« Lyset fra Alfa Centauri Drengen fra Mars »

Dem uden ejendom

Tags: Analyse Anarkisme Bog Science fiction Ursula K. Le Guin

Analyse af The Dispossessed. Hvilken slags samfund skildres der i bogen?

I bogen møder vi Annarres, der bliver kaldt et anarkistisk samfund. Og hvad præcis betyder det så?

Annarres eksisterer i modsætning til Urras. Folk fra Urras (planeten) kan ikke besøge Annarres (månen), og folk fra Annarres vælger (traditionelt) ikke at besøge Urras: hvorfor skulle de det, når Annarres er så meget bedre? Desuden er der tegn på, at folk på Urras nogle gange overreagerer lidt, fordi splittet med Annarres har sat dybe spor. Der er dog to lighedspunkter: musikken er ens, og samfundene er ikke perfekte. Og set udefra er det bemærkelsesværdigt, at begge samfund lever i balance med naturen, uden at drive rovdrift på ressourcerne.

Lighed. Alle er lige. Det er ikke det samme som, at alle er ens -- fx er kvinder sejere, mere udholdende end mænd. Ting skal være funktionelle, ikke overdådige, og dette gælder bl.a. boliger, der er små og ofte delt, og ikke er vanvittigt oplyst eller opvarmet. Der er ingen titler, eller "De". Navne gives på tværs af kønnene (og i øvrigt er et givet navn unikt i bærerens levetid, og erstatter CPR-nr.). Er der også lighed med dyrene? I hvert fald er man vegetar.

Frihed. Selvbestemmelse / ingen tvang. Der er ikke forbud, mure eller låse, der kan holde en inde eller ude, ingen fængsler eller love. De ordrer, der evt. måtte blive afgivet, giver mening, fx fordi de kommer fra en, der faktisk ved mere. Ikke noget med at skubbe eller slå, eller i videre forstand skade andre. I den grad man påvirkes af andre, er det når man forsøger at opnå andres respekt, eller at leve med at blive gjort nar af.

Ingen penge. Ingen prostitution. Transport er at få et lift, eller ved større flytninger at omdanne en fragtvogn til personers brug.

Ingen ejendomsret. Ting kan dele, bruges, men ikke ejes. Selv løgn umuliggøres på denne måde, fordi det tilstræbes at dele sandheden. De små samfund er løst forbundet, og selvom breve og telefon er en mulighed, bruges de ikke meget. Ordet "min" er næsten helt væk, og man siger endda ikke "min mor".

Arbejdet organiseres på flere forskellige måder. Bl.a. er det lokalt nødvendige delt op, så den enkelte (selv forskeren og den studerende) oplever dem som pligter hver 10. dag. Samfundet drives i høj grad af gensidig hjælp. Alting er så vidt muligt decentraliseret. Børn arbejder også. Normalt arbejder man 5-7 timer om dagen, 6-8 dage ud af 10. Samfundet forudsætter villighed til at flytte til sit nye job, og par skilles tit på den måde.

Begrebet "ægteskab" eksisterer ikke, omend partnere kan vælge monogami. Men det er kun hinanden, de afgiver det løfte til, og kun hinanden det får konsekvenser for, hvis løftet brydes. -- Det er normalt, at børn vokser op uden at kende deres forældre. -- Sex er ikke tabu, omend det er medfølende ikke at have sex for øjnene af andre, der ikke bliver inviteret til at være med. Andre krops-funktioner er heller ikke tabu. -- Annarres er et resultat af en revolution, og formodes at være en permanent af slagsen.

"The elements that made up Abbenay were the same as in any other Odonian community, repeated many times: workshops, factories, domiciles, dormitories, learning centres, meeting-halls, distributaries, depots, refectories. The bigger buildings were most often grouped around open squares, giving the city a basic cellular structure: it was one subcommunity or neighbourhood after another. Heavy industry and food-processing plants tended to cluster on the city's outskirts, and the cellular pattern was repeated in that related industries often stood side by side on a certain square or street." (Kapitel 4.)

"[...] the individual's individuality, the work he can do best, therefore his best contribution to his society. A healthy society would let him exercise that optimum function freely, in the coordination of all such functions finding its adaptability and strength. [...] Sacrifice might be demanded of the individual, but never compromise: for, though only the society could give security and stability, only the individual, the person, had the power of moral choice -- the power of change, the essential function of life." (Kapitel 10.)

Skabt: 11. oktober, 2010 - Sidst ændret: 11. oktober, 2010 - Kommentarer (0)