« De Hugo-nominerede noveller Niels Klim prisen skal snart gives »

Lede og finde

Tags: Bog Nick Musica Shari Thurow Usability

Tanker fra When Search Meets Web Usability af Shari Thurow og Nick Musica.

Bogen er inddelt i kapitler, der angriber det centrale problem fra forskellige vinkler: nogen er gode til søgemaskiner, andre er gode til usability, men der er nogen, der skal være gode til begge dele, det er en vigtig opgave i sig selv.

I kapitel 1 bliver Scent of Information introduceret. Her lyder det som: i hvor høj grad kan jeg "lugte" hvor jeg vil havne, hvis jeg klikker på dette link? Jo stærkere lugten er, jo mere sikker er jeg. (Jeg er lidt i tvivl om, hvorfor dette fænomen skal have sit eget ord, men så pyt da.)

I kapitel 2 bliver vi præsenteret for en ny version af Scent of Information: det er den lugt jeg som bruger afgiver, når jeg taster nogle søgeord ind i Google. Okay, så hvad er det så? Tja, tilsyneladende er det begge dele ...

I kapitel 3-5 går vi tættere på de 3 slags søgninger, der er.

  • Nogle gange prøver jeg bare at finde vej. I den situation er det vigtigt, at URLen er tydelig, fordi jeg ogsÃ¥ kigger pÃ¥ den, nÃ¥r jeg kigger mig omkring. Det er vigtigt, at URLen er kort. Om nødvendigt mÃ¥ firmaet købe nogle ekstra domæner, sÃ¥ det fÃ¥r dækket alle de muligheder, jeg kigger efter. Jeg benytter sandsynligvis ord som http eller www, dk eller com, navnet pÃ¥ et firma eller mærke, og i alt 1-2 ord.
  • Nogle gange er det information, jeg søger efter. Jeg bruger sandsynligvis ord i flertal (kameraer, fordi jeg søger information om kameraer før jeg beslutter hvilket jeg vil købe), hv-ord, og i alt 4 eller flere ord. Det er vigtigt, at den side jeg havner pÃ¥, har en liste, og bruger flertalsordet "øverst".
  • Nogle gange ønsker jeg at gennemføre en transaktion, fx et køb. Jeg bruger sandsynligvis visse udsangsord (log ind, køb, download ...) og visse navneord (film, musik, demo ...) og visse endelser (jpg, mp3, zip ...).

I kapitel 6 ser vi nærmere på den side, jeg lander på, når jeg har klikket på et link i søge-resultatet. Siden skal gerne have noget tilfælles med mine søgeord. Call to action, den handling firmaet ønsker jeg foretager på siden, fx "Put i indkøbsvogn", skal gerne være det mest tydelige på hele siden.

De sidste 3 kapitler ser på nogle andre aspekter af denne disciplin, jeg ikke vil se på her.

Jeg synes emnet er interresant, men bogen er skrevet, så jeg synes den kunne have været meget tyndere. Ovenfor opridser jeg de vigtige punkter, man bør tage med efter læsning, og der er simpelthen ikke ret meget mere i bogen ... Et af de kapitler, jeg ikke omtaler, regner møjsommeligt ud, at hvis en ekstra kunde pr. måned betyder 100 kr. mersalg, så betyder det et mersalg om året på 1200 kr., og lignende trivielle regnestykker.

Skabt: 18. maj, 2012 - Sidst ændret: 18. maj, 2012 - Kommentarer (0)