« Voks sammen Digt om satellit »

Hvis du finder den, kan du beholde den

Tags: Anmeldelse Bog Russ Colchamiro Science fiction

Anmeldelse af Finders Keepers, af Russ Colchamiro.

Skitse: Donald og Danielle er nygifte og nyansatte (og negre?), og i gang med at bygge universet. Men bygge-materialet bliver ved med at komme på afveje, bl.a. fordi de ikke kan holde fingrene fra hinanden. Karlsvognen er allerede blevet ødelagt, og Mælkevejen, den nye type galakse, karakteriseret ved at det centrale solsystem kun har én sol, er nu også i fare. The Minder of the Universe er ikke glad.

Er det science fiction? Well. Hvordan ødelægger man Karlsvognen? Og hvorfor kommer jeg til at tænke på Gud og engle? Hvis du kan besvare de spørgsmål ...

Temaer: Jason Marley og Theo Barnes er på vej gennem Europa med hver sin rygsæk. Jason er fra USA, har aldrig før været ude at rejse, og er fattig. Theo er fra New Zealand, stille, og har fundet det fantastiske bygge-materiale. -- Der er lighedspunkter med Douglas Adams her. Unge mennesker der rejser med rygsæk, og personer, der bygger planeter. Der er også lighedspunkter med Terry Pratchett. Vores guder opfører sig noget anderledes, end vi plejer at tro. -- Bogen er ikke kronologisk konstrueret. Jason og Theo beskrives parallelt, selvom deres afgørende oplevelser ligger et halvt år fra hinanden, så vi bliver ved med at hoppe frem og tilbage. -- Der er masser af sex.

Er det godt? Nej. Men lad os starte med det gode. Sproget har pænt høj kvalitet, og stavningen er for det meste okay. Der er mange personer med, men de bliver meget gradvist introduceret, så de er til at holde styr på. Og så det ikke-gode. Det forsvundne bygge-materiale giver en sjov oplelvese:

There was a blast of white light. There were streaks om screaming flourescent color. There was the sensation of being sucked through a tornado. And then there was XYC. Lots and lots of XYZ.

XYZ er forskelligt fra gang til gang. Men resten af passagen er ens hver gang, og ikke sjov 10. gang, dertil er den for lang. Og så al den hoppen i tiden! Måske okay, men lad så i det mindste et hop i tid og sted falde sammen med et hop fra kapitel til kapitel, i stedet for at gøre kapitlerne kortere!

Det afgørende problem er dog, at jeg keder mig. Da først jeg blev opmærksom på problemet, prøvede jeg at finde ud af hvorfor. Og jeg tror problemet er, at informations-tætheden er for lille. Kapitel 41 er ganske typisk på 4 sider. Jeg havde lyst til at klippe de midterste 2 ud. De indeholdt kun ting, jeg enten allerede vidste eller allerede havde gættet.

Note: Anmeldelsen er baseret på en anmelder-kopi. Første gang jeg har fået en fysisk anmelder-kopi af fremmede mennesker!

Skabt: 6. juli, 2011 - Sidst ændret: 6. juli, 2011 - Kommentarer (0)