« Vær i tas(ken) 6. Jeg undersøger og udlever mit potentiale »

Året der gik

Tags: Generelt

Når man gør noget, folk følger med i (TV, radio, blade, osv.), skal man jo også gøre status over året der gik. Jeg ved ikke hvor sjovt det er for dem der kigger med. (Eller hvad synes I?) Men det er nok sjovt for dem, der gør status. Så lad os se.

I 2005 begyndte jeg at have en hjemmeside, hvor noget af stoffet var på dansk, og i 2008 udviklede det sig til, at det meste af mit nye stof er på dansk. Der-kan-man-bare-se!

Det er lidt en overraskelse for mig selv, at så meget er det jeg skriver, er anmeldelser. Men det er nok fordi mine anmeldelser typisk bliver lidt analyserende også. Jeg har fået eksperimenteret mig frem til en anmeldelses-skabelon, der passer mig. Håber I også kan lide den.

2008 blev også året, hvor en masse af mine tekster, nye som gamle, nåede ud til den store verden. Det var lidt skræmmende. Men den store verden var tilsyneladende ligeglad. Min bog er ikke blevet en bestseller. Mine noveller har ikke startet store kontroverser. Og det er ikke mit indtryk, at folk ventede ude på kanten af sædet for at få adgang til mit speciale. Nå ja.

Et af mine sjove projekter, som jeg stadig er i gang med, er at læse ting, der gjorde stort indtryk på mig for 20 år siden, og se om de stadig holder. Nogle gange gør de, og så er det fedt.

Midt i det hele fandt jeg også på at lave noget af denne blog som fanzine. Vist lidt atypisk i dag, hvor fanzines erstattes af blogs. Lad os se hvordan det går.

Skabt: 3. januar, 2009 - Sidst ændret: 3. januar, 2009 - Kommentarer (0)