ommadawn.dk - Ursula K. Le Guin

I en k�lder sort som kul

Wed, 23 May 2012 00:00:00 +0200

Tags: Anmeldelse, Filosofi, Novelle, Science fiction, Ursula K. Le Guin

Anmeldelse af "The Ones Who Walk Away from Omelas" af Ursula K. Le Guin , l�st i The Best Science Fiction of the Year #3 (Terry Carr).

Skitse: Der er fest og lykke i Omelas -- og dette udsagn er ikke banalt, beboerne er skam komplekse mennesker.

Er det science fiction? Hm. Den videnskab, vi kredser om her, er vist sociologien. Kan man indrette et samfund p� den her m�de? Og ogs� noget med utopi. S�, ja, det er vel egentlig sf.

Temaer: Vi h�rer lidt n�rmere om hvordan Omelas er konstrueret. Religion, men ikke nogen kirker, og ikke nogen skyld. Ikke nogen soldater. Alt i alt et rart sted. Men der er en enkelt, der ikke har det rart: i et l�st k�lderv�relse sidder et sultent barn og har det skidt. Alle ved det. Og denne lille ulykke er n�dvendig, for at resten af Omelas kan v�re lykkelig. De fleste lever med denne tingenes tilstand -- ja, nogle g�r sig ekstra megen umage med at v�re lykkelige, for at g�re barnets offer v�rdifuldt. Men nogen kan ikke leve med tingenes tilstand, og v�lger at forlade byen.

Er det godt? Oh yes! Vi er ude i et filosofisk sp�rgsm�l: kan man skrue et samfund sammen p� den her m�de? Kan et samfund v�re lykkeligt, hvis en enkelt lider? I videre forstand snakker vi jo nogle gange om det her. Det er okay retssystemet ikke er perfekt -- okay hvis en uskyldig en gang imellem bliver d�mt. Men er det det? Her er sp�rgsm�let kogt ned til sin essens.

Dem uden ejendom

Mon, 11 Oct 2010 00:00:00 +0200

Tags: Analyse, Anarkisme, Bog, Science fiction, Ursula K. Le Guin

Analyse af The Dispossessed. Hvilken slags samfund skildres der i bogen?

I bogen m�der vi Annarres, der bliver kaldt et anarkistisk samfund. Og hvad pr�cis betyder det s�?

Annarres eksisterer i mods�tning til Urras. Folk fra Urras (planeten) kan ikke bes�ge Annarres (m�nen), og folk fra Annarres v�lger (traditionelt) ikke at bes�ge Urras: hvorfor skulle de det, n�r Annarres er s� meget bedre? Desuden er der tegn p�, at folk p� Urras nogle gange overreagerer lidt, fordi splittet med Annarres har sat dybe spor. Der er dog to lighedspunkter: musikken er ens, og samfundene er ikke perfekte. Og set udefra er det bem�rkelsesv�rdigt, at begge samfund lever i balance med naturen, uden at drive rovdrift p� ressourcerne.

Lighed. Alle er lige. Det er ikke det samme som, at alle er ens -- fx er kvinder sejere, mere udholdende end m�nd. Ting skal v�re funktionelle, ikke overd�dige, og dette g�lder bl.a. boliger, der er sm� og ofte delt, og ikke er vanvittigt oplyst eller opvarmet. Der er ingen titler, eller "De". Navne gives p� tv�rs af k�nnene (og i �vrigt er et givet navn unikt i b�rerens levetid, og erstatter CPR-nr.). Er der ogs� lighed med dyrene? I hvert fald er man vegetar.

Frihed. Selvbestemmelse / ingen tvang. Der er ikke forbud, mure eller l�se, der kan holde en inde eller ude, ingen f�ngsler eller love. De ordrer, der evt. m�tte blive afgivet, giver mening, fx fordi de kommer fra en, der faktisk ved mere. Ikke noget med at skubbe eller sl�, eller i videre forstand skade andre. I den grad man p�virkes af andre, er det n�r man fors�ger at opn� andres respekt, eller at leve med at blive gjort nar af.

Ingen penge. Ingen prostitution. Transport er at f� et lift, eller ved st�rre flytninger at omdanne en fragtvogn til personers brug.

