« Farligt rum Lige børn leger bedst »

Frie trottere

Tags: Bog Frihed Mikael Niemi Science fiction

Tanker om "Trottermanifestet" af Mikael Niemi, læst i Sulebulen.

Så daffede Sulebulen ind på min radarskærm. Og generelt har jeg prøvet at tage den for den hvad den er (ikke rigtig en novelle-samling, ikke rigtig en roman, ikke traditionelle fortællinger med hovedperson osv.). Og jeg er kommet til at grine højt flere gange under læsningen. Men i bund og grund er den god, uden helt at handle om det jeg rigtig kan lide. Bortset fra et par enkelte sider.

Angiveligt er trottermanifestet (reglerne for hvordan en lille besætning, der isoleres på et lille rumskib i årevis, kan overleve uden at blive alt for sindssyge) som følger:

  1. Der findes ikke noget trottermanifest.
  2. Hører du ikke efter, din spasser? Der findes ikke noget trottermanifest.
  3. Hvor mange gange skal jeg sige, at der ikke findes noget trottermanifest? Hvis du ikke tror mig, kan du blive hjemme og dyrke voksbønner!

Denne version har en klar årsag: Hvis der fandtes et trottermanifest, ville magthaverne på Jorden kunne forholde sig til det og begynde at komme med forbud, bøder og afbigt. Trottermanifestet siger æv-bæv til jordboerne. Vi er fri. I kan ikke fange os.

Men hvis man graver lidt mere i det, finder der alligevel nogle regler. De må i den grad være uskrevne. Og de lyder noget i den her retning.

  • Vi har ingen uniformer.
  • Alle er dus.
  • Ligeløn.
  • Alle ejer skibet.
  • Fri sex.
  • Lad være med at klynke.

Det her kunne man også sige på andre måder. Frihed (fri påklædning, fri sex). Lighed (ikke noget med at påklædning eller tiltaleformer udstråler at jeg er mere end dig, lige løn). Broderskab (skulle gerne være det der voksede ud af disse små regler). Ja, faktisk er det næsten helt kommunistisk med fælles ejerskab. Og selv reglen om ikke at klynke giver en vis form for mening, når alle på denne måde er i samme båd/rumskib: sig hvis der er problemer, ja, men derefter er det et fælles problem, og vi accepterer ikke, at du lider specielt under vores fælles problemer.

I den grad tankevækkende.

Note: Sverige er inde på min lystavle fordi jeg skal til Imagicon 2 / Swecon 2009. Og netop Sulebulen dukkede op, fordi den har været diskuteret i Azur. Sci-Fi klubben.

Skabt: 29. juli, 2009 - Sidst ændret: 29. juli, 2009 - Kommentarer (0)