« Lysglimt Det vi fandt »

6 x 30 + 3 dage

Tags: Anmeldelse Charlie Jane Anders David G. Hartwell-favorit Hugo-finalist Nebula-nomineret Novelle Science fiction

Anmeldelse af "Six Months, Three Days" (gratis), af Charlie Jane Anders.

Skitse: Doug kan se fremtiden. Judy kan se mange mulige fremtider. De har deres første stævnemøde, og har kendt til hinanden i årevis før de mødtes, og Doug ved forholdet kommer til at vare 6 måneder og 3 dage. Det bliver mærkeligt det her.

Er det science fiction? Hvis du har det godt med clairvoyante: ja.

Temaer: Man kan se det dårlige på forhånd, men gør det alligevel. (Det har vi andre også prøvet: åh nej, skal vi nu have det skænderi igen?) Man kan se en ny forståelse vil danne sig, men kan ikke forstå på forhånd. Og mest af alt, hvem får ret: Doug der holder på at alt er fastlagt, eller Judy der siger at alt er åbent?

Er det godt? Jeg fristes til at sige, at det her har jeg ikke set før. Noget der minder svagt om, men heller ikke mere. Samtidig er det dygtigt gjort, hele vejen igennem. Sådan skal det bare gøres.

Skabt: 24. juli, 2012 - Sidst ændret: 24. juli, 2012 - Kommentarer (0)