ADU: Android Disk Usage

November og december 2010 deltog jeg i et Android-kursus, der afsluttede med en projekt-baseret eksamen. ADU var mit projekt.

Nedenfor er en lille snip fra rapporten.

Android Disk Usage (ADU)

Indledning / forord

Blandt UNIX/Linux-folk er du en elsket kommando. Den giver hurtigt overblik over, hvor meget af disk-systemet, der allerede er brugt, og hvad der for alvor fylder. Der er grund til at tro, at Android-folk kunne have tilsvarende behov (omend svaret jo nok altid vil være: det er mp3'er og videoer, der tager al pladsen).

Problemformulering

Skab et disk usage program, der passer til Android-miljøet, og kører korrekt.

Nærmere bestemt: portér JDU, der er skabt i Java og kører i vindues-miljøer.

Da JDU bl.a. benytter sig af mus, og har sine kommandoer fordelt i samme vindue, bliver en del af processen også at omskabe programmet til Android, der er præget af at have forskellige skærmbilleder til forskellige kommandoer. En fil-browser bliver tilføjet, så den rigtige mappe kan findes, og siden tilføjes en hjælper, der kan lave en lidt pænere liste over mapper.