Hvorfor? Mig og hvalrossen

3 mand og 1 hund

Tags: Anmeldelse Biologi Filosofi Novelle Paolo Bacigalupi Religion Science fiction

Anmeldelse af The people of sand and slag, skrevet af Paolo Bacigalupi, læst i The mammoth book of best new SF 18 fra 2005.

Skitse. Der er en hund. En helt normal hund -- faktisk noget af et gadekryds. Og så er der 3 mennesker - og de er til gengæld ikke helt normale. De er modificeret og udbygget, så de nærmest er udødelige. Og selvom de har en funktion her i livet, ser vi primært at de er voldelige og farlige.

Er det science fiction? Det her er mennesker, der er så langt fra at være naturlige, at de kan se naturen/hunden som noget mærkeligt, noget der for alvor er udenfor dem. Man kan vel argumentere for, at nogle mennesker i dag allerede har det sådan. Så det er måske lige på kanten. På den anden side påvirkes deres synspunkt bl.a. af, at de selv ikke kender ikke andet, hverken fra deres egen personlige fortid eller fra andre i samfundet. Tja.

Er det godt? Det synes jeg. Det er interessant at spørge sig selv, hvordan naturen er, og om vi stadig er del af naturen, og den slags. Om det er okay at give moder natur så stor en hjælpende hånd, og dermed i den grad påvirke noget, kun evolutionen ellers har kunnet påvirke. Hele idéen med at udbygge os selv på den her måde hedder transhumanisme, og svæver rundt et eller andet sted mellem filosofi, religion og biologi. Jo, jeg synes det er guf.

Skabt: 18. august, 2008 - Sidst ndret: 18. august, 2008 - Kommentarer (0)