« De Hartwell-udvalgte noveller Anmeldte samtaler »

Ja, gal nat!

Tags: Anmeldelse Bog Fantasy Karin Tidbeck Science fiction

Anmeldelse af Jagannath, af Karin Tidbeck.

Forfatteren er svensk, sproget er engelsk. Langt det meste er, hvad jeg ville kalde fantasy, og forfatteren vist selv kalder weird. Jeg får indtryk af et Sverige, hvor køreturene kan være rigtigt lange, og hvor folk kommer ud fra eller forsvinder ind i skoven.

Er det godt? Langt det meste fortjener ikke anden karakter end "god". Det er kun detaljer, jeg er snublet lidt over. Historien om Cederberg indledes med, at vi får at vide, at han spiser sin frokost udendørs. God indledning, men den viser sig ikke rigtig at have noget med resten af novellen at gøre, og det er ikke den eneste novelle, hvor jeg tænker noget i den retning. Lidt synd. Ligesom det er synd, da den ellers udmærkede non-fact-artikel ikke får afmærket citater:

"Introduction", Elizabeth Hand
Her får vi at vide, at det er godt, og hvorfor det er godt.

"Beatrice"
Franz Hiller og Beatrice (et 2-personers luftskib) bliver forelskede i hinanden, men de kan desværre ikke få hinanden. Anna Goldberg kan til gengæld få Hercules, en dampmaskine. (Er der lidt steampunk her? "Dine messingrør tænder mig sådan ...") Pga. noget rod flytter Hercules, Anna, Franz og Beatrice II ind i samme pakhus. Og så bliver Anna gravid.

"Some Letters for Ove Lindström"
Far er død, og nu skal lejligheden og huset oppe i skoven ordnes. I mens er der tid til at tænke over dengang far var en hippie, og boede i skoven, og mor forsvandt ind i skoven.

"Miss Nyberg and I"
Jamen hvorfor skulle man ikke have alrunerod (tror jeg nok) blandt sine mærkelige planter, og kalde det lille, levende væsen Brown (har nok været Brun oprindeligt). Bare skade, at fortælleren ikke kan få en novelle ud af det.

"Rebecka"
Jesus (eller Gud?) er kommet tilbage, og nu er der vished om hvordan reglerne er. Der er ikke længere brug for psykologer, man bliver bare kureret. Alligevel lider Rebecka. Hun kan ikke blive fri for sine mareridt, og hun kan heller ikke få lov til at begå selvmord for at slippe for dem. Altså ender vi hos en af hendes venner, bundet til en seng. -- Slutningen er ret uhyggelig.

"Herr Cederberg"
Humlebier flyver som bekendt fordi de ikke ved, at de ikke kan. Cederberg vil gøre dem kunsten efter, og bygger et humlebi-fly.

"Who is Arvid Pekon?"
Arvid arbejder i telefon-omstillingen. Når nr. 1297 beder om at tale med Eva, læser Arvid op på lektien, og simluerer så at være Eva. Nej, der er ikke noget at gøre, 1297 har jo ikke fremsendt en lægeattest. (Eller rettere, den blev destrueret iflg. den procedure, der fjerner tilfældige dokumenter, men den procedure formodes 1297 jo ikke at kende til.) I pausen spiser Arvid ammoniakkager. Alt går egentlig fint. Men så er der en der ringer og vil tale med sin døde mor, og bagefter kan Arvid ikke huske, hvad der så skete. -- Vi er vist ude i noget absurd her.

"Brita’s Holiday Village"
En forfatter tager på ferie langt fra storbyen for at få skrevet lidt. Lange gåture afslører bl.a., at der hænger nogle store pupper oppe under tagene; siden hænger de tomme hylstre der. Samtidig er der drømme om flinke naboer.

"Reindeer Mountain"
Den sommer, Sara forsvandt ind i skoven, var Cilla 12 år. De to søstre kører med mor ud til bjerget; den sære onkel skal fiskes ud af familiens hus, så ejendommen kan sælges videre. Farmor (Märet) kom fra skoven, og siden har familien været lidt skør, deriblandt både onkel og Sara. Da de under oprydningen finder noget af Märets tøj, bliver Cilla og Sara meget optagede af det.

"Cloudberry Jam"
Via magi, og en gulerod, der på sin vis har arme og ben, er det muligt for hovedpersonen at få et barn. Det var en god tid, da de spiste hindbær sammen, men børn bliver jo voksne en dag.

"Pyret"
En lille livsform, der kan ændre form og størrelse, huserer i Nordsverige og deromkring. Sådan en lille fyr kan bringe held og sundhed, men også truslen om at blive brændt som heks. I denne (non-fact-)artikel bliver væsenets historie afdækket, op til nutidige øjenvidneskildringer, og det centrale spørgsmål er: Er de bevidste? -- Jeg er fristet til at kalde det her science fiction.

"Augusta Prima"
Ved Mnemosynes hof spiller man kroket, dog efter andre regler: Det gælder om at ramme tjenerne, og ikke buerne. Dog bliver spillet afbrudt, da Augusta finder liget af et menneske, og et lommeur. I et miljø, hvor tiden ikke eksisterer, er dette fund fascinerende.

"Aunts"
I samme miljø som i den foregående novelle er der også 3 fede kvinder, der bliver fodret af 3 slanke kvinder. De har en cyklus, der dog går galt, da lommeuret kommer for tæt på dem. -- Jeg tror man vil være vild med den her, hvis man godt kan lide at fortolke tekster. Ligeledes kunne det her være en favorit, hvis man kan finde på med begejstring i stemmen at sige, at noget var "dejligt ulækkert".

"Jagannath"
Endnu en baby (pigen Rak) dumper ned fra loftet, og bliver lagt over i sin kabelforbundne niche af Fader. Moder er en maskine af en slags. Der er en fornemmelse som af en myretue: Da Rak bliver gammel nok, begynder hun i det job, hun hele tiden har været bestemt til; mænd er i praksis droner osv. Alt går fint, indtil babyerne holder op med at komme. -- En helt fantastisk anderledes verden. Endnu en historie, jeg godt tør kalde science fiction.

"Author’s Afterword: Transposing Worlds"
Hvordan er det at være en forfatter, der i praksis er tosproget?

Skabt: 28. november, 2012 - Sidst ændret: 28. november, 2012 - Kommentarer (2)