<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1" ?>
<rss version="2.0">
	<channel>
		<title>ommadawn.dk - Ursula K. Le Guin</title>
		<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?tagid=159</link>
		<item>
			<title>I en kælder sort som kul</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=869</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=869</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Filosofi, Novelle, Science fiction, Ursula K. Le Guin&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af
&lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/The_Ones_Who_Walk_Away_from_Omelas"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;"The Ones Who Walk Away from Omelas"&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;
af
&lt;a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Ursula_K._Le_Guin"
target="_blank"&gt;Ursula K. Le Guin &lt;/a&gt;,
læst i
&lt;a href="http://www.isfdb.org/cgi-bin/pl.cgi?BSSFYR319XX"
target="_blank"&gt;&lt;em&gt;The Best Science Fiction of the Year #3 &lt;/em&gt; (Terry 

Carr)&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Der er fest og lykke i Omelas -- og dette udsagn er ikke banalt,
beboerne er skam komplekse mennesker.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det science fiction?&lt;/b&gt;
Hm. Den videnskab, vi kredser om her, er vist sociologien. Kan man
indrette et samfund på den her måde? Og også noget med utopi. Så, ja,
det er vel egentlig sf.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Vi hører lidt nærmere om hvordan Omelas er konstrueret. Religion, men
ikke nogen kirker, og ikke nogen skyld. Ikke nogen soldater. Alt i alt
et rart sted. Men der er en enkelt, der ikke har det rart: i et
låst kælderværelse sidder et sultent barn og har det skidt. Alle ved
det. Og denne lille ulykke er nødvendig, for at resten af Omelas kan
være lykkelig. De fleste lever med denne tingenes tilstand -- ja, nogle
gør sig ekstra megen umage med at være lykkelige, for at gøre barnets
offer værdifuldt. Men nogen kan ikke leve med tingenes tilstand, og vælger
at forlade byen.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Oh yes! Vi er ude i et filosofisk spørgsmål: kan man skrue et samfund
sammen på den her måde? Kan et samfund være lykkeligt, hvis en enkelt
lider? I videre forstand snakker vi jo nogle gange om det her. Det er
okay retssystemet ikke er perfekt -- okay hvis en uskyldig en gang
imellem bliver dømt. Men er det det? Her er spørgsmålet kogt ned til
sin essens.
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Wed, 23 May 2012 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Filosofi</category><category>Novelle</category><category>Science fiction</category><category>Ursula K. Le Guin</category>
		</item>
		<item>
			<title>Dem uden ejendom</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1109</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=1109</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Analyse, Anarkisme, Bog, Science fiction, Ursula K. Le Guin&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Analyse af &lt;b&gt;&lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/The_Dispossessed"
target="_blank"&gt;&lt;em&gt;The Dispossessed&lt;/em&gt;&lt;/a&gt;&lt;/b&gt;.
Hvilken slags samfund skildres der i bogen? 
&lt;/p&gt;
&lt;p align="center"&gt;
&lt;img src="/grafik/2010/dispos.jpg" /&gt;
&lt;/p&gt;

&lt;p&gt;
I bogen møder vi Annarres, der bliver kaldt et anarkistisk samfund. Og hvad præcis betyder det så?
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Annarres eksisterer i modsætning til Urras. Folk fra Urras (planeten) kan ikke besøge Annarres (månen), og folk fra Annarres vælger (traditionelt) ikke at besøge Urras: hvorfor skulle de det, når Annarres er så meget bedre? Desuden er der tegn på, at folk på Urras nogle gange overreagerer lidt, fordi splittet med Annarres har sat dybe spor. Der er dog to lighedspunkter: musikken er ens, og samfundene er ikke perfekte. Og set udefra er det bemærkelsesværdigt, at begge samfund lever i balance med naturen, uden at drive rovdrift på ressourcerne.
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Lighed. Alle er lige. Det er ikke det samme som, at alle er ens -- fx er kvinder sejere, mere udholdende end mænd. Ting skal være funktionelle, ikke overdådige, og dette gælder bl.a. boliger, der er små og ofte delt, og ikke er vanvittigt oplyst eller opvarmet. Der er ingen titler, eller "De". Navne gives på tværs af kønnene (og i øvrigt er et givet navn unikt i bærerens levetid, og erstatter CPR-nr.). Er der også lighed med dyrene? I hvert fald er man vegetar.
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Frihed. Selvbestemmelse / ingen tvang. Der er ikke forbud, mure eller låse, der kan holde en inde eller ude, ingen fængsler eller love. De ordrer, der evt. måtte blive afgivet, giver mening, fx fordi de kommer fra en, der faktisk ved mere. Ikke noget med at skubbe eller slå, eller i videre forstand skade andre. I den grad man påvirkes af andre, er det når man forsøger at opnå andres respekt, eller at leve med at blive gjort nar af.
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Ingen penge. Ingen prostitution. Transport er at få et lift, eller ved større flytninger at omdanne en fragtvogn til personers brug.
