« Menneske-maskine interface Vold »

Videre til næste film

Tags: Anmeldelse Film Science fiction

Anmeldelse af "Next".

Skitse: Cris kan se 2 minutter ind i sin egen fremtid. Bortset fra -- hende. Han kan se hende, meget længere tid i forvejen. Men hvad betyder det? Det er noget af det, Cris bruger sin tid på at regne ud. I mellemtiden har Ferris et lille problem med en atombombe i Los Angeles, og vil gerne bruge Cris' talent til at løse det.

Er det science fiction? Er Cris en mutant eller hvad? Og hvorfor kan han se "hende" bedre end han kan se alle andre? Vi hører aldrig hvorfor. Så om det er SF eller ej ... Men skaberne gør meget ud af, at den har en forbindelse til Philip K. Dick. Tja.

Temaer: Det er flot når Cris bruger sin evne til at undvige næveslag og geværkugler, og sågar faldende træstammer. Det er spændende når han forgrener sig og afsøger alle sine mulige handlemåder, for at finde den bedste. (Og hvordan er det så lige det virker? Spørg ikke ...) Alle skuespillerne leverer en glimrende præstation. Kameramændende har også gjort et fint job. Og det er lidt interresant, det her med at man kan ændre fremtiden, når man kan se den. Hvis man ikke kan lide resultatet af sin handling, kan man vælge en anden handling.

En sideeffekt af det her med at se fremtiden er, at vi nogle gange kigger fremad sammen med Cris. Efter det er sket et par gange, begynder man at tvivle på alt: er det her virkeligheden, eller bare et fremtidskig? Endnu en gang har noget Dick-relateret spillet virkelighedssansen et puds. Well done!

Er det godt? Filmen glemte en ting: et plot. Man sidder tilbage med åbne spørgsmål, og en fornemmelse af, at de kunne have været lappet meget nemt. Hvorfor bruger Cris så lang tid på at genfinde "hende"? Tror han, hun sidder på atombomben, så han kan slå to fluer med et smæk, ved at finde begge dele samtidig, og har han givet den forklaring til Ferris? Hvis det er sådan, så sig det! Og hvorfor har vi i det hele taget et meget langt forløb med "hende" sidst i filmen? Var det bare et af de forløb, Cris udforskede, før han valgte at realisere det bedste? Så sig det! Når I ikke gør det tydeligt, hvad der foregår, så kommer I til at se lidt tumpede ud, venner. Det er altså ærgerligt, fordi som sagt er filmning, effekter, skuespil osv. glimrende.

Skabt: 10. juni, 2009 - Sidst ændret: 10. juni, 2009 - Kommentarer (0)