« Latterlige mænd Kobber-georginen »

I en kælder sort som kul

Tags: Anmeldelse Filosofi Novelle Science fiction Ursula K. Le Guin

Anmeldelse af "The Ones Who Walk Away from Omelas" af Ursula K. Le Guin , læst i The Best Science Fiction of the Year #3 (Terry Carr).

Skitse: Der er fest og lykke i Omelas -- og dette udsagn er ikke banalt, beboerne er skam komplekse mennesker.

Er det science fiction? Hm. Den videnskab, vi kredser om her, er vist sociologien. Kan man indrette et samfund på den her måde? Og også noget med utopi. Så, ja, det er vel egentlig sf.

Temaer: Vi hører lidt nærmere om hvordan Omelas er konstrueret. Religion, men ikke nogen kirker, og ikke nogen skyld. Ikke nogen soldater. Alt i alt et rart sted. Men der er en enkelt, der ikke har det rart: i et låst kælderværelse sidder et sultent barn og har det skidt. Alle ved det. Og denne lille ulykke er nødvendig, for at resten af Omelas kan være lykkelig. De fleste lever med denne tingenes tilstand -- ja, nogle gør sig ekstra megen umage med at være lykkelige, for at gøre barnets offer værdifuldt. Men nogen kan ikke leve med tingenes tilstand, og vælger at forlade byen.

Er det godt? Oh yes! Vi er ude i et filosofisk spørgsmål: kan man skrue et samfund sammen på den her måde? Kan et samfund være lykkeligt, hvis en enkelt lider? I videre forstand snakker vi jo nogle gange om det her. Det er okay retssystemet ikke er perfekt -- okay hvis en uskyldig en gang imellem bliver dømt. Men er det det? Her er spørgsmålet kogt ned til sin essens.

Skabt: 25. marts, 2009 - Sidst ændret: 23. maj, 2012 - Kommentarer (0)