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Ingen ejendomsret. Ting kan dele, bruges, men ikke ejes. Selv løgn umuliggøres på denne måde, fordi det tilstræbes at dele sandheden. De små samfund er løst forbundet, og selvom breve og telefon er en mulighed, bruges de ikke meget. Ordet "min" er næsten helt væk, og man siger endda ikke "min mor".
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Arbejdet organiseres på flere forskellige måder. Bl.a. er det lokalt nødvendige delt op, så den enkelte (selv forskeren og den studerende) oplever dem som pligter hver 10. dag. Samfundet drives i høj grad af gensidig hjælp. Alting er så vidt muligt decentraliseret. Børn arbejder også. Normalt arbejder man 5-7 timer om dagen, 6-8 dage ud af 10. Samfundet forudsætter villighed til at flytte til sit nye job, og par skilles tit på den måde.
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
Begrebet "ægteskab" eksisterer ikke, omend partnere kan vælge monogami. Men det er kun hinanden, de afgiver det løfte til, og kun hinanden det får konsekvenser for, hvis løftet brydes. -- Det er normalt, at børn vokser op uden at kende deres forældre. -- Sex er ikke tabu, omend det er medfølende ikke at have sex for øjnene af andre, der ikke bliver inviteret til at være med. Andre krops-funktioner er heller ikke tabu. -- Annarres er et resultat af en revolution, og formodes at være en permanent af slagsen.
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
"The elements that made up Abbenay were the same as in any other Odonian community, repeated many times: workshops, factories, domiciles, dormitories, learning centres, meeting-halls, distributaries, depots, refectories. The bigger buildings were most often grouped around open squares, giving the city a basic cellular structure: it was one subcommunity or neighbourhood after another. Heavy industry and food-processing plants tended to cluster on the city's outskirts, and the cellular pattern was repeated in that related industries often stood side by side on a certain square or street." (Kapitel 4.)
&lt;/p&gt;&lt;p&gt;
"[...] the individual's individuality, the work he can do best, therefore his best contribution to his society. A healthy society would let him exercise that optimum function freely, in the coordination of all such functions finding its adaptability and strength. [...] Sacrifice might be demanded of the individual, but never compromise: for, though only the society could give security and stability, only the individual, the person, had the power of moral choice -- the power of change, the essential function of life." (Kapitel 10.)
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Mon, 11 Oct 2010 00:00:00 +0200</pubDate>
			<category>Analyse</category><category>Anarkisme</category><category>Bog</category><category>Science fiction</category><category>Ursula K. Le Guin</category>
		</item>
		<item>
			<title>Der er mere end en slags familie</title>
			<link>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=827</link>
			<guid>http://www.ommadawn.dk/design2.php?sideid=827</guid>
			<description>&lt;p&gt;Tags: Anmeldelse, Bog, Børn og unge, Fantasy, Ursula K. Le Guin&lt;p&gt;&lt;p&gt;
Anmeldelse af
&lt;a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Beginning_Place"
target="_blank"&gt;&lt;b&gt;&lt;em&gt;Der er mere end én vej&lt;/em&gt;&lt;/b&gt;&lt;/a&gt;
af
&lt;a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Ursula_K._Le_Guin"
target="_blank"&gt;Ursula K. Le Guin&lt;/a&gt;.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Skitse:&lt;/b&gt;
Hugh og Irena er begge ca. 20 år.
Hugh har et job som ekspedient, og bor hos sin mor.
Begge finder de vej til en skov, der er kuk i. Tiden går
ikke på samme måde her som andetsteds, og der er altid
tusmørke. Og de har to liv: det udenfor skoven, og det
indeni. Udenfor skoven er deres liv præget af dårlige
forældre, dårlige hjem og mangel på venner.
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Temaer:&lt;/b&gt;
Hvis man går gennem skoven, kommer man til en by. Både
Hugh og Irena bliver forelskede i en bybo. Men i sidste
ende får de hinanden. -- Byen har et problem, og det er
kun Hugh og Irena, der kan løse det. Så Hugh får et sværd,
og bliver sendt afsted. -- Selve plottet er rimelig banalt,
men stemningen er dyb og velbeskrevet. Og et lille hurtigt
citat: &lt;em&gt;"To mennesker er altid på den ene eller anden
måde ansvarlige for hinanden."&lt;/em&gt;
&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;
&lt;b&gt;Er det godt?&lt;/b&gt;
Bogen prægede mig meget da jeg læste den for mange år siden,
og jeg ved jeg har læst den mere end en gang. Det var stadig
en stor oplevelse at læse den i dag, men jeg tror det var
af helt andre årsager. I dag kan jeg tydeligt se punkter, hvor
jeg ligner Hugh og Irena. Så for mig personlig er det en vigtig
bog. Derudover synes jeg karaktererne er knaldgodt beskrevet, og
plottet har den lille position, det bør have -- altid en god ting.
&lt;/p&gt;</description>
			<pubDate>Tue, 30 Dec 2008 00:00:00 +0100</pubDate>
			<category>Anmeldelse</category><category>Bog</category><category>Børn og unge</category><category>Fantasy</category><category>Ursula K. Le Guin</category>
		</item>
	</channel>
</rss>
