8. Jeg kan vælge at forlade situationen (om muligt)

Tags: Jeg kan vælge at forlade situationen Påklistrede grene

Jeg var blevet brændt af, og jeg var blevet ramt på min selvfølelse af den form for stød, der starter i maven og spreder følelsesmæssigt sort blæk ud i alle vener. Mit første valg var at blive meget vred og lade ham det vide. Det eneste andet valg, som jeg kunne forestille mig, var at tilgive ham og give slip på det. Men det føltes heller ikke godt. Jeg fandt på en øvelse til mig selv; hele tiden gentog jeg enten højt, når jeg kunne det, eller uden lyd, når andre var til stede: ”Jeg tilgiver dig Mike, og jeg overlader dig til Helligånden.”

En dag jeg var hjemme, ringede telefonen, og jeg hørte Mikes velkendte stemme. ”Marianne?” Før jeg bevidst kunne nå at tænke over det, fyldte en virkelig varme og kærlighed mit bryst. ”Mike? Hej! Det er rigtig dejligt at høre fra dig!” Og det var det. Det føltes vidunderligt at høre hans stemme. Han sagde, ”Godt, hvornår kan jeg træffe dig?” Jeg sagde, ”Hvornår kunne du tænke dig?” ”Hvad med i aften?” I det øjeblik kom ord ud af min mund, som overraskede mig lige så meget, som de må have overrasket ham. Jeg sagde med megen kærlighed og venlighed, ”Mike, jeg holder virkelig af dig, og det vil ikke forandre sig. Jeg er stadig din ven uanset hvad. Men med hensyn til at komme sammen, så synes vi ikke at danse den samme dans. Så hvis du har lyst til, at vi spiser en frokost sammen en gang, må du endelig ringe. Men hvad andre aftaler angår, må jeg melde pas.”

Marianne Williamson [1]

[1] Kærlighedens mirakel, Andel del: Praksis, 6. Forbindelser, 14. At praktisere tilgivelse - forkortet

Skabt: 22. januar, 2009 - Sidst ændret: 22. januar, 2009 - Kommentarer (0)