Ingen ejendomsret. Ting kan dele, bruges, men ikke ejes. Selv l�gn umuligg�res p� denne m�de, fordi det tilstr�bes at dele sandheden. De sm� samfund er l�st forbundet, og selvom breve og telefon er en mulighed, bruges de ikke meget. Ordet "min" er n�sten helt v�k, og man siger endda ikke "min mor".

Arbejdet organiseres p� flere forskellige m�der. Bl.a. er det lokalt n�dvendige delt op, s� den enkelte (selv forskeren og den studerende) oplever dem som pligter hver 10. dag. Samfundet drives i h�j grad af gensidig hj�lp. Alting er s� vidt muligt decentraliseret. B�rn arbejder ogs�. Normalt arbejder man 5-7 timer om dagen, 6-8 dage ud af 10. Samfundet foruds�tter villighed til at flytte til sit nye job, og par skilles tit p� den m�de.

Begrebet "�gteskab" eksisterer ikke, omend partnere kan v�lge monogami. Men det er kun hinanden, de afgiver det l�fte til, og kun hinanden det f�r konsekvenser for, hvis l�ftet brydes. -- Det er normalt, at b�rn vokser op uden at kende deres for�ldre. -- Sex er ikke tabu, omend det er medf�lende ikke at have sex for �jnene af andre, der ikke bliver inviteret til at v�re med. Andre krops-funktioner er heller ikke tabu. -- Annarres er et resultat af en revolution, og formodes at v�re en permanent af slagsen.

"The elements that made up Abbenay were the same as in any other Odonian community, repeated many times: workshops, factories, domiciles, dormitories, learning centres, meeting-halls, distributaries, depots, refectories. The bigger buildings were most often grouped around open squares, giving the city a basic cellular structure: it was one subcommunity or neighbourhood after another. Heavy industry and food-processing plants tended to cluster on the city's outskirts, and the cellular pattern was repeated in that related industries often stood side by side on a certain square or street." (Kapitel 4.)

"[...] the individual's individuality, the work he can do best, therefore his best contribution to his society. A healthy society would let him exercise that optimum function freely, in the coordination of all such functions finding its adaptability and strength. [...] Sacrifice might be demanded of the individual, but never compromise: for, though only the society could give security and stability, only the individual, the person, had the power of moral choice -- the power of change, the essential function of life." (Kapitel 10.)

Der er mere end en slags familie

Tue, 30 Dec 2008 00:00:00 +0100

Tags: Anmeldelse, Bog, B�rn og unge, Fantasy, Ursula K. Le Guin

Anmeldelse af Der er mere end �n vej af Ursula K. Le Guin.

Skitse: Hugh og Irena er begge ca. 20 �r. Hugh har et job som ekspedient, og bor hos sin mor. Begge finder de vej til en skov, der er kuk i. Tiden g�r ikke p� samme m�de her som andetsteds, og der er altid tusm�rke. Og de har to liv: det udenfor skoven, og det indeni. Udenfor skoven er deres liv pr�get af d�rlige for�ldre, d�rlige hjem og mangel p� venner.

Temaer: Hvis man g�r gennem skoven, kommer man til en by. B�de Hugh og Irena bliver forelskede i en bybo. Men i sidste ende f�r de hinanden. -- Byen har et problem, og det er kun Hugh og Irena, der kan l�se det. S� Hugh f�r et sv�rd, og bliver sendt afsted. -- Selve plottet er rimelig banalt, men stemningen er dyb og velbeskrevet. Og et lille hurtigt citat: "To mennesker er altid p� den ene eller anden m�de ansvarlige for hinanden."

Er det godt? Bogen pr�gede mig meget da jeg l�ste den for mange �r siden, og jeg ved jeg har l�st den mere end en gang. Det var stadig en stor oplevelse at l�se den i dag, men jeg tror det var af helt andre �rsager. I dag kan jeg tydeligt se punkter, hvor jeg ligner Hugh og Irena. S� for mig personlig er det en vigtig bog. Derudover synes jeg karaktererne er knaldgodt beskrevet, og plottet har den lille position, det b�r have -- altid en god ting.