigt er et givet navn unikt i bærerens levetid, og erstatter CPR-nr.). Er der også lighed med dyrene? I hvert fald er man vegetar.
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Frihed. Selvbestemmelse / ingen tvang. Der er ikke forbud, mure eller låse, der kan holde en inde eller ude, ingen fængsler eller love. De ordrer, der evt. måtte blive afgivet, giver mening, fx fordi de kommer fra en, der faktisk ved mere. Ikke noget med at skubbe eller slå, eller i videre forstand skade andre. I den grad man påvirkes af andre, er det når man forsøger at opnå andres respekt, eller at leve med at blive gjort nar af.
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Ingen penge. Ingen prostitution. Transport er at få et lift, eller ved større flytninger at omdanne en fragtvogn til personers brug.
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Ingen ejendomsret. Ting kan dele, bruges, men ikke ejes. Selv løgn umuliggøres på denne måde, fordi det tilstræbes at dele sandheden. De små samfund er løst forbundet, og selvom breve og telefon er en mulighed, bruges de ikke meget. Ordet "min" er næsten helt væk, og man siger endda ikke "min mor".
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Arbejdet organiseres på flere forskellige måder. Bl.a. er det lokalt nødvendige delt op, så den enkelte (selv forskeren og den studerende) oplever dem som pligter hver 10. dag. Samfundet drives i høj grad af gensidig hjælp. Alting er så vidt muligt decentraliseret. Børn arbejder også. Normalt arbejder man 5-7 timer om dagen, 6-8 dage ud af 10. Samfundet forudsætter villighed til at flytte til sit nye job, og par skilles tit på den måde.
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Begrebet "ægteskab" eksisterer ikke, omend partnere kan vælge monogami. Men det er kun hinanden, de afgiver det løfte til, og kun hinanden det får konsekvenser for, hvis løftet brydes. -- Det er normalt, at børn vokser op uden at kende deres forældre. -- Sex er ikke tabu, omend det er medfølende ikke at have sex for øjnene af andre, der ikke bliver inviteret til at være med. Andre krops-funktioner er heller ikke tabu. -- Annarres er et resultat af en revolution, og formodes at være en permanent af slagsen.
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
"The elements that made up Abbenay were the same as in any other Odonian community, repeated many times: workshops, factories, domiciles, dormitories, learning centres, meeting-halls, distributaries, depots, refectories. The bigger buildings were most often grouped around open squares, giving the city a basic cellular structure: it was one subcommunity or neighbourhood after another. Heavy industry and food-processing plants tended to cluster on the city's outskirts, and the cellular pattern was repeated in that related industries often stood side by side on a certain square or street." (Kapitel 4.)
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
"[...] the individual's individuality, the work he can do best, therefore his best contribution to his society. A healthy society would let him exercise that optimum function freely, in the coordination of all such functions finding its adaptability and strength. [...] Sacrifice might be demanded of the individual, but never compromise: for, though only the society could give security and stability, only the individual, the person, had the power of moral choice -- the power of change, the essential function of life." (Kapitel 10.)
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Mon, 11 Oct 2010 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Analyse</category><category>Anarkisme</category><category>Bog</category><category>Science fiction</category><category>Ursula K. Le Guin</category>
		</item>
		<item>
			<title>Eupsychia</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1001</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1001</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Analyse, Anarkisme, Bog, Chris Gregory, Star Trek&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Faldt over dette citat i &lt;a href="http://www.chrisgregory.org/books/star-trek/trek_oview.htm"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;&lt;em&gt;Parallel narratives&lt;/em&gt;&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;,
&lt;a href="http://www.chrisgregory.org/"
target="_blank"&gt;Chris Gregory&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;


&lt;p&gt;&lt;em&gt;
&lt;a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Abraham_Maslow"
target="_blank"&gt;Maslow&lt;/a&gt;s beskrivelse af hans teoretiske ideelle samfund "Eupsychia" har mange
lighedspunkter med den model Star Trek har overtaget:
&lt;/em&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;em&gt;
dette ville næsten med sikkerhed være en (filosofisk) anarkistisk
gruppe, en &lt;a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Taoisme"
target="_blank"&gt;taoistisk&lt;/a&gt; men elskende kultur, hvor mennesker (også
unge mennesker) ville have friere valg end vi er vant til,
og hvor basale behov og meta-behov ville blive respekteret i meget
højere grad end de bliver i vores samfund. Mennesker ville ikke
irritere hinanden så meget som vi gør, ville meget sjældnere
presse meninger eller religioner eller filosofier eller smag indenfor
tøj eller mad eller kunst eller kvinder på deres næste. Med få ord ville
beboerne i Eupsychia hælde mod at være taoistiske, ikke-påtrængende,
og opfylde basale behov (når muligt), ville kun blive frustrerede under
visse betingelser, jeg ikke har forsøgt at beskrive, ville være mere
ærlige overfor hinanden end vi er, og ville tillade mennesker
friere valg når muligt. De ville udøve mindre kontrol, vold, foragt eller
overbærenhed, end vi gør. Under sådanne forhold ville de dybeste lag
i menneskets natur vise sig selv med større lethed ... (Maslow, 1970,
pp. 277-8)
&lt;/em&gt;&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;Jeg forsøger at opsummere ca. halvdelen af bogen i en artikel
i Subspace nr.1, 2010, der lige er kommet.&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Fri, 02 Apr 2010 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Analyse</category><category>Anarkisme</category><category>Bog</category><category>Chris Gregory</category><category>Star Trek</category>
		</item>
		<item>
			<title>Lykken er at være lige der hvor man skal</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=998</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=998</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Aldous Huxley, Analyse, Anarkisme, Bog, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Analyse af
&lt;a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Fagre_nye_verden"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;&lt;em&gt;Fagre nye verden&lt;/em&gt;&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;.
Hvilke slags samfund skildres der i bogen?
&lt;/p&gt;&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2009/fagre.jpg" /&gt;
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Verdenssamfundet&lt;/b&gt; kan beskrives med:
Alting sin plads, og alting på sin plads. Allerede før 
fødslen bliver indoktrineringen startet, så jeg kan passe perfekt
til min hylde i livet. Karakteren bliver formet, kasten bliver valgt
(bliver jeg alpha eller epsilon?), mit sociale liv er prædestineret;
måske vælger man ligefrem, at jeg skal være steril, eller at jeg
skal hade kulde fordi jeg skal arbejde i de varme lande. Jeg vil ende
med at elske det, jeg ikke kan komme udenom. At der så skal organiseret
mishandling til, for at jeg kan opnå den tilstand -- nå ja. Hvad er
en lille smule børnemishandling mod et livs frihed og lykke?
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Lykke er det højeste gode. Derfor er der også mange ting, der er sorteret
fra, inklusive nogle af de ting, vi normalt forbinder med det
(indviklede) voksne liv: demokrati, kærlighed (sex er til gengæld en god ting),
familie og børn (alle børn opstår ved kunstig befrugtning).
Hvis jeg stadig ikke har det godt, kan jeg tage de stoffer,
staten giver mig. Alt er let, og der er penge nok på kontoen. Desuden
elsker jeg at bruge penge. Og jeg holder mig ung og spændstig, indtil
jeg pludselig falder om som 60-årig. Kan man dog ønske sig mere?
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Ensartethed er en anden ting, der sikrer os mod problemer. Hvis jeg
ligner min kollega 100%, hvordan kan jalousi så opstå? Identitet
er nærmest afskaffet, og alting bliver gjort i fællesskab.
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Det er farligt at vide for meget. Og der er visse ting, det er helt
forbudt at vide. Videnskab har sit formål, men kan også overdrives.
Målet er at opnå et samfund, der tilsyneladende er uforanderligt,
men hvis man kan opnå det mere effektivt, så er det også okay.
Ægte kunst er også farlig. Syntetisk musik og kunststoffer er til
gengæld yndige.
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Som modpol til denne vidunderlige verden (ikke perfekt -- der er
desværre stadig punkter, der kan forbedres, og lidt ulykke hist og
her) har vi 3 punkter: &lt;b&gt;Bernard&lt;/b&gt;, der ikke er helt tilpasset, 

&lt;b&gt;Johannes&lt;/b&gt;
der er født i reservatet, og &lt;b&gt;en ø&lt;/b&gt; reserveret til dem, der er for
intelligente til at tilpasse sig al denne lykke.
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Bernard vil hellere tale sammen end se endnu et bevidstløst skuespil,
og har ikke noget imod stærke følelser.
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Johannes er nærmest 100% som vi er i dag: han kender til ægteskab,
fødsler og forældre, religion, snavs, alderdom, smerte, sygdom og
alkohol. Men han kender også til Shakespeare, og til respekt for det
enkelte liv. Han har en slags idé om, at vi skal fortjene hinanden --
vi kan ikke bare hoppe i seng med hinanden.
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Konklusionen på bogen er, at Bernard må drage ud på en øde ø (også
selvom han stritter imod), og Johannes falder gennem samfundets revner og
slår sig hårdt. Så verdenssamfundet vandt denne runde.
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Jeg har kigget nærmere på den her bog, fordi den er med på
&lt;a href="http://web.ukonline.co.uk/benjaminbeck/anarchysf/main.htm"
target="_blank"&gt;Anarchism and science fiction -- A reading list&lt;/a&gt;.
Tilsyneladende er den interessant i den sammenhæng, ikke pga. hvad
den faktisk indeholder, men pga. forfatterens holdninger i øvrigt,
og hvad han kunne have fundet på at tilføje til bogen under andre
omstændigheder. Måske er der anarki ude på den øde ø?
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Mon, 16 Nov 2009 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Aldous Huxley</category><category>Analyse</category><category>Anarkisme</category><category>Bog</category><category>Science fiction</category>
		</item>
		<item>
			<title>En mekanisk mand</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=843</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=843</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Analyse, Anarkisme, Anthony Burgess, Bog, Science fiction&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Analyse af
&lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/A_clockwork_orange"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;&lt;em&gt;A clockwork orange&lt;/em&gt;&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;.
Hvilke slags samfund skildres der i bogen?
&lt;/p&gt;
&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2009/aco.jpg" /&gt;
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Til at begynde med føles det som vores eget samfund, måske
overdrevet lidt, men ellers genkendeligt: der er bander
af unge voldsmænd og for lidt politi, politivold og
overfyldte fængsler. Umiddelbart er der kun ét nyt
element: alle sunde voksne skal arbejde. Og var det
ikke sådan i USSR? Men regeringen er i gang med at
ændre landet til det "bedre".
Forbryderes ejendele kan konfiskeres. Politiet skal
være stærkere. Fængslerne skal tømmes,
bl.a. fordi politiske fanger er på vej ind.
Og helt centralt i bogen: forbrydere skal
hjernevaskes til at blive lovlydige. Dette sidste tiltag
bliver dog trukket tilbage, fordi modstanderne får
lavet en god PR-kampagne, der demonstrerer problemerne
ved teknikken.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Jeg har kigget nærmere på den her bog, fordi den er med på
&lt;a href="http://web.ukonline.co.uk/benjaminbeck/anarchysf/main.htm"
target="_blank"&gt;Anarchism and science fiction -- A reading list&lt;/a&gt;.
Burgess har selv beskrevet bogens morale som: "man kan måske ikke
stole på det enkelte menneske -- men man kan endnu mindre stole
på staten". Dette udsagn er nærmest anarkistisk.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
Note: i fremtiden vil jeg også kigge på andre tekster, der
er med på sf/anarkisme-læselisten, og prøve at analysere
dem på tilsvarende måde.
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Fri, 30 Jan 2009 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Analyse</category><category>Anarkisme</category><category>Anthony Burgess</category><category>Bog</category><category>Science fiction</category>
		</item>
	</channel>
</rss